S tøver med at droppe årlige velfærdsbesparelser i kommuner 

Mens antallet af ældre og børn stiger, så falder udgangspunktet for kommunernes grundbevilling år efter år.

Det er i hvert fald bundlinjen for de udgiftslofter, som regeringen har lagt frem i forbindelse med den aktuelle finanslov, og som gælder for perioden til og med 2022. Her beskæres rammen for de kommunale velfærdsudgifter hvert år med 0,5 milliarder kroner, så bevillingen om fire år står til at være to milliarder kroner lavere end i år.

Reduktionen sker i forlængelse af det såkaldte effektiviserings- og moderniseringsprogram, der i 2016 blev sat i stedet for det meget omdiskuterede kommunale omprioriteringsbidrag. Og ligesom omprioriteringsbidraget er der ingen udløbsdato på de nuværende reduktioner.

Socialdemokratiet var en stærk kritiker af det oprindelige omprioriteringsbidrag, men partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, vil ikke afvise, at dets arvtager kan få lov til at leve videre hos en S-ledet regering.

Skulle vi være så heldige at få regeringsansvaret, så kommer vi til at se på hele spørgsmålet om, hvorvidt vi skal ændre den kommunale budgetlægning.

Benny Engelbrecht (S)
Finansordfører for Socialdemokratiet

”Vores grundlæggende tilgang er, at vi skal bruge flere penge på den offentlige velfærd. Herunder i kommunerne. Men det er ikke det samme, som at jeg kan lægge hovedet på blokken og sige noget om, hvad der eventuelt vil komme til at gælde for en økonomiaftale for 2020 og frem,” siger han.

En del af større revision af budgetlov
Kommer der en socialdemokratisk ledet regering, så vil den årlige grønthøster derimod indgå som ét element i et arbejde med en større omlægning af styringen af kommunernes økonomi. Men partiet har ikke taget stilling til, om det skal stoppes eller videreføres.

”Skulle vi være så heldige at få regeringsansvaret, så kommer vi til at se på hele spørgsmålet om, hvorvidt vi skal ændre den kommunale budgetlægning, så den kan få et flerårigt sigte. Det kræver en større gentænkning af den måde, man arbejder, herunder de årlige udgiftslofter,” siger Benny Engelbrecht.

Han peger dog på, at Socialdemokratiets ambition om at tillade en højere vækst for de offentlige udgifter end regeringens årlige 0,3 procent må forventes at give ”et helt andet udgangspunkt” for forhandlinger om kommunernes økonomi under en eventuel S-ledet regering.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Her kan du også læse, hvorfor KL's formand Jacob Bundsgaard undrer sig, og hvad SF og Enhedslisten tænker om Socialdemokratiets tøven. Få gratis prøveabonnement her.