Rosenkrantz-Theil: Derfor skal elever fordeles efter forældrenes indkomst

Problemerne har været åbenlyse i mange år.

Det har løsningerne ikke.

For hvordan kan man forhindre, at eleverne frit vælger uddannelsessted – og i processen klumper sig sammen med andre, der ligner dem selv?

Torsdag kom svaret fra regeringen, DF, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, da de præsenterede en ny aftale om elevfordeling.

Fordeling efter forældreindkomst er ifølge aftaleparterne værktøjet, som kan gøre op med ”pivskæve” gymnasier i de større byer, som Pernille Rosenkrantz-Theil formulerede det på et pressemøde.

Med aftalen isoleres problemområderne i fordelingszoner, hvor særlige søgeregler fremover skal gælde for eleverne.

Her bliver forældrenes pengepung afgørende, fordi de enkelte gymnasier får tildelt et fast antal pladser indenfor tre indkomstkategorier.

Der bliver således allokeret bestemte pladser til unge fra lavindkomst-hjem, fra mellemindkomst-hjem og fra høj-indkomsthjem.

Se ministeriets eksempel på en elevs muligheder i fordelingszonen her. 

Minister: Sammenhæng mellem etnicitet og indkomst
Problemerne på by-gymnasierne handler imidlertid i høj grad om etnisk opdeling af eleverne.

Af samme årsag har Socialdemokratiet selv foreslået at indføre et loft over institutionernes andel af ikke-etnisk danske elever. 

Et loft ”omkring 30 procent med anden etnisk baggrund”, som ministeren har formuleret det.

På pressemødet torsdag forklarede Pernille Rosenkrantz-Theil, hvordan elevfordeling efter forældrenes indkomst hænger sammen med ambitionen om at mindske etnisk opdeling.

”Desværre er det sådan – for det siger noget om en integration, som ikke er lykkedes – at der en meget tæt sammenhæng mellem ens etnicitet og ens forældres baggrund.”

Pernille Rosenkrantz-Theil fremhævede samtidig, at aftalepartierne ser ganske forskelligt på, hvad der egentlig er problemet på gymnasierne.

Det fremgår også af aftaleteksten, hvor nogle partier lægger særlig vægt på ”fejlslagen udlændingepolitik”, ”parallelsamfund” og ”kulturelle og religiøse udfordringer”, mens andre lægger særlig vægt på ”dannelse” og ”at de unge lærer hinanden at kende på kryds og tværs af sociale og etniske skel”.

Fordelingen efter forældrenes indkomst er det bedste bud på at imødekomme de to fløjes tilgang til problemerne, forklarede Pernille Rosenkrantz-Theil.

Minister: Rammer i praksis 30 procent
Men hvad så med målsætningen om et loft over andelen af elever med "anden etnisk baggrund"?

Eksisterer det stadig som politisk ambition for regeringen, spurgte Altinget Uddannelse Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det korte svar er ja.

Den eneste grund til, at det ikke står formuleret direkte i denne aftaletekst (eller nogen anden), er ifølge ministeren, at det ikke ville være lovligt.

Men med torsdagens aftale skulle regeringens mål gerne blive indfriet på sigt, forklarede hun.

”Lovgivningsmæssigt er der udfordringer med at lave lovgivning på etnicitet. Det har også været diskuteret utallige gange i Folketingssalen. Nu har vi lavet en model, der gør det i praksis. Vi bliver bragt meget tæt på 30 procent de steder, hvor man ligger langt over.”

”Vi er gået til valg på, at vi inden 2030 skal have bragt uddannelsesinstitutionerne ned på under 30 procent. Der kommer vi i første ryk meget tæt på for langt de fleste skoler. Så har vi nogle år at løbe på i forhold til at levere på resten.”

Pernille Rosenkrantz-Theil fremhævede herefter, hvordan aftalen også indeholder ”en frisk start” for de gymnasier, der har de største udfordringer.

Aftalen indeholder nemlig et tiltag, der i ét år midlertidigt lukker for optaget de steder, som har de største udfordringer.

Der er ikke sat navne på institutionerne, men aftalen afsætter 150 millioner kroner til at kompensere ”seks-ni gymnasier” institutioner for tabt taxameterindtægt.

Ekspertgruppe anbefalede karakter
I februar 2020 afleverede en ekspertgruppe med tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj i spidsen sine anbefalinger til spørgsmålet om elevfordeling.

Anbefalingerne fra ekspertgruppen gik overordnet på at indføre en såkaldt klyngemodel, hvor unge kunne søge ind i zoner med tre eller flere uddannelsesafdelinger i hver.

I forhold til fordelingen af eleverne inden for klyngerne, gik eksperternes anbefaling ikke på at lade forældrenes indkomst spille en rolle.

De pegede i stedet på elevernes karaktersnit fra grundskolen.

Ekspertgruppen foreslog konkret at lade de 25 procent af ansøgerne med det laveste gennemsnit fordeles på afdelingerne først.

Dernæst skulle de resterende 75 procent så fordeles.

Vurderingen fra ekspertgruppen var således, at fordeling på baggrund af karakter også ville give en mere blandet elevsammensætning i forhold til etnicitet, da elever med udenlandsk herkomst ifølge ekspertgruppen generelt har lavere karakterer fra grundskolen.

Læs mere om eksperternes forslag fra februar 2020 her.