Kommentar af 
Rune Engelbreth Larsen

Rune Engelbreth: Det er ikke til at bære, hvis misligholdelsen af Rebild Bakker fortsætter

KOMMENTAR: Naturforvaltningen i Rebild Bakker har efterladt en ensformig flora og fauna. Naturstyrelsen Himmerland skal lytte til eksperternes råd, hvis de vil rette op på problemet, skriver Rune Engelbreth.

Det er blandt andet på grund af maskiner og græssende får, at biodiversiteten daler i Rebild Bakker, skriver Rune Engelbreth.
Det er blandt andet på grund af maskiner og græssende får, at biodiversiteten daler i Rebild Bakker, skriver Rune Engelbreth.Foto: Tommy Kofoed/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har taget hul på at indfri valgløfter og har blandt andet iværksat to naturnationalparker med vildere natur på sammenlagt små 2.000 hektar og forøget arealet af urørt vildskov til i alt 29.000 hektar.

Det er fremskridt, og mens vi venter på Biodiversitetspakken, der formodentlig kommer på dagsordenen til efteråret og forhåbentlig kommer til at rumme flere store nationale naturpolitiske tiltag, er der stadig grund til at kigge nærmere på den eksisterende forvaltning herhjemme.

Et naturområde, som formentlig alle kender, er Rebild Bakker. Et smukt kuperet område, som også danner ramme om markeringen af den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli.

Hvad de færreste måske ved, men som biologer og andre besøgende med kendskab til natur og biodiversitet forgæves har gjort opmærksom på gentagne gange personligt og på sociale medier i de senere år, er, at bakkernes flora og fauna år for år bliver mere og mere ensformig.

Fakta
Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er desværre ikke enestående, at kontraproduktiv forvaltning resulterer i en monoton dyne over landskabet, men derfor er det også lærerigt.

Uanset hvor mange rapporter, der med bred faglig opbakning er skrevet og udgivet om, hvad der skal til, for at dansk natur og biodiversitet får det bedre, er det tilsyneladende ikke noget, der har præget Naturstyrelsen Himmerlands forvaltning af Rebild Bakker.

Ingen kan være tjent med naturforvaltning, der efterlader blomster- og insektløse landskaber. Slet ikke, når der er gode alternativer lige ved hånden.

Rune Engelbreth Larsen

Måske er det derfor, at biologen Anders Horsten har taget bladet fra munden og er gået til medierne for at få ørenlyd hos sine statslige kolleger i Naturstyrelsen?

Horsten, der sidder i bestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening, gør i et nyligt interview i Nordjyske Stiftstidende opmærksom på, at bakkerne næsten er blottede for insekter og blomster:

"Græsning fra får og en intensiv pleje med maskiner har efterladt et homogent og blomsterløst landskab, som ikke er særlig insektvenligt. Det er stik imod den udvikling, vi ser rundt omkring, hvor naturplejen mange steder i stadig stigende grad tilrettelægges, så den kommer så tæt på naturens egne processer som muligt."

Iagttagelsen er opsigtsvækkende, al den stund at naturen forringes af en forvaltning, hvis opgave det er at fremme natur og biodiversitet.

Der er ganske vist eksempler på, at får kan gøre noget godt i naturplejen, men de er sjældne, og mange steder æder de bare blomstervegetationen, som de egentlig skulle fremme. Det er også det, vi ser i Rebild Bakker.

Påfaldende nok klarer blomster og insekter sig således betydeligt bedre lige uden for den hegning, hvor styrelsen forvalter naturen med masser af får og nogle få kreaturer.

Naturstyrelsen Himmerland mener imidlertid, at maskinel pleje er det rette værktøj til at fjerne ørnebregne, der spreder sig voldsomt i bakkerne og overskygger mulighederne for en større vegetationsmæssig mangfoldighed. Faktisk mener skovfoged Leif Kogsgård Lyngsø ligefrem, at der overhovedet ikke findes alternativer.

Anders Horsten, der har mange års erfaring med helårsgræssende dyr i en vildere naturforvaltning i nabokommunen, peger imidlertid på, at kreaturer og heste ville være langt mere oplagte end får, eftersom de netop ikke æder blomstervegetationen.

Samtidig er de store nok til at nedtrampe ørnebregner, hvilket måske både kan bremse tilgroningen og sikre større variation af planter og dyr.

Desuden har en bred vifte af førende biodiversitetseksperter fra fem forskellige forskningsmiljøer tydeligt advaret imod Naturstyrelsens maskinnaturpleje i et fællesindlæg på Altinget:

"Man kan godt eliminere buske og træer med maskiner, men det er uhyre vanskeligt at efterligne alle de forskellige positive effekter af levende dyr. Der kommer eksempelvis hverken hestepærer eller kokasser ud af motorsaven og brakpudseren, og maskinpleje ender næsten altid med store monotone flader uden tuer og knolde og med vegetation i ensartet højde."

Helårsgræssende vildheste og kreaturer uden tilskudsfodring påvirker derimod vegetationen og strukturen positivt hele året, og får de lov til at leve på naturens præmisser, er de desuden super-publikumsvenlige, eftersom de vilde dyr modsat tamkvæg og tamheste ikke er opsøgende. Derved står de heller ikke i vejen for store arrangementer som for eksempel Rebildfesten.

Læs også

Helt uforståelig er derfor den stejle holdning som skovfogeden giver udtryk for: "Det er en religionskrig inden for naturpleje, om man skal sætte større pattedyr som kvæg, bison eller heste ud for at give plads til biodiversitet og større variation af arter."

Det er vist det, man kalder spin og udenomssnak.

Jeg tror blot, at mange helt elementært undrer sig over, at man vedblivende skal påpege den kontraproduktive forvaltning i Rebild Bakker, når resultatet er så åbenlyst problematisk for blomster og insekter, som tilfældet er.

Der er ingen tvivl om, at helårsgræssende heste og kreaturer er afgørende nøglearter med positiv og biodiversitetsfremmende påvirkning af økosystemer, og at kalde den kendsgerning for ’religion’ er at reducere faglighed til ’tro’.

Og når vi år for år kan se det blomsterfattige landskab, forekommer det snarere at være et forældet trosdogme, at styrelsen lader stå til i stedet for i det mindste at prøve at følge faglige anbefalinger udefra.

Især da den nuværende forvaltning faktisk forarmer naturen i et område, der både er fredet og beskyttet ifølge lovgivningen:

For det første er Rebild Bakker et såkaldt Natura 2000-område, der er den vigtigste internationale naturbeskyttelse, vi har, og som indebærer en EU-forpligtelse til at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre og fremme biodiversiteten, og for det andet er bakkerne beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Hvis Anders Horsten har ret i sine observationer (der trods alt flugter mange andre observationer de senere år), er det vanskeligt at forstå, at Naturstyrelsen Himmerland ikke tager lovbestemmelserne mere alvorligt – og her nytter det jo ikke at sige, at man vil skabe et ’kulturlandskab’, når det resulterer i naturforarmelse, der ser ud til at kollidere med lovgivningen.

Men heldigvis er det jo ret let at ændre kurs.

En af fordelene ved at skrive naturbøger og fotografere natur er, at min 'arbejdsplads' i perioder er hele Danmarks natur, hvilket har givet mig lejlighed til at komme rundt til langt de fleste naturområder herhjemme de seneste 12 år.

Ét af de få steder, jeg har manglet, fik jeg for få dage siden lejlighed til at besøge, og det var meget opløftende: Ulvshale på Møn.

Her regerer ikke Naturstyrelsen Himmerland, men Naturstyrelsen Storstrøm, og i 2018 blev der udsat ti helårsgræssende vildheste på to større arealer på sammenlagt cirka 200 hektar, hvor der også går kreaturer. Nul maskinel naturpleje. Nul får.

Men jeg så masser af blomster og sommerfugle – hvilket sidste er særlig bemærkelsesværdigt i en tid, hvor sommerfuglebestande i Danmark desværre styrt-uddør lokalt.

Optimalt ville det være at slå de to arealer sammen, sætte nogle flere vildheste ud og også lade kreaturerne gå der året rundt, men resultaterne af de foreløbige tiltag fornægter sig ikke.

Jeg talte med en af styrelsens lokale forvaltere, der kunne berette om forøgede sommerfuglebestande, flere blomster og større oplevelser. Smukt.

Naturstyrelsen kan altså lære af Naturstyrelsen, hvis den ene enhed taler med den anden.

Det er vigtigt, at naturen får meget mere plads til at udfolde sig SOM natur i Danmark, og det kræver først og fremmest store sammenhængende områder med naturlige vandforhold uden grøfter og dræn, nul tømmerhugst samt et naturligt antal større græssere hele året rundt.

Men vi har også masser af offentlige naturområder i samme ’mellem-størrelse’ som Rebild Bakker og Ulvshale på 100-200 hektar, hvor naturen let kunne få et løft ved disse enkle tiltag.

Jeg vil foreslå Naturstyrelsen Himmerland at droppe den eksisterende græsningsaftale omgående og fjerne fårene (om så det indebærer lidt ekstra udgifter at komme ud af aftalen).

Det er ikke til at bære at tænke på, at misligholdelsen skal fortsætte i årevis endnu. Sæt dernæst maskinerne i garage og prøv noget nyt, som vi allerede har masser af gode erfaringer med: Helårsgræssende vildheste og kreaturer.

Hvis den lokale skovfoged stadig er skeptisk, vil jeg foreslå at invitere biologen Anders Horsten, nogle biodiversitetsforskere fra universiteterne og en medarbejder fra Naturstyrelsen Storstrøm på kaffe i Rebild Bakker for at tage en snak om mulighederne.

Ingen kan være tjent med naturforvaltning, der efterlader blomster- og insektløse landskaber. Slet ikke, når der er gode alternativer lige ved hånden.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Engelbreth Larsen

Medlem af Repræsentantskabet og Naturfagligt Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter
cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00