Politikere ved ikke, om det virker at lade børnefamilier bo på Sjælsmark

Hvilken forskel gør det, om afviste børnefamilier bor i almindelige boliger eller på Udrejsecenter Sjælsmark? Får det flere til at rejse hjem, når de bor under trange kår? Afholder det nye asylansøgere fra at komme hertil?

Og hvad, hvis familierne, der nægter at rejse hjem, får lov at bo i almindelige boliger – får det flere til at blive? Gør det Danmark mere tillokkende for asylansøgere? 

Tilsyneladende er der ingen, der kender svarene.

"Ministeriet ligger desværre ikke inde med de tal, du efterspørger", lyder det i et svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Altinget.

Jeg anerkender, at det er et spørgsmål om tro

Joachim B. Olsen (LA)
Udlændingeordfører

Minister på området, Inger Støjberg (V), har også i flere svar til Folketinget sagt, at det ikke er muligt at dokumentere effekten af at lade børnefamilierne bo på udrejsecenter Sjælsmark frem for at lade dem bo i almindelige boliger.

Men det er ministerens opfattelse, at regeringens samlede politik over for afviste asylansøgere virker.

Det er lidt som at sige: Virker tortur? Det går vi ikke ind for, så det vil vi ikke undersøge.

Sofie Carsten Nielsen (R)
Udlændingeordfører

"Det er min opfattelse, at vi har et effektivt udsendelsesregime, der medvirker til, at folk rejser ud, når de har fået afslag på deres asylansøgning og derfor ikke har ret til at være i Danmark længere. Regeringen har anlagt en markant skrappere kurs, og effekten ses også tydeligt ved, at vi lige nu har et forholdsvist lavt antal afviste asylansøgere i udsendelsesposition," siger Inger Støjberg blandt andet i en skriftlig kommentar til Altinget. Se hele svaret i boksen til højre.

"Lidt som at sige: Virker tortur?"
Spørgsmålet om forholdene for de familier, som har fået afslag på asyl i Danmark, men som nægter at rejse ud af landet, har ellers været heftigt debatteret gennem længere tid. Det deler Folketinget og rød blok og kan blive centralt, hvis Mette Frederiksen skal samle de øvrige røde partiers støtte til at danne regering efter næste valg. Og i morgen fredag offentliggør Røde Kors, som står for sundhedsklinikken og børnehaven på Sjælsmark, og som fører tilsyn med børnene, en længe ventet rapport om børnenes trivsel.

Trods den heftige debat lader det ikke til at være afgørende for hverken tilhængerne eller modstanderne af Sjælsmark, om modellen virker efter hensigten – altså om de skrabede forhold får flere til at vende hjem og færre til at søge asyl.

Regeringen har ikke undersøgt det. Den har heller ikke systematisk indsamlet erfaringer fra vores nabolande om, hvordan de tackler udfordringen med afviste børnefamilier, der ikke vil rejse ud, oplyser ministeriet.

Det er heller ikke afgørende for Radikale, som ønsker børnene ud af centeret, hvad modellen betyder for asyltallet.

"Det er lidt som at sige: Virker tortur? Det går vi ikke ind for, så det vil vi ikke undersøge," siger udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R), som dog gerne vil se på internationale erfaringer med, hvordan man kan finde en bedre løsning for familierne.

Hun har også stillet folketingsspørgsmål om, hvorvidt man kan se en forskel på, hvor stor en andel afviste, der rejste hjem, dengang børnefamilierne måtte bo i egen bolig, og nu hvor de bor på Sjælsmark. Men der er ikke solide data at konkludere noget ud fra.

"Udrejsecenter skal få flere asylansøgere til at rejse hjem"
Da udrejsecenteret Sjælsmark blev oprettet under S-SF-R-regeringen (dengang kun for voksne uden børn), sendte daværende justitsminister, Morten Bødskov (S), en pressemeddelelse ud med overskriften: "Udrejsecenter skal få flere asylansøgere til at rejse hjem".

Og da V-regeringen i 2016 fik ændret reglerne, så også afviste børnefamilier skulle bo på centre, hed det i bemærkningerne til lovforslaget, at det "efter regeringens opfattelse" var "med til at gøre Danmark til et mere attraktivt land at søge asyl i", at visse afviste børnefamilier dengang kunne flytte i almindelige boliger. 

Det har altså været en af begrundelserne for at holde folk på udrejsecenteret frem for i almindelige boliger, at det skal gøre det lettere at få de afviste til at rejse hjem og samtidig forebygge, at andre overhovedet kommer og søger om asyl.

Det modsatte argument har lydt fra nogle af dem, der vil have børnefamilierne ud af Sjælsmark.

"Centeret virker ikke efter hensigten og får ikke flere familier til at rejse ud af landet, som regeringen går og siger. Det eneste, der sker, er, at børnene mistrives i endnu mere omfattende grad," har Sofie Carsten Nielsen (R) for eksempel sagt til DR.

Sofie Carsten Nielsen, hvordan kan du sige, at centeret ikke får flere til at rejse, når vi reelt ikke har den viden?

"Det får ikke dem, der er på Sjælsmark, til at rejse. Vi kan jo se, at de stadig sidder der. Antallet af beboere stiger, og stort set ingen rejser hjem derfra. Så siger regeringen, at det får andre til at rejse, men det er helt underordnet for os. Vi kan bare ikke behandle børn sådan," siger den radikale ordfører.

LA: Det er et spørgsmål om rimelighed
Regeringen har ikke lagt op til at undersøge spørgsmålet nærmere eller indhente internationale erfaringer. 

Men i Liberal Alliance synes udlændingeordfører Joachim B. Olsen, at det "bestemt kunne være en diskussion værd".

"Der mangler generelt viden på udlændingeområdet," tilføjer han.

Joachim B. Olsen mener dog ligesom Sofie Carsten Nielsen, at diskussionen om børnene på Sjælsmark handler langt mere om rimelighed end om effekten på asyltallet.

"Det vigtigste argument er, at der er tale om nogle borgere, der ingen ret har til at være i Danmark. Medvirkede de til deres hjemsendelse, boede de ikke på Sjælsmark. Det er væsentligt, at man har styr på dem, synes jeg. Vi er tilfredse med den ordning, vi har," siger han.

"Og så tror jeg også – og jeg anerkender, at det er et spørgsmål om tro – at det har to effekter: Det får flere til at rejse – det er på marginaler, for det får ikke alle til at rejse, men flere. Jeg tror også, det får nogen til at rejse, før de overhovedet kommer til centeret. Og endelig kan det være, det afholder nogen fra overhovedet at komme og søge asyl," siger Joachim B. Olsen.

Han tilføjer, at "hvis man skal undersøge det, skal man i hvert fald have mange parametre med".

S: Vi skal lade os inspirere af andre, hvis de har succes
Konservative har tidligere sagt, at de gerne vil forbedre forholdene for børnene på Sjælsmark. Men udlændingeordfører Naser Khader (K) er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelse om, hvorvidt partiet vil undersøge effekten af at lade familierne bo på henholdsvis center eller i almindelig bolig – eller om det vil indsamle erfaringer fra andre lande.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, svarer heller ikke direkte på spørgsmålene, men skriver i en sms:

"Vi skal gøre det, der virker, i forhold til at få afviste asylansøgere til at respektere de danske myndigheders afgørelser og rejse hjem. Hvis der er andre lande, som har større succes med at løse den udfordring, skal vi selvfølgelig lade os inspirere af det."

Han benytter lejligheden til at nævne, at Holland som udgangspunkt kun lader voksne afviste asylansøgere bo på udrejsecenter i en måned. Derefter får de ikke længere tag over hovedet.

"Hjemsendelse af afviste asylansøgere volder store udfordringer i alle europæiske lande. Og der er store forskelle på, hvordan vi håndterer det. I et land som Danmark tilbyder vi ophold på udrejsecentre. Men i et land som Holland sætter man bare afviste asylansøgere på gaden. Den slags viden tror jeg er nyttig at få ind i debatten," skriver Tesfaye.

Eksemplet vedrører dog ikke direkte problematikken med børnefamilierne på Sjælsmark, da det alene er voksne afviste asylansøgere uden børn, som sættes på gaden i Holland.