Regeringen tilbageholder beregningsmodel bag omstridte ulandsudgifter for milliarder

Det er kun til intern brug: Udlændinge- og Integrationsministeriet afviser at fremlægge beregninger bag rekordregningen for at modtage flygtninge i Danmark. Partier, ngo og professor undrer sig.  

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er kaldt i samråd om, hvilke beregninger der ligger bag, at udviklingsbistanden skal betale tre milliarder kroner for at modtage flygtninge i Danmark.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er kaldt i samråd om, hvilke beregninger der ligger bag, at udviklingsbistanden skal betale tre milliarder kroner for at modtage flygtninge i Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup Kasper Frandsen

Regeringen vil ikke fremlægge de beregninger, som ligger til grund for, at ulandsregningen for at modtage flygtninge i Danmark lander på rekordhøje tre milliarder kroner i 2023. 

“Budgetteringsværktøjerne er interne arbejdsdokumenter,” skriver Udlændinge- og integrationsministeriet i en mail til Altinget. 

Siden regeringen præsenterede sit finanslovsudspil i slutningen af august, har Altinget ellers ad flere omgange forsøgt at få indblik i beregningerne bag udgifterne hos ministeriet, som med 1,6 milliarder kroner er ansvarlig for langt den største del af udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark. 

Men i stedet for at fremvise konkrete beregninger har ministeriet igen og igen henvist til, at udgifterne især er drevet af en forventning, om at der ankommer 50.000 ukrainske flygtninge til Danmark i 2022.  

Hvis man ønskede op give flere oplysninger, kunne hovedkomponenter og de omtrentlige tal, der indgår i beregningen formodentlig ret nemt fremskaffes.

Per Nikolaj Bukh, Professor i offentlig økonomistyring fra Aalborg Universitet

Og nu afviser ministeriet så at fremsende dokumentation for, hvordan man er kommet frem til de tre milliarder kroner – et beløb, der blandt andet er blevet kritiseret af røde partier og nødhjælpsorganisationer for at bygge på en forældet prognose for, hvor mange ukrainere der forventes at komme til Danmark.

Også SF’s udviklingsordfører, Rasmus Nordqvist, har uden held spurgt ind til beregningerne.  

"Det virker, som om det er et “lidt tilfældigt regnestykke” lavet på “bagsiden af en kuvert”, lyder det. 

“Og det er jo derfor, jeg selvfølgelig har indkaldt i samråd. For så må man jo få forklaret, hvordan det er. For man må jo regne på baggrund af noget,” siger Rasmus Nordqvist. 

Det er Katarina Ammitzbøll fra Konservative enig i. Hun kalder det “bekymrende”, at partierne ikke har modtaget beregninger bag ulandsregningen på tre milliarder, der dermed sender den samlede ulandsregning for især de ukrainske flygtninge op på fem milliarder for 2022-2023. 

“Det er jo ikke, fordi vi ikke kunne bruge de penge til at hjælpe verdens fattigste. Og derfor handler det om gennemsigtighed over for os i forligskredsen bag den udviklingspolitiske strategi,” siger hun og slår fast, at man selvfølgelig vil og skal hjælpe de ukrainske flygtninge.  

Læs også

Ender pengene i en ventekasse? 

Også i nødhjælpsorganisationen Folkekirkens Nødhjælp undrer man sig over, at “regeringen ikke kan være mere præcise”.  

"Vi er bekymrede over, at vi ser, at midlerne puttes over i en eller anden type ventekasse, hvor man afventer og ser, om der kommer flygtninge. Hvornår kan de penge komme ud så at arbejde? Der er masser af katastrofer rundtom i verden, hvor de kunne komme til god brug lige nu,” lyder det fra Jonas Nøddekær, der er direktør i Folkekirkens Nødhjælp. 

Rasmus Nordqvist har i forrige uge sammen med Radikales Anne-Sophie Callesen kaldt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen i samråd om sagen. 

Stor usikkerhed 

Selvom Udlændinge- og Integrationsministeriet holder fast i sin prognose og forventning til de samlede flygtningeudgifter, som udgør den største post på det samlede ulandsbudget på cirka 19 milliarder kroner, slår man fast, at “det selvfølgelig er en vurdering med stor usikkerhed”.  

“Vi vil følge situationen tæt og løbende tage stilling til behovet for evt. justeringer af udgiftsskønnene. Det vil efter vanlig praksis ske i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsforslaget for 2023,” skriver ministeriet.  

De 1,6 milliarder kroner, som Udlændinge- og Integrationsministeriet råder over, skal bruges til sagsbehandling, indkvartering på asylcentre og flygtninges ophold i en kommune. Det har dog ikke været muligt at få de poster yderligere udspecificeret.  

Kunne undgå myter 

Professor i offentlig økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg University har set Altingets korrespondance med Udlændinge- og Integrationsministeriet om beregningerne. Og han undrer sig over, at ministeriet “ikke bare lægger beregningerne frem”. 

”Det, I spørger til, at jo relativt enkelt. Hvis man ønskede op give flere oplysninger, kunne hovedkomponenter og de omtrentlige tal, der indgår i beregningen formodentlig ret nemt fremskaffes,” siger han og fortsætter:

”Dermed ville man undgå myter omkring, hvad der bliver bevilget. Når ikke de oplyser det, går alle jo og begynder at forestille sig et eller andet.” 

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra udlændige- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, men det har desværre ikke været muligt. 

Det ved vi om beregningerne

I et svar til Altinget oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at "ministeriet anvender en række budgetteringsværktøjer til at beregne de forventede udgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets område og derefter udregne de forventede udgifter til flygtningemodtagelse, der kan opgøres som udviklingsbistand. Der er således ikke tale om ét samlet værktøj, men en række forskellige modeller og værktøjer. Budgetteringsværktøjerne er interne arbejdsdokumenter. De allerede udleverede forudsætninger anvendes på tværs af værktøjerne og danner dermed grundlag for beregningerne af udgifterne, der kan opgøres som udviklingsbistand."

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser derudover, at der som beregningstekniske grundlag for udgiftsskønnene for de fordrevne personer fra Ukraine i forbindelse med finanslovsforslaget for 2023 blev forudsat, at der vil blive meddelt opholdstilladelse til 50.000 fordrevne personer fra Ukraine i løbet af 2022.

I det beregningstekniske grundlag er det derudover antaget, at 60 procent af de 50.000 fordrevne personer fra Ukraine er voksne. 

De samlede offentlige udgifter, der kan opgøres som udviklingsbistand i 2023 på Udlændinge- og Integrationsministeriets området, fordeler sig på en række områder: 

  • Udgifter til sagsbehandling: 53 millioner kroner.
  • Udgifter i forbindelse indkvartering på asylcentre med videre: 132,7 millioner kroner. 
  • Udgifter i forbindelse med ophold i en kommune: 1.382,2 millioner kroner.

Hvad angår den del af udgifterne, der er forbundet med ophold i kommunerne, kan udgifter til selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, grundtilskud, hjælp i særlige tilfælde og danskuddannelse, opgøres som udviklingsbistand.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Nordqvist

Fhv. MF (SF)
designer (Danmarks Designskole 1999)

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K)
cand.scient.soc. (RUC 1997)

Per Nikolaj Bukh

Professor, Aalborg University Business School, Aalborg Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1991), ph.d. i driftsøkonomi (Aarhus Uni. 1995)