Retoriker: En krigsveteran og østersfisker fra Maine kan blive Demokraternes vigtigste våben mod Trump

Den martrede obduktionsrapport

Da Romney tabte til Obama i 2012, iværksatte Republikanerne, hvad de selv betegnede som den "hidtil mest grundige analyse af et valgresultat", der blot blev kendt som The Autopsy (Obduktionsrapporten).

Hovedkonklusionen var, at partiet skulle blive mere inkluderende overfor blandt andet kvinder, sorte, latinos og homoseksuelle – men at politikken ellers var god, som den var.

Det paradoksale er, at Graham Platner på mange måder er det modsatte af, hvad den demokratiske ledelse ønsker.

Morten Vester Haldrup
Retoriker

Det blev som bekendt ikke nogen samlende faderfigur, der trådte ud af asken på Romneys valgnederlag, men derimod det modsatte i form af Trump – så hvad kan Demokraterne lære af det?

Den amerikanske historiker Jon Meacham – der blandt andet vandt en Pulitzer for sin biografi om Andrew Jackson – kom over sommeren i The Daily Show med sit bud: at når et pendul svinger langt til den ene side, så ender det ikke bare tilbage i midten, men fortsætter i den anden retning.

Meacham pointerer, at jo længere Trump regerer, som han gør, jo mere sandsynligt bliver det, at en så progressiv politiker som Alexandria Ocasio-Cortez kan blive præsident. Meacham selv anerkender, at det kan lyde skørt, men der er meget, der peger i retningen af, at det ikke er helt så skørt endda.

Den progressive puls

Organisation Run For Something, der arbejder med at rekruttere unge, mangfoldige og progressive kandidater til at gå ind i politik, meldte i starten af september, at de har rekrutteret lige så mange kandidater de seneste ti måneder som under hele Trumps første embedsperiode.

Det betyder helt konkret en pipeline på over 230.000 kandidater, og det kan i sig selv have en forstærkende effekt. Eksempelvis fik organisationen i ugen efter Zohran Mamdanis overraskende primærsejr i New York tidligere på sommeren henvendelser fra 10.000 amerikanere, der var interesserede i at stille op.

Én ting er selvfølgelig antallet af kandidater, der tror på sig selv, noget helt andet, om de kan få andre til at gøre det samme. Her har de seneste uger givet en indikation på netop det i form af en østersfisker fra delstaten Maine.

Vikingeveteranen

Den komplet ukendte krigsveteran og østersfisker Graham Platner lancerede 19. august sit kandidatur til senatet, hvor han går efter at slå republikanske Susan Collins af pinden.

Selvom Platners kampagne kun er få uger gammel, har han fået national bevågenhed i en grad, som de færreste kandidater tør drømme om – særligt taget i betragtning af, at han stadig "kun" er primærsvalgskandidat.

Han er blevet endorset af Bernie, har rejst over én million dollars på ni dage – hvoraf 98 procent af donationerne var på under 100 dollars, et tegn på græsrodsstøtte – og han har formået at rekruttere næsten 3.000 frivillige. Samtidig har hans lanceringsvideo – som man snildt kunne skrive en hel afhandling om – på X fået over 4,4 millioner visninger, mens årsbilledet fra hans highschool med teksten "most likely to start a revolution" er set af over ni millioner (Maine har omkring 1,3 millioner indbyggere).

Platner er relevant at hæfte sig ved af flere grunde. For det første er han et eksempel på, at den energi som førnævnte Mamdani formåede at skabe omkring venstreorienteret politik i New York ikke er begrænset til at være et storbyfænomen, men rent faktisk kan have bred appel – selvom både republikanere og flere demokrater ser det som noget, der vil skræmme vælgere.

Selvom Graham Platners kampagne kun er få uger gammel, har han fået national bevågenhed i en grad, som de færreste kandidater tør drømme om.

Morten Vester Haldrup
Retoriker

For det andet har Platner en unik profil til at få kommunikeret sine budskaber i kraft af sin baggrund som veteran og sit arbejderklassejob.

Sociologen C. J. Pascoe har skabt begrebet Jock Insurance til at beskrive situationer, hvor mænd eller drenge kort fortalt besidder så meget "opsparet maskulin kapital", at de kan tale om ting (for eksempel følelser eller ligestilling), som andre mænd ikke kan, men uden at opleve en social bagside ved det.

På samme måde kan man i Platners tilfælde tale om både G.I. og Blue Collar Insurance, der giver ham en fordel, når det kommer til at nå vælgere, der har stemt republikansk.

Han ligner og lyder som en viking med et stort fuldskæg, en muskuløs overkrop og pletter på trøjen, hvilket gør det svært at miskreditere ham som verdensfjern – særligt når han også har været udsendt fire gange for sit land.

Platner er på den måde tæt på en oplagt kandidat til tiden – en central del af Demokraternes strategi er netop at rekruttere veteraner, hvor blandt andet organisationen Vote Vets spiller en stor rolle.

Det paradoksale er dog, at Platner på mange måder også er det modsatte af, hvad den demokratiske ledelse ønsker. De arbejder i stedet på at overbevise statens guvernør, Janet Mills, om at kaste sig ind i kampen, indtil videre uden held.

Hvis den demokratiske ledelse lykkes med at overbevise Mills, kan det potentielt eskalere den interne borgerkrig, der allerede er i gang, mellem den etablerede ledelse og særligt den progressive fløj.

Tony Stark-kandidaten

En gruppe som Justice Democrats, der blandt andet tæller profilerede medlemmer som førnævnte AOC, Ilhan Omar og Ro Khanna, fører for eksempel allerede en mere konfrontatorisk stil på samme måde som republikanernes Tea Party-bevægelse, hvor de støtter udfordrere i primærvalgene mod siddende politikere.

Én af de mere profilerede af disse er Saikat Chakrabarti, der er medgrundlægger af Justice Democrats og tidligere kampagne- og stabschef for AOC.

Chakrabarti er interessant, fordi han udfordrer Nancy Pelosi – et politisk powerhouse, der har været i Kongressen i fire årtier og var den første kvinde til at være Speaker of the House.

En central del af Demokraternes strategi er netop at rekruttere veteraner.

Morten Vester Haldrup
Retoriker

Chakrabarti er derudover interessant, fordi han var med til at grundlægge tech-virksomheden Stripe og er god for omkring 167 millioner dollars. Selvom han politisk er meget på linje med Platner, er han altså i kraft af sin baggrund også det komplet modsatte, men med en profil, der potentielt kan tale til en progressiv californisk vælgerbase: mere Iron Man end Hulk.

De demokratiske primærvalg finder først sted til sommer næste år, så der kan nå at ske meget – ikke bare med ovenstående kandidater, men også potentielt nye kandidater, der endnu ikke har meldt sig på banen.

Der er dog to forestående guvernørvalg allerede i år, som er værd at holde øje med i Virginia og New Jersey. I begge tilfælde har Demokraterne moderate kandidater i form af Abigail Spanberger (tidligere CIA-agent og nuværende kongresmedlem) og Mikie Sherrill (tidligere pilot i søværnet og nuværende kongresmedlem).

Begge kandidater fører i meningsmålingerne over deres republikanske modkandidater, omend det for Spanberger er faldet fra en føring på 17 procent til syv procent i en måling i august.

Her bliver det interessant at se, hvordan Spanbergers kampagne reagerer, hvis føringen reduceres yderligere: Holder hun fast i den midtersøgende linje, eller tør hun gå længere mod venstre? Virginia ligger for eksempel konsekvent i toppen af staterne med flest føderalt ansatte, og Trumps nedskæringer har ramt hårdt og fortsætter med at gøre det.

Uanset hvad Spanberger gør, bliver resultatet også interessant at følge for at se, hvordan det tolkes af det bredere demokratiske establishment, når det kommer til vejen frem for partiet.