Rigsrevisionen skal undersøge muligt misbrug af ulandsmidler

GRANSKNING: Der er ifølge statsrevisorerne bragt så meget tvivl om, hvorvidt Danmark har brudt internationale regler for de ombruste ulandsmidler til flygtninge i Danmark, at der er behov for at få afklaret sagen. Derfor skal Rigsrevisionen nu kulegrave området.

Integrationsminister Inger Støjberg har hovedansvaret for, hvilke udgifter til flygtninge og migranter i Danmark, der kan tælles med som ulandsbistand.
Integrationsminister Inger Støjberg har hovedansvaret for, hvilke udgifter til flygtninge og migranter i Danmark, der kan tælles med som ulandsbistand.Foto: Simon Læssøe/Scanpix
Kasper Frandsen

Mange danske udviklingsprojekter og indsatser for verdens fattigste er de seneste år indstillet eller droppet, fordi udgifterne til at modtage flygtninge og migranter har tæret på ulandsbistanden, der betaler for deres første år i Danmark.  

Desuden kan hundredvis af ulandsmillioner alene i 2015 ifølge eksperter og OECD være blevet brugt i modstrid med internationale OECD-regler, fordi pengene er gået til at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Derfor er statsrevisorerne blevet enige om på et møde 12. oktober 2016 at igangsætte en rigsrevisionsundersøgelse af den del af udviklingsbistanden, der er brugt på flygtninge i Danmark.

”Her er tale om meget store beløb. Og det kan give styringsmæssige udfordringer, når beløbene svinger så meget. Det handler om, at det offentlige bruger pengene rigtigt – og ikke mindst efter reglerne, som der er bragt så meget tvivl om, at det må afklares,” siger statsrevisor for Radikale, Klaus Frandsen, der står bag anmodningen om en undersøgelse.   

Det handler om, at det offentlige bruger pengene rigtigt og effektivt – og ikke mindst efter reglerne, som der er bragt så meget tvivl om, at det må afklares.

Klaus Frandsen
Statsrevisor for Radikale

Der er ifølge statsrevisorerne behov for at undersøge, hvordan midlerne er blevet brugt historisk – samt at se på, om de seneste års milliardudsving har givet negative effekter af, hvordan udviklingsmidlerne bliver brugt.

Derudover skal det også undersøges, om Danmark holder sig inden for OECD-reglerne, som fastsætter, hvilke udgifter til at modtage flygtninge, der kan tælles med som udviklingsbistand. Og så vil man have klarlagt, hvilket ministerium, der har ansvaret for udgifterne.

V: Vi følger reglerne

Hos Venstre hilser udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen undersøgelsen velkommen.

”Vi mener ikke, at der er noget forkert i den måde, vi håndterer reglerne på. Vi anerkender, at reglerne er ekstremt komplicerede, og det er også derfor, at vi ønsker en reform af reglerne i OECD,” siger han og fortsætter:

”Men vi har også sagt, at vi vil udnytte reglerne fuldt ud. Ellers skulle vi have fundet pengene andre steder. Men vi regner med, at Rigsrevisionen vil nå de samme konklusioner som os.”

I OECD er en proces i gang, der skal strømline og tydeliggøre regelsættet for, hvad der kan tælles med som ulandsbistand, når det handler om udgifter brugt på flygtninge og migranter i medlemslandene.

Men den proces kan blive så lang, at den måske først kan afsluttes i 2018.

Dokumentation

Sagen kort: Bistand over grænsen?

Altinget har tidligere beskrevet, at Danmark i 2015 brugte 220 millioner ulandskroner til danskundervisning og jobtræning til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. 

Pengene går til kommunerne, og formålet er at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Men det er ifølge ekspert i direkte modstrid med OECD-reglerne for udviklingsbistanden, der siger, at udgifter til ”at integrere flygtninge i donorlandets økonomi” ikke må tælles med.

Også OECD vil anbefale ikke at kalde udgifterne ulandsbistand – organisationen vil kigge yderligere på det danske eksempel i forbindelse med et igangværende arbejde, der skal strømline, hvilke asyl- og flygtningeudgifter, der kan kaldes bistand. 

I alt kan hundredevis af millioner af kroner fra udviklingsbistanden være misbrugt på udgifter, der ikke må tælles med.

Desuden har Altinget beskrevet, hvordan en budgetmanøvre uden offentlig debat har flyttet over to milliarder kroner fra traditionel ulandshjælp til at hjælpe med kommunernes integrationsindsats.

Regeringen har for finansloven 2017 inddraget nye udgifter for cirka 400 millioner kroner, der kan tælles med som bistand. Men udgifterne til repatriering er ifølge OECD ikke bistand, og derfor går Danmark over grænsen.

Nu skal Rigsrevisionen undersøge sagen nærmere.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Frandsen

Partner, MHS Coporate Finance, fhv. landsformand, Radikale Venstre
ba i erhvervsøkonomi (Odense Uni. 1985)

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

0:000:00