Debat

Tidligere IA-formand: Tre store spørgsmål afgør Grønlands fremtid

KRONIK: Der er ekstraordinært meget på spil i grønlandsk politik. Politisk usikkerhed omgiver fiskeriet, uranspørgsmålet deler partierne, og gigantiske anlægsprojekter presser økonomien, skriver Sara Olsvig. 

Usikkerhed om Brexit og eksporten til Kina kan føre til en katastrofal situation for Grønlands økonomi, skriver Sara Olsvig.
Usikkerhed om Brexit og eksporten til Kina kan føre til en katastrofal situation for Grønlands økonomi, skriver Sara Olsvig. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Grønland er for mindst ottende gang siden 2013 kastet ud i et politisk stormvejr.

Koalitionen er brudt sammen efter ni måneders samarbejde, da Demokraatit mandag 8. februar 2021 er gået med den begrundelse, at de ikke vil stå model til Siumuts interne magtkampe.

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, blev væltet som partiformand af sine fæller i Siumut i november, men har valgt at blive siddende på regeringsmagten i stedet for at indkalde parlamentet til valgudskrivelse og træde tilbage.

Inatsisartut mødes til en planlagt vintersamling tirsdag 16. februar. Denne dag vil vi se, om der bliver en ny koalition med en ny siumutleder på den øverste regeringspost, om Demokraatit eller andre partier vælger at holde hånden over den fortsatte siumutledelse som støtteparti, eller om der udskrives valg.

Den nye siumutformand, Erik Jensen, er først efter nytår begyndt at røre på sig med en række tvetydige udmeldinger om, hvorvidt han vil gå efter regeringsmagten eller efter valgudskrivelse.

Han har været i fuld gang med forhandlinger uden om Kim Kielsen med både de tidligere og nuværende koalitionspartier og med oppositionspartierne – og ikke mindst internt i sit eget parti.

Allerede tirsdag i denne uge stod det dog klart, at han ikke har kunnet samle et flertal bag sig. Der er dermed ekstraordinært meget på spil i grønlandsk politik i disse dage.

I det følgende gives et bud på tre højspændte og overordnede emner, som partierne bliver nødt til at forholde sig til i den kommende valgkamp.

Usikkerhed om krav til fiskeriet
Et emne, der klart har adskilt Kim Kielsen og Erik Jensen, er fiskeriet.

Som det så rigtigt er sagt før, afgør fiskeripolitik meget ofte grønlandske valg og ikke mindst magtforholdene internt i særligt partiet Siumut.

Gennem de seneste ti år har der været bred enighed om, at Grønland skal have en ny fiskerilov. Baggrunden er det stigende pres på både det udenskærs og det indenskærs fiskeri, fra på den ene side verdensmarkedets krav om bæredygtighed og på den anden side strukturen i erhvervet, som tiden og effektiviseringen af fiskeriet er løbet fra.

Der er simpelthen for mange aktører til de begrænsede ressourcer. Men paradoksalt nok er ordet "bæredygtighed" i vide politiske kredse og i fraktioner af alle de store partier i Grønland blevet et omdiskuteret begreb.

Et enormt pres fra særligt de mange indenskærs jollefiskere og områder med en spirende fiskeriindustri i Nordgrønland har affødt politisk utydelighed omkring de ellers gode initiativer i fiskeriforvaltningen, herunder afskaffelsen af de kvotefri områder.

I sin alternative nytårsudmelding og sin første udmelding siden valget til partiformand anfægtede Erik Jensen det indenskærs hellefiskefiskeris manglende bæredygtighed. Et forhold, som både biologer, de store fagorganisationer og et stigende antal fiskere ellers selv har udmeldt i de seneste år.

Kan skabe katastrofal situation
Denne udtalelse fik ikke den store medieopmærksomhed.

Ikke desto mindre er det en udmelding, der – oven på en lang række af faktorer – lægger pres på den store, ensomme søjle i Grønlands eksport og skaber usikkerhed.

En aftale med Storbritannien er endnu ikke landet, eksporten til Østasien er truet af pandemien og verdensmarkedspriserne ligeså.

Disse ydre faktorer kan føre til en katastrofal situation for Grønlands økonomi, men så sandelig også for de enkelte fiskere, hvis erhverv dermed vil være truet på en måde, som Grønland ikke tidligere har set.

Den linje, der lægges i en valgkamp, vil vise, om partilederne kan stå fast over for det stigende pres fra jollefiskersegmentet

Sara Olsvig, Tidligere formand for IA

Et kollaps i bestande grundet overfiskeri vil også være et kollaps for Grønlands økonomi, men ingen af de nuværende ledere af de største partier har været tydelige omkring princippet om bæredygtighed, eller hvordan fiskeriet konkret skal fremtidssikres.

Den linje, der lægges i en valgkamp, vil vise, om partilederne kan stå fast over for det stigende pres fra jollefiskersegmentet – også efter et valg.

Uranspørgsmålet deler partierne
Det andet store emne er ikke overraskende uran og den igangværende høring vedrørende Kuannersuit-projektet.

Mineplanerne indebærer udvinding af sjældne jordarter og radioaktive mineraler og har gennem det seneste årti udgjort den største sten i skoen mellem Siumut, som har været for, og det andet store parti Inuit Ataqatigiit, som er imod.

Den pågående høring om mineselskabets miljøvurderinger viser dog en stor og øget modstand mod minen. Både fåreholdernes sammenslutning og den lokale fisker- og fangerforening i Narsaq har nu udtalt en klar modstand mod minen.

For otte år siden, da nultolerancen over for uranudvinding blev ophævet ved et simpelt flertal på én stemme i parlamentet, var disse stemmer tavse.

Siden formandsskiftet i Siumut har flere siumutpolitikere desuden meldt deres skepsis over for projektet, og det gør, at Inuit Ataqatigiit har vejret muligheden for en politisk aftale om at stoppe planerne.

Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede, meldte ud allerede samme dag, som Demokraatit forlod koalitionen, at uranspørgsmålet er øverst på partiets forhandlingsliste som et ultimativt krav, hvis partiet skulle indgå i koalition før et valg. Derfor bliver det spændende at se, hvordan dette ultimative krav forvaltes efter et valg, når magten skal fordeles.

Læs også

Denne udvikling og muligheden for at få direkte indflydelse på Naalakkersuisuts kommende afgørelse om udnyttelsestilladelse vil i sagens natur virke tiltrækkende for det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit.

Men med kun lidt over et år tilbage af indeværende valgperiode vil det være begrænset, hvad en koalition kan nå at gennemføre af andre store politiske mål, inden man ville være tvunget til et valg senest i april 2022, og det er derfor forståeligt, at partiet nu har forladt koalitionsforhandlingerne og ligesom Demokraatit, Atassut og Partii Naleraq peger på et valg i utide.

Store anlægsprojekter presser økonomien
Det tredje store spørgsmål er lufthavnsudvidelserne og spørgsmålet om nyanlæg af endnu en lufthavn i Sydgrønland.

Et bredt forlig igangsatte i 2018 udvidelsen af Ilulissats og Nuuks lufthavne, som dermed vil blive internationale lufthavne, som grundlæggende ændrer Grønlands kritiske infrastruktur.

Kun Nuuk-udvidelsens beregninger viser en klar mulighed for overskud, mens Ilulissat-udvidelsen er fuldt ud afhængig af markant udvikling af blandt andet turismen.

Det kræver ikke meget indsigt at se, at pandemiens stop for udefrakommende turister lægger et yderligere økonomisk pres på de i forvejen dyre planer.

Reelt er både Nuuk- og Ilulissat-udvidelserne pressede af forsinkelser og uforudsete udgifter. Alle beregninger har hidtil vist, at en helt ny regional lufthavn i Sydgrønland ikke vil være rentabel, og den hidtidige politiske beslutning, at denne skal finansieres fuldt ud af landskassen.

Buddene på anlæggelse af lufthavnen i Sydgrønland har dog vist sig for dyre, og en ny udbudsrunde er sat i gang. Alle større partier sidder derfor også på dette område med et stort pres fra sydgrønlandske vælgere, som længe har sukket efter udvikling af området.

Selvom den danske stat – efter interesse fra både kinesiske og amerikanske aktører – har bidraget i form af medejerskab og lån til de to internationale lufthavne, er den grønlandske egenfinansiering afhængig af indtægter fra de selvstyreejede selskaber.

En lang årrækkes professionel ledelse af selskaberne har sikret flere af selskaberne gode, stabile og øgede indtægter – og dermed udbytte til landskassen.

Går al overskud fra de selvstyreejede selskaber til lufthavnsbyggerierne, vil det presse Grønlands økonomi yderligere. Anlægsprojekternes størrelse skaber desuden en fare for overophedning og ekstreme priser på bygge- og anlægsområdet.

Samlet set vil enhver kommende grønlandsk regering sidde med en enorm regning og økonomisk udfordring. Siumuts nye partiformand har tidligere luftet tanker om at ændre på lufthavnspakken. Spørgsmålet bliver, hvordan en ny koalition vil håndtere den videre udvikling af Grønlands største anlægsinvesteringer.

I denne uge er der størst mulighed for valgudskrivelse

Sara Olsvig, Tidligere formand for IA

Nyt mandat fra vælgerne
Hypotetisk kan der ske overraskelser, inden Inatsisartut samles på tirsdag, men med Inuit Ataqatigiits forhandlingsexit i denne uge er der størst mulighed for valgudskrivelse. Uanset udfaldet sidder landets partiformænd med ekstremt store opgaver foran sig.

Ser man sig omkring i det politiske landskab, er det kun Hans Enoksen, formanden for det mindre oppositionsparti Partii Naleraq, og Vittus Qujaukitsoq, formanden for det lille koalitionsparti Nunatta Qitornai, som også sad som partiformænd ved seneste valg i 2018. I de resterende fem partier er formændene kommet til efter valget, og de skal dermed gennemføre deres første inatsisartutvalg.

Ved rækken af pressemøder og udtalelser i denne uge er linjerne trukket klart op. Både Demokraatit og Atassut taler om, at Siumut med den nye ledelse rykker mere mod venstre, end de kan være med til, men højre-venstre-retorikken er omsonst, når landets to største partier henholdsvis definerer sig selv som socialdemokratiske og socialistiske.

Med et valg vil vælgerne få en tiltrængt mulighed for at give et nyt mandat. Særligt for de største partiers ledere bliver lakmusprøven, om de kan mødes om de store spørgsmål, og ikke mindst, om de kan finde samarbejdspartnere for reelt at sikre Grønland den tiltrængte politiske stabilitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Olsvig

International formand, Inuit Circumpolar Council, ph.d.-stipendiat, Ilisimatusarfik, medlem, Grønlands Råd for Menneskerettigheder
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2008)