Partier dropper lodtrækning ved fordeling af elever på gymnasier

I en ny tillægsaftale vil unges transporttid nu afgøre fordelingen af elever på gymnasier frem for fordeling gennem lodtrækning.

Placeholder image
Det vil nu være unges transporttid frem for lodtrækning, der vil spille ind ved fordelingen af elever på gymnasier, fastslår en ny tillægsaftale. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når unge fremover skal fordeles rundt på landets gymnasier, vil det ikke længere kunne foregå gennem lodtrækning.

I stedet vil det være elevernes transporttid til gymnasiet, der vil være med til at afgøre fordelingen.

Det fastslår en ny tillægsaftale, som partierne bag den oprindelige aftale har indgået, og som hermed betyder, at princippet om lodtrækning droppes.

Justeringen i aftalen skal sikre, at elever får større chance for at få en plads på et lokalt gymnasium, beskriver en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Helt konkret betyder ændringen, at transporttiden for de elever, som ikke får plads på en af deres første fire prioriteter, nu maksimalt må være 45 minutters i stedet for 60 minutter.

”Nu har vi gjort aftalen endnu bedre ved at indføre en maksimal transporttid, så de unge skal bruge mindre tid i bussen end i dag,” udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i pressemeddelelsen.

Samtidig vil de elever, der ikke kommer ind på en af deres første fire prioriteter, blive placeret på det nærmeste gymnasium med ledig plads.

Hvis der ikke er plads på en skole, som er inden for 45 minutters afstand i transporttid, kan man hæve kapaciteten på den skole, hvor eleven vil have kortest transporttid til.

Aftale skal styrke nærhedsprincippet

Aftalen om de gymnasiale uddannelser blev indgået i juni sidste år, og bag aftalen står regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Dansk Folkeparti valgte dog at trække sig fra aftalen for nyligt, og kort efter blev drøftelser om aftalen genoptaget, da Radikal Venstre krævede, at princippet om lodtrækning blev fjernet fra aftalen. 

"For Radikale Venstre har det været afgørende at få et nærhedsprincip ind i aftalen om elevfordeling og få lodtrækningen ud af aftalen," udtaler Anne Sophie Callesen, der er ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre.

Skæv elevsammensætning skal ændres

Et af de kontroversielle punkter i aftalen om gymnasiale uddannelser er beslutningen om, at elever fremover skal fordeles efter deres forældres indkomst.

Den del af aftalen er der ikke ændret på, fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau.

Formålet med at fordele eleverne efter forældrenes indkomst er at modvirke en skæv sammensætning af elever på gymnasierne.

Samtidig skal aftalen om fordeling elever også hjælpe gymnasier i yderområder, som har været presset af faldende elevtal.

"Vi har en god balanceret aftale, som både tager fat i problemerne med opdelte gymnasier i byerne og med de udfordringer, der er for landgymnasier, der er truet på eksistensen af små ungdomsårgange," udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i pressemeddelelsen.

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Anne Sophie Callesen

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), Master i Middle East & Mediterranean Studies (King’s College London)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser