Præster: Kirkeministeren og hendes embedsmænd har lagt an til en bekymrende ledelsesstil

En ulveflok, der kæmpede sig gennem et snefyldt landskab, florerede for nogle år siden på de sociale medier. Her gik flokkens leder bagerst og sikrede sig, at alle i flokken klarede sig gennem landskabets strabadser.

Billederne af ulveflokken afspejlede den grundlæggende organisationsteoretiske viden om, at forandring, der virker, ikke opnås ved ledelsens diktat. Den opnås tværtimod ved ledelsens indlevelse i organisationens kultur og evnen til at sætte en retning, som hele organisationen har ejerskab til.

Det kan se ud til, at embedsværket i Kirkeministeriet og den nye kirkeminister, Louise Schack Elholm (V), ikke ville klare sig godt i det snefyldte landskab med den ledelsesstil, der lægges for dagen.

Siden regeringens tiltræden i december 2022 har ministeriets ledelse udvist en særlig mangel på dømmekraft og forståelse for det historiske og teologiske tankegods, der ligger til grund for folkekirken. Forandringer af en mere end hundredårig kultur kan aldrig blive god, når en ny ledelse begrunder gennemgribende ændringer med en udenvælts fjende og stædigt står på sin ret.

I ulveflokken vil det svare til, at den ledende ulv tramper afsted uden blik for flokken bag sig, og at motivationen til fremdrift klares med et bide i haserne. Det burde Kirkeministeriet om nogen vide, ikke er den rette vej at gå.

Men jeg er oprigtigt bekymret for, at det er den ledelsesform, vi ansatte i folkekirken, nu kan forvente.

Vi har behov for, at kirkeministeren sætter sig ind i den organisations behov, som hun er blevet valgt til at administrere

Pernille Vigsø Bagge
Formand, Præsteforeningen

Snart er der ikke præster til hele landet

Regeringen har i sit regeringsgrundlag erklæret, at den vil bevare folkekirkens særstatus. Det forudsætter, at man lytter til parterne i folkekirken.

Folkekirken er i særdeleshed udfordret af præstemangel – en mangel, der snart er så stor, at man må frygte et scenarie, hvor kirken ikke kan være til stede i hele landet. Politisk er den teologiske uddannelse dimensioneret hårdt. Der laves benspænd med forringelser af SU og den tid, der er til fordybelse. En tid, der er nødvendig for at udfylde rollen som præst. De politiske tiltag, der er gjort indtil videre, kan ikke erstatte alle de præster, der står overfor pensionering.

Præsteforeningen har opfordret den nye kirkeminister til at tage initiativ til en trepartsforhandling mellem hende, Præsteforeningen og biskopperne om, hvordan vi får brudt den uheldige udvikling.

Når vi er kommet med det forslag, skyldes det, at Præsteforeningen og biskopperne har indsigten i kirken som arbejdsplads. Det har vi, som henholdsvis repræsentanter for de ansatte og arbejdsgiver, mens ministeren har den politiske indsigt i hvilke redskaber og virkemidler, der kan skabe rammer og retning for en ny udvikling.

En trepartsforhandling kunne derfor bane vej til, at flere søger embede som præst og bliver længere i ansættelsen.

Lunken ministerreaktion

Trepartsmodellen er kendt fra den øvrige del af arbejdsmarkedet. Den har leveret gode og blivende resultater. Det var et vigtigt redskab for den tidligere regering i krisehåndteringen af arbejdsmarkedet under pandemien.