Tidligere IA-formand: Tre store spørgsmål afgør Grønlands fremtid

Grønland er for mindst ottende gang siden 2013 kastet ud i et politisk stormvejr.

Koalitionen er brudt sammen efter ni måneders samarbejde, da Demokraatit mandag 8. februar 2021 er gået med den begrundelse, at de ikke vil stå model til Siumuts interne magtkampe.

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, blev væltet som partiformand af sine fæller i Siumut i november, men har valgt at blive siddende på regeringsmagten i stedet for at indkalde parlamentet til valgudskrivelse og træde tilbage.

Inatsisartut mødes til en planlagt vintersamling tirsdag 16. februar. Denne dag vil vi se, om der bliver en ny koalition med en ny siumutleder på den øverste regeringspost, om Demokraatit eller andre partier vælger at holde hånden over den fortsatte siumutledelse som støtteparti, eller om der udskrives valg.

Den nye siumutformand, Erik Jensen, er først efter nytår begyndt at røre på sig med en række tvetydige udmeldinger om, hvorvidt han vil gå efter regeringsmagten eller efter valgudskrivelse.

Han har været i fuld gang med forhandlinger uden om Kim Kielsen med både de tidligere og nuværende koalitionspartier og med oppositionspartierne – og ikke mindst internt i sit eget parti.

Allerede tirsdag i denne uge stod det dog klart, at han ikke har kunnet samle et flertal bag sig. Der er dermed ekstraordinært meget på spil i grønlandsk politik i disse dage.

I det følgende gives et bud på tre højspændte og overordnede emner, som partierne bliver nødt til at forholde sig til i den kommende valgkamp.

Usikkerhed om krav til fiskeriet
Et emne, der klart har adskilt Kim Kielsen og Erik Jensen, er fiskeriet.

Som det så rigtigt er sagt før, afgør fiskeripolitik meget ofte grønlandske valg og ikke mindst magtforholdene internt i særligt partiet Siumut.

Gennem de seneste ti år har der været bred enighed om, at Grønland skal have en ny fiskerilov. Baggrunden er det stigende pres på både det udenskærs og det indenskærs fiskeri, fra på den ene side verdensmarkedets krav om bæredygtighed og på den anden side strukturen i erhvervet, som tiden og effektiviseringen af fiskeriet er løbet fra.

Der er simpelthen for mange aktører til de begrænsede ressourcer. Men paradoksalt nok er ordet "bæredygtighed" i vide politiske kredse og i fraktioner af alle de store partier i Grønland blevet et omdiskuteret begreb.

Et enormt pres fra særligt de mange indenskærs jollefiskere og områder med en spirende fiskeriindustri i Nordgrønland har affødt politisk utydelighed omkring de ellers gode initiativer i fiskeriforvaltningen, herunder afskaffelsen af de kvotefri områder.

I sin alternative nytårsudmelding og sin første udmelding siden valget til partiformand anfægtede Erik Jensen det indenskærs hellefiskefiskeris manglende bæredygtighed. Et forhold, som både biologer, de store fagorganisationer og et stigende antal fiskere ellers selv har udmeldt i de seneste år.

Kan skabe katastrofal situation
Denne udtalelse fik ikke den store medieopmærksomhed.

Ikke desto mindre er det en udmelding, der – oven på en lang række af faktorer – lægger pres på den store, ensomme søjle i Grønlands eksport og skaber usikkerhed.

En aftale med Storbritannien er endnu ikke landet, eksporten til Østasien er truet af pandemien og verdensmarkedspriserne ligeså.

Disse ydre faktorer kan føre til en katastrofal situation for Grønlands økonomi, men så sandelig også for de enkelte fiskere, hvis erhverv dermed vil være truet på en måde, som Grønland ikke tidligere har set.

Den linje, der lægges i en valgkamp, vil vise, om partilederne kan stå fast over for det stigende pres fra jollefiskersegmentet

Sara Olsvig
Tidligere formand for IA

Et kollaps i bestande grundet overfiskeri vil også være et kollaps for Grønlands økonomi, men ingen af de nuværende ledere af de største partier har været tydelige omkring princippet om bæredygtighed, eller hvordan fiskeriet konkret skal fremtidssikres.

Den linje, der lægges i en valgkamp, vil vise, om partilederne kan stå fast over for det stigende pres fra jollefiskersegmentet – også efter et valg.

Uranspørgsmålet deler partierne
Det andet store emne er ikke overraskende uran og den igangværende høring vedrørende Kuannersuit-projektet.

Mineplanerne indebærer udvinding af sjældne jordarter og radioaktive mineraler og har gennem det seneste årti udgjort den største sten i skoen mellem Siumut, som har været for, og det andet store parti Inuit Ataqatigiit, som er imod.

Den pågående høring om mineselskabets miljøvurderinger viser dog en stor og øget modstand mod minen. Både fåreholdernes sammenslutning og den lokale fisker- og fangerforening i Narsaq har nu udtalt en klar modstand mod minen.

For otte år siden, da nultolerancen over for uranudvinding blev ophævet ved et simpelt flertal på én stemme i parlamentet, var disse stemmer tavse.

Siden formandsskiftet i Siumut har flere siumutpolitikere desuden meldt deres skepsis over for projektet, og det gør, at Inuit Ataqatigiit har vejret muligheden for en politisk aftale om at stoppe planerne.

Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede, meldte ud allerede samme dag, som Demokraatit forlod koalitionen, at uranspørgsmålet er øverst på partiets forhandlingsliste som et ultimativt krav, hvis partiet skulle indgå i koalition før et valg. Derfor bliver det spændende at se, hvordan dette ultimative krav forvaltes efter et valg, når magten skal fordeles.