Professor i ny bog om børns trivsel: En pædagogisk revolution skal fokusere på fællesskabet i skolen

Hvordan skal det her se ud en ganske almindelig tirsdag formiddag i 3. klasse?

”Det ser ud på den måde, at man som lærer for eksempel arbejder mere med gentagelser og lægger mindre vægt på konstant variation i undervisningen. At man overvejer, hvor store krav man stiller til den enkelte elev, og hvor meget man giver dem plads til bare at sidde og nulre med tingene,” siger hun og fortsætter:

”Nogle af de børn, vi i øjeblikket giver diagnoser, kan ikke være i de enorme krav, der er i dag i skolen, hvor man lægger vægt på refleksion, valgfrihed og digitale læringsteknologier,” siger Lene Tanggaard.

Pengene fosser ud af almenområdet 

Lene Tanggaards bekymring for børns trivsel i skolen er tosidet: På den ene side har skolen for mange standardiserede krav til børn, mener hun. Det er et problem, når flere og flere børn i skolerne har særlige behov.

Samtidig er der alt for lidt fokus på fællesskabet i skolen, fordi alle kræfter lige nu bliver lagt hos de børn, der har det ekstra svært, siger hun. Konsekvensen bliver, at mange børn i dag bliver skubbet ud af skolens fællesskab.

Jeg tror ikke, at vi har fået taget det alvorligt nok, at man ikke bare kan inkludere en masse børn, der har særlige behov. Vi er nødt til at gentænke, hvordan vi gør det.

Lene Tanggaard
Professor, Aalborg Universitet

”Rigtig mange midler går til specialindsatsen i folkeskolen. Og i takt med at der bliver flere og flere børn, der har brug for noget særligt, så fosser pengene ud af almenområdet. Jeg tror ikke, at vi har fået taget det alvorligt nok, at man ikke bare kan inkludere en masse børn, der har særlige behov,” siger Lene Tanggaard.

Hvis et barn i dag har en diagnose, så sætter man ind med pædagogisk støtte til det enkelte barn i skolen fremfor at lade barnet gå på en specialskole. Hvad tænker du om den tilgang?

”Der er ingen tvivl om, at vi kæmper med at finde nogle gode modeller for, hvordan vi lykkes med inklusion, som overordnet set er godt. Problemet er bare, at vi har ikke fået opbygget de strukturer på skolerne, der gør, at vi kan rumme børn med meget forskellige behov. Derfor er vi nødt til at have en form for pædagogisk revolution, der må genopfinde betydningen af stabilitet, ro, tålmodighed med børnenes udvikling,” siger hun.

Det skal være tydeligt i undervisningen, at der er flere måder et barn kan være dygtigt på, understreger Lene Tanggaard.

De allermest sårbare børn 

Antallet af børn, der får en diagnose, kommer kun til at stige fremover, skrev Svend Brinkmann i Altinget tilbage i maj:

”Vi nærmer os amerikanske tilstande, hvor det i dag er hele 23 procent af de 17-årige drenge, der har en ADHD-diagnose,” skrev han, og understregede, at ADHD ikke er en sygdom, men at de forkerte rammer kan give individet store problemer.

Det er netop de pædagogiske rammer i skolen, som Lene Tanggaard vil ændre på.

”Hvis hvert fjerde barn i fremtiden får ADHD og koncentrationsforstyrrelser, er vi nødt til at ændre vores pædagogik. For eksempel foreslår Trivselskommissionen, at pædagogikken integrerer mere fysisk bevægelse og analoge fællesskaber. Skal vi skabe en skole, der er mere værkstedsorienteret? Skal vi have mere kunst og æstetik inde i skolen,” siger hun.

Hvad vil det betyde for de børn, der har en diagnose, hvis man fremover kigger mere på helheden i klassen og rammerne for fællesskabet fremfor på det enkelte barn?

”Jeg tror, at det vil gøre en kæmpe forskel. Jeg betvivler ikke, at diagnoserne er reelle, og at mange børn har brug for medicinsk behandling. Men rigtig mange har også brug for en hverdag, der er mere tålelig, og her er pædagogikken én af de vigtigste discipliner med tålmodighed som kernebegreb,” siger hun. 

I bogen skriver du, at man kan komme til at overse de børn, der har allermest brug for hjælp. Men er det ikke netop det, man prøver at undgå i dag med pædagogiske støtteordninger, der er til børn med en diagnose?

”Jo, men vi ser lige nu, hvad man kan kalde et mistrivselsparadoks. Jo mere vi taler om trivsel og mistrivsel, jo værre bliver det. Og spørgsmålet er, om det bliver dem, der har ressourcerne, der får ressourcer til støtte. Dermed kan vi ende i en situation, hvor de, der har mest behov for hjælp, ikke får den,” siger den bogaktuelle professor. 

En skole på sammenbruddets rand 

På dagen hvor alle skoler gik på sommerferie udtalte formanden for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen til DR, at "folkeskolen er på sammenbruddets rand".

Ligesom Lene Tanggaard pegede han på, at udfordringen med inklusion af børn med særlige behov er det område, der i dag tager pusten fra folkeskolen.

”Vi bruger i dag 27 procent af økonomien i den danske folkeskole på specialundervisning, specialklasser og specialskoler. Det er mange, mange penge, og det stiger bare,” sagde Gordon Ørskov Madsen til DR og kaldte folkeskolens nuværende situation for en dødsspiral.

Lene Tanggaard deler hans bekymring. Hun går så vidt som at sige, at hun kan være bekymret for, om vi har en folkeskole om 30 år.

Ligesom Ørskov Madsen peger hun på, at der skal postes flere midler i folkeskolen. Pengene skal blandt andet gå til efteruddannelse, så lærerne føler sig rustet til at håndtere de nye udfordringer, man ser i skoleklasserne.

Vi har glemt, at alle børn og voksne faktisk trives bedst, når der er tydelighed og klarhed om opgaven.

Lene Tanggaard
Professor, Aalborg Universitet

”En læge på et hospital, bliver også nødt til at komme på kursus i, hvordan man håndterer nye sygdomme. På samme måde vil en lærer, der ikke har mulighed for at følge med i den nyeste udvikling, langsomt blive en dårligere lærer, og dermed vil der også være flere elever, der får individuelle symptomer,” siger hun. 

I slutningen af juni gav en lovforberedende ekspertgruppe en række anbefalinger til, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet kan lave nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen. Også de peger på mere ro, orden og struktur i undervisningen, hvis børn med særlige behov skal trives bedre i en skoleklasse.

Men det er ikke kun børn med særlige behov, der vil have glæde af en ny måde at tænke pædagogik i skolen, mener Lene Tanggaard. For langt de fleste børn har gavn af pædagogiske principper som ”tålmodighed, kærlige krav og myndighed", mener hun. 

”Vi har glemt, at alle børn og voksne faktisk trives bedst, når der er tydelighed og klarhed om opgaven, og vi ikke selv hele tiden selv skal finde vej. Tænk på en arbejdsplads, hvor man ikke ved, hvorfor man skal gøre hvad. Så kommer man i synlig mistrivsel,” siger hun.

Det er nærmest blevet et tabu i dag, at man skaber en klar og tydelig ramme i skolen, siger hun. Det tabu håber Lene Tanggaard, at bogen kan gøre op med.