Regeringen vil fravige normal skik: Intet løft af folkepensionen med store bededags-indgreb
Landets to største ældreorganisationer er utilfredse med, at regeringen vil spænde ben for højere pension som følge af afskaffelsen af store bededag. Det vil øge spændet mellem løn og pension, lyder kritikken. Minister: Folk på overførselsindkomst bliver ikke ramt på samme måde som folk i arbejde.
Jakob Krarup Bjerregaard
JournalistMens lønmodtagerne får flere penge, hvis regeringen fastholder at droppe store bededag, er der ingen ekstra penge til folkepensionister.
Det fremgår af regeringens lovforslag, der torsdag førstebehandles i Folketinget. Konsekvensen er, at forskellen mellem løn og folkepension kommer til at stige.
Normalt stiger overførselsindkomster som folkepension, omtrent i takt med at lønnen stiger. Men regeringen vil sløjfe den stigning i blandt andet folkepensionen, der ellers ville være blevet resultatet af at sige farvel til store bededag.
Manøvren møder kritik fra landets to største ældreorganisationer, Ældre Sagen med flere end 900.000 medlemmer og Faglige Seniorer med flere end 250.000 medlemmer.
”Ældre Sagen finder det ikke rimeligt, at pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere fratages en regulering af ydelserne, specielt ikke på baggrund af den udhuling af ydelserne, der er sket på grund af den kraftige stigning i inflationen og en meget lav regulering,” skriver administrerende direktør Bjarne Hastrup i Ældre Sagens høringssvar.
14. december 2022:
SVM-regeringen offentliggør regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark. Her fremgår det, at regeringen vil ”fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024”.
4. januar 2023:
Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked bliver sparket i gang, og topforhandlerne afviser at tage forslaget om at sløjfe en helligdag med ind til forhandlingsbordet. Fagbevægelsen opfordrer regeringen til at droppe forslaget.
12. januar 2023:
Beskæftigelsesministeriet sender lovforslaget i høring og giver organisationerne en uge til at komme med indvendinger. Det fremgår af lovforslaget, at lønmodtagerne skal kompenseres med et løntillæg for at øge arbejdstiden.
17. januar 2023:
Et samlet forretningsudvalg i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) opfordrer regeringen til at afholde en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag. Samtidigt sætter fagbevægelsen gang i en underskriftindsamling.
24. januar 2023:
Regeringen fremsætter lovforslaget, L 13, i Folketinget. Flere meningsmålinger viser, at der i befolkningen er et flertal imod at afskaffe helligdagen. Dansk Arbejdsgiverforening kritiserer, at regeringen med lovforslaget griber ind i overenskomsterne.
2. februar 2023:
Førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.
Siden regeringens plan om at sløjfe store bededag blev præsenteret første gang i regeringsgrundlaget, er forslaget blevet mødt med kritik fra både fagbevægelsen, kirkelige organisationer og en række oppositionspartier i Folketinget.
Kort fortalt bliver satserne for folkepension og andre overførselsindkomster løbende hævet nogenlunde i takt med, at lønnen stiger. Og lønnen kommer til at stige, fordi arbejdstiden stiger, når helligdagen afskaffes fra 2024.
”Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på reguleringen af indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid,” fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.
Arbejdsmarked
EU
