Pia Olsen Dyhr: Hvis ikke Danmark sidder med ved bordet, risikerer vi at ende på Putins menu

Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er som sådan ikke et svar på Ukraine. Men det er et bidrag til et svar på nogle af de forandrede sikkerhedspolitiske udfordringer vi står overfor – og formentlig også dem vi ikke kender endnu.

De seneste 20 år har Danmark været involveret i krig i både Afghanistan og Irak. Havde de to krige ligget i forlængelse af hinanden – og ikke oveni hinanden – havde vi været i krig i små 30 år i træk.

Det har selvfølgelig slidt på vores soldater. Det har slidt på materiellet. Og det har betydet, at vi i to årtier i vidt omfang har gearet vores forsvar til missioner under helt andre himmelstrøg. Men udover at krigene i Afghanistan og Irak har slidt på forsvaret, så tror jeg også det har slidt på befolkningen.

To krige der efterlod Irak i en ringere forfatning, end da vi gik ind. Og et Afghanistan, hvor alle fremskridt på få måneder blev rullet tilbage, så snart Taleban rykkede ind. Efter 20 år. Hvad der skulle have været en kort og målrettet reaktion på 11. september, blev et 20 år langt mareridt.

Danmark skal søge demokratiske fællesskaber

I den samme periode har vi forsømt at have opmærksomheden dér, hvor truslerne mod Danmark og Vesten vitterlig er størst: Fra Rusland. Og fra Kina.

Samtidig har en række andre forhold ændret sig: Storbritannien har forladt EU. Polen og Ungarn opfører sig ikke just altid som om de var EU-medlemmer. Og USA har siden Trump klart deklareret, at Europa skal kunne og betale mere selv.

Hvis du ikke sidder med ved bordet, ender du på menuen. Det er her Europa befinder sig i dag. På Putins menukort

Pia Olsen Dyhr
Partiformand, SF

USA har massive indenrigspolitiske problemer og har i højere grad fokus på Kinas aggressioner og dominans, samt på migrantstrømme fra Syd- og Mellemamerika. Og endelig, så er Finland og Sverige fortsat ikke medlemmer af Nato, men de sidder med ved bordet i EU.

Alt dette til sammen gør, at jeg mener, vi med fordel kan tilslutte os det europæiske forsvarssamarbejde.

Ikke fordi vi skal have en EU-hær. Det har man talt om i 30 år og det kommer ikke til at ske, hvilket det heller ikke bør. Men fordi de lande som har mest at miste i form af frihed, demokrati, ytrings- og pressefrihed, velstand og ligestilling, skal have gode fora at koordinere og drøfte Vestens sikkerhedspolitiske udfordringer.

Angrebet på Ukraine er derfor en påmindelse om, at vi må tænke os om en ekstra gang og søge de stærke demokratiske fællesskaber. Ikke fordi forsvarsforbeholdet som sådan ville gøre en konkret forskel i forhold til den ulykkelige situation i Ukraine - men fordi vi som værdifællesskab skal ruste os til, hvad vi kan og vil blive udfordret af i fremtiden.

På Putins menukort

Begyndelsen af 2022 indvarsler nemlig intet mindre end enden på en æra for Europa. Putins aggressive overfald på Ukraine har med ét katapulteret os ind i en ny tid med et fundamentalt forandret sikkerhedsbillede, der utvivlsomt vil påvirke os i generationer fremover.

Den gamle trygge verden, som vi kendte og holdt af, er ikke den samme. Det hele sker i hjertet af Europa, hvor vi i en menneskealder stort set har undgået krig, og derfor glemt hvad krig betyder og hvor meningsløs og grim krig faktisk er.

De rædselsfulde scener fra slagmarken ganske tæt på Danmark, flygtningestrømme der langt overgår dem vi så i 2015, eksploderende energipriser, skyhøje varmeregner, økonomisk uro. Det er den virkelighed Europa nu ser ind i.

Det siges, at hvis du ikke sidder med ved bordet, ender du på menuen.

Det er her Europa befinder sig i dag. På Putins menukort. Han har gennemført en massiv militær oprustning gennem en årrække, finansieret af vores egne penge, som vi har betalt ham for enorme mængder olie og gas. Nu fører han angrebskrig mod uafhængige frie stater i Ruslands såkaldte interessesfære.

Et paradigmeskifte af dimensioner

Vi europæere må derfor helt fundamentalt gentænke, hvad europæisk sikkerhed betyder.

Danmark skal være fuldt med i EU's forsvarssamarbejde, for det er i vores grundlæggende nationale interesse at sidde med ved bordet

Pia Olsen Dyhr
Partiformand, SF

Det faktum har den nye tyske regering, med Kansler Scholz i spidsen, allerede taget bestik af, og med sin store historisk tale i Bundestag 27. februar. Her bebudede Scholz et enormt løft af forsvarsudgifterne. Dermed meldte han for alvor Tyskland ind som en aktiv del af fremtidens europæiske sikkerhedsbillede efter 77 års forsigtighed.

Det er et paradigmeskifte af dimensioner, og det maner til eftertanke, ikke mindst Tysklands historie taget i betragtning.

Det er der brug for, for USA er stadig mindre engageret i Europa og er i realiteten på vej væk. En kurs der blev voldsomt eskaleret under Trump, men som Biden også styrer efter. Og hvem ved, hvem der sidder i Det hvide hus om bare to år? Vi har ikke tid til at vente og se.

Drop forsvarsforbeholdet

Danmark skal derfor, efter SF's mening, være fuldt med i EU's forsvarssamarbejde, for det er i vores grundlæggende nationale interesse at sidde med ved bordet i alle de arenaer, hvor Europas sikkerhed drøftes, og med så bred en kreds af allierede samlet som muligt.

Fremtidens europæiske sikkerhed vil blive varetaget af både EU og Nato i et tæt samarbejde. Danmark skal fortsat være fuldt engageret i Nato, hvor vi har vores sikkerhedsgaranti, men med den nye virkelighed må og skal Europa i højere grad tage ansvar for egen sikkerhed.