Køb abonnement
Annonce
Om  
Henrik Qvortrup

Qvortrup politisk analytiker på Metroxpress

25. november 2014 kl. 10.19

I februar vender Henrik Qvortrup tilbage til rollen som politisk analytiker. Denne gang bliver det på gratisavisen Metroexpress, skriver avisen på sin website. 

Qvortrup får sit eget site på mx.dk med navnet 'DagensQ' og skal levere daglige analyser. 

"Vi har indgået et samarbejde med Qvortrup, fordi vi mener, at han har den helt rigtige profil til at dække politik for os. Vi har tidligere samarbejdet med ham i 10 år som klummeskribent, og hans klummer har ligget godt til avisen, så det er meget naturligt for os at indgå et samarbejde med ham, når han nu blev ledig på markedet," siger Jonas Rathje, ansvarshavende chefredaktør på Metroxpress, til mx.dk.

Henrik Qvortrup forlod i april sin stilling som politisk kommentator på TV 2 i kølvandet på hele Se og Hør-sagen. Men Qvortrups indblanding i sagen bekymrer ikke Jonas Rathje, ansvarshavende chefredaktør:

"Det er uomtvisteligt, at han har spillet en rolle i Se og Hør-sagen, men det er stadig ikke klart - præcis hvilken rolle. Det ligger hos retten at finde ud af. Præcis hvor det skal ligge. Det er vi helt trygge ved, at de nok skal finde ud af, siger Jonas Rathje til mx.dk og tilføjer

"Qvortrup har jo haft to forskellige spor i karrieren, som har fyldt meget. Politik og Se og Hør. I sit tidligere job på TV 2 var det jo heller ikke som sladderkonge, at han var der. Hos os skal han skrive om politik og ikke noget som helst, der har med hans fortid på Se og Hør at gøre." 



 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026