Regeringen vil bruge rekordmange ulandsmidler på flygtninge i Danmark

Det møder stor kritik fra både støttepartier og organisationer, at regeringen vil afsætte tre milliarder fra ulandsbistanden til flygtningemodtagelse i Danmark. Men "der er ikke noget nyt i, at vi tæller dele af udgifterne til flygtningemodtagelse med som udviklingsbistand", lyder det fra udviklingsministeren.

Flere ukrainske flygtninge blev i første omgang inkvarteret på Center Dokkedal i Vesthimmerlands Kommune.
Flere ukrainske flygtninge blev i første omgang inkvarteret på Center Dokkedal i Vesthimmerlands Kommune. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup Marie Møller Munksgaard

Da krigen i Ukraine brød ud, besluttede regeringen at skære to milliarder kroner af hjælpen til verdens fattigste lande, som i stedet skulle gå til modtagelse af ukrainske flygtninge. 

Og næste år skal det beløb være endnu større. Regeringen foreslår nemlig at bruge tre milliarder kroner på flygtninge i Danmark i dens bud på en finanslov for 2023.

Pengene skal især finansiere de op mod 20.000 ukrainere, som ventes at slutte sig til deres 30.000 landsmænd på dansk jord det næste år. Og da de to milliarder, der tidligere er blevet afsat, samtidig kun kan finansiere omtrent 20.000 ukrainske flygtninge, har der været behov for at finde yderligere finansiering, lyder det fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i en skriftlig udtalelse til Altinget.

De tre milliarder kroner er et rekordstort beløb, som regeringen foreslår at afsætte, samtidig med at den lægger op til at bruge lidt færre penge på udviklingslandene: 

Selv om den samlede udviklingsbistand vokser i 2023, falder midlerne til de fattigste lande nemlig fra 14,4 milliarder kroner i år til 14,0 milliarder næste år. 

Læs også

"Umoralsk"

Prioriteringen bliver mødt af skarp af kritik fra flere af regeringens støttepartier og ngo'er.

"Endnu flere mennesker vil sulte, endnu flere børn kommer ikke i skole, endnu flere klimaflygtninge vil vandre for at finde et andet sted. Det er jo helt forfærdeligt og uacceptabelt, fordi vi i forvejen er på et historisk lavt punkt med dansk udviklingsbistand," siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

Pengene til flygtninge i Danmark skal ikke tages fra udviklingsbistanden, for det er en kommunal opgave at tage imod flygtninge, mener han og kalder det "umoralsk". 

Krigen i Ukraine går netop ud over både ukrainerne og verdens fattigste. Så hvis Danmark og alle mulige andre lande begynder at spare der, ender det med at ramme enormt hårdt.

Anne Sophie Callesen (R), udviklingsordfører

"Vi har aldrig været rigere i Danmark. Og det afslører jo, at der er nogen i regeringen, som bare synes, at verdens fattigste alligevel ikke er nogen, man skal kere sig ret meget om," lyder det fra Christian Juhl.

R: Det er ikke en farbar vej

Også Radikale Venstre er imod regeringens forslag. Det er "en meget kortsigtet" og "hverken solidarisk eller klog måde at bedrive udviklingspolitik på", lyder det fra udviklingsordfører Anne Sophie Callesen.

"Vi skal tage imod alle de ukrainske flygtninge, der har brug for beskyttelse, men det er ikke en farbar vej at finansiere det over udviklingsbistanden. Og siden vi sagde det sidst, er situationen kun blev endnu mere alvorlig." 

Læs også

"Krigen i Ukraine går netop ud over både ukrainerne og verdens fattigste. Så hvis Danmark og alle mulige andre lande begynder at spare der, ender det med at ramme enormt hårdt," fortsætter hun. 

Ingen af ordførerne kan dog ikke sige, om det i sidste ende vil betyde, at partierne ikke vil stemme for finansloven.

Ngo'er: Verdens fattige betaler regningen

Også Oxfam Ibis’ generalsekretær, Lars Koch, er bekymret for konsekvenserne af regeringens forslag.

Der er ikke noget nyt i, at vi tæller dele af udgifterne til flygtningemodtagelse med som udviklingsbistand. Det har skiftende regeringer gjort siden 1990'erne.

Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde

For hvis man fraregner midler til flygtningemodtagelse i Danmark og klimabistand, ender Danmark med reelt at bruge omkring 0,5 procent af bruttonationalindkomsten (bni) på udviklingsbistand i stedet for de 0,7 procent, som er både FN's og den socialdemokratiske regerings minimumsmål, lyder det i en pressemeddelelse.

"Når der tages penge fra udviklingsbistanden, betyder det, at der tages penge fra fattigdomsbekæmpende indsatser i eksempelvis Somalia og Burkina Faso. Det er penge, der er øremærket til langsigtet udvikling og bekæmpelse af ulighed i verdens mest udsatte lande. Verden er ramt af mange voldsomme kriser med covid-19, klimakatastrofer, konflikter og sult," udtaler han.

Heller ikke Care er begejstrede for regeringens oplæg.

"Danmarks økonomi er bomstærk ifølge Nicolai Wammen (finansminister, red.). Alligevel lader regeringen verdens fattige betale en stor del af krigen i Ukraine," skriver seniorrådgiver John Nordbo på Twitter.

Minister: Ikke noget nyt

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen hæfter sig ved, at regeringen samlet set afsætter 2,9 milliarder kroner mere til udviklingsbistanden end i 2022.

"Der er ikke noget nyt i, at vi tæller dele af udgifterne til flygtningemodtagelse med som udviklingsbistand. Det har skiftende regeringer gjort siden 1990'erne," siger han i en skriftlig kommentar.

"Det nye er, at vi er blevet nærområde til et land i krig, og at vi derfor oplever et stort antal fordrevne fra Ukraine, som søger ophold i Danmark. Her må og skal vi hjælpe."

Udviklingsbistanden må ifølge de internationale regler kun bruges på udgifter til flygtninge de første 12 måneder, de opholder sig i Danmark. De regler vil regeringen overholde, understreger Flemming Møller Mortensen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen

Kommende politisk chefkonsulent, Danske HF & VUC (1/1-23), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Flemming Møller Mortensen

Minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde, MF (S)
sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Lars Koch

Generalsekretær, Oxfam Ibis
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)