Radikale om ny forsvarsaftale: Vi har flyttet mere end DF

Radikale er et af de seks partier bag det nye forsvarsforlig, der blev præsenteret søndag middag.

Dermed står partiet bag den største oprustning af det danske forsvar siden den kolde krig. Forliget sikrer nemlig Forsvaret 12,8 milliarder ekstra i bevillinger i løbet af de kommende seks år og blandt andet oprettelse af en ny brigade med 4.000 soldater, der skal bruges til at blandt andet afskrække Rusland.

Prioriteringen har vakt kritik fra de øvrige partier i oppositionen, der ikke sætter lighedstegn mellem sikkerhed og en styrkelse af det danske militær.

Markante stigninger i forsvarsbudgettet og flere værnepligtige er heller ikke opskriften på radikal kernepolitik, men alligevel er partiet samlet set godt tilfredse med aftalen, fortæller partiets forsvarsordfører Martin Lidegaard til Altinget.

Vi har trukket det mere i vores retning, end Dansk Folkeparti har trukket i deres retning, hvis man ser på, hvad pengene går til.

Martin Lidegaard

Hvorfor er Radikale med til at opruste det danske forsvar med 12,8 milliarder?
”I forhold til regeringens udspil har vi fået sat en række aftryk. Der er ingen tvivl om, at en 75 procent forøgelse af freds- og stabilitetsrammen ikke var sket uden, at vi havde været med ved forhandlingsbordet.

Det andet aftryk er cyberområdet, hvor det har stået helt klart i noget tid, at vi er nødt til at opruste markant. Og læg så dertil, at vores klimaberedskab er blevet bedre, og vi har fået gode ting ind i forhold til Arktis, som også står vores hjerte nær, og noget i forhold til forskningsområdet.”

Men jeg vil ikke lægge skjul på, hvor vi har sejret, og hvor vi har lidt nederlag. Det kan alle se.

Martin Lidegaard

Det, som du nævner, er en mindre del rent økonomisk af aftalen. Er det så værdifulde tiltag, at det er værd at lægge stemmer til en oprustning af det danske forsvar på 12,8 milliarder?
”Ja. Ud af de 12,8 milliarder er der nu 1,4 milliard, der går til cyberområdet. Der er tæt på en milliard, der går til fred og stabilitet, fordi løftet i den internationale ramme også kan gå til fred og stabilitet, udover selve fred- og stabilitetsrammen, og derudover har vi sikret, at en fjerdel af de nye værnepligtige går til beredskabet og kan hjælpe med civile formål, herunder klima. Samlet set har vi flyttet på den anden side af to milliarder til ting, som er vores mærkesager, og derfor kan vi godt se os selv i aftalen.”

Selvom styrkelsen blandt andet går til freds- og stabilitetsindsatser, bliver der i aftaleteksten ikke lagt skjul på, at midlerne skal gå til at opruste for blandt andet at afskrække Rusland. Er det radikal forsvarspolitik med militær oprustning til at løse internationale konflikter?
”Der er noget af det, der er mere radikal politik end andet. Selve idéen om at etablere en brigade, som de fleste midler går til, fordi man også skal købe materiel til det, er ikke groet i vores baghave. Det er der ingen grund til at lægge skjul på, at vi synes, det er en udnødvendig oprustning, fordi Nato i forvejen er Rusland knusende overlegen.”

”Men afgørende for os har været, at den nye brigade - mens den står og venter på, at russerne kommer, hvad vi tror, at den kan komme til at vente rigtig længe på - kan foretage sig andre fornuftige ting. Den kan for eksempel bistå med at aflaste politiet herhjemme. Den kan også være med til at træne kollegaer i afrikanske lande, så landene i større omfang selv kan tage hånd om deres egen sikkerhed, hvilket letter migrationsstrømmene.”

Men bliver der ikke stadig sendt et bestemt signal til omverdenen, når man opretter en brigade med formålet at afskrække?
”Hvis vi havde valgt – som andre partier, der heller ikke støtter den oprustning – at stå uden for forliget, var der gået godt to milliarder mere til områder, der ikke i vores optik, nytter lige så meget. Nu får vi altså løftet cyberområdet, det forebyggende arbejde og beredskabet i Danmark og Arktis. Man kan roligt sige, at man godt kan se, at vi sad med ved bordet.”

”Både DF og De Konservative ønskede et markant højere antal værnepligtige, og at det skulle vare længere tid. Det at vi kunne holde det til 500 nye værnepligtige, hvoraf en fjerdedel går til beredskabet, vidner om, at vi har siddet ved bordet. Da jeg kiggede samlet på det, er der ingen tvivl om, at vi har trukket det mere i vores retning, end Dansk Folkeparti har trukket i deres retning, hvis man ser på, hvad pengene går til.”

Du sagde til Altinget i marts sidste år, at du ikke vil afvise at øge forsvarsbudgettet. Men kun hvis det gik til bløde områder som stabilisering og forebyggelse. Hvordan synes du, at den endelige aftale lever op til det?
”Den afspejler jo, at vi var nok det eneste parti, der sad rundt om bordet, som ikke ønskede at opruste med en brigade i Danmark, og det var et overvældende og knusende flertal for, og det kunne vi ikke ændre uanset om vi var med i forliget eller ej. Og der var vores valg altså at gå ind og sætte nogle markante fingeraftryk på de områder, som vi virkelig mener betyder noget for dansk sikkerhed. Men jeg vil ikke lægge skjul på, hvor vi har sejret, og hvor vi har lidt nederlag. Det kan alle se.”