S-udspillet er ‘Mette Classic’. Spørgsmålet er bare, om et opgør med folkeskolen stiller vælgerne tilfredse

Hvad med frisættelsen? 
Budskabet var dog ikke til at misforstå. Socialdemokratiet frygter, at velfærdsgabet er blevet for stort.  

Spørgsmålet er så, om vælgerne er enige i, at det i særlig grad gør sig gældende på skoleområdet.

Er der en brændende platform? Folkeskolelærere og forældre til børn i mistrivsel vil afgjort svare ja – men hvad siger hr. og fru kernevælger?

I den seneste måling af, hvilke emner der ligger vælgerne på sinde, boner skolepolitik ikke ligefrem ud som afgørende.

Kun fire procent af vælgerne vil sætte folkeskolen øverst på dagsordenen. Langt flere er optagede af sundhed, miljø, forsvar og social ulighed.

Samtidig peger forskere på, at en markant sænkelse af klasseloftet i de yngste klasser næppe er den bedste måde at bruge pengene, hvis man vil sikre mere læring. 

Kun fire procent af vælgerne vil sætte folkeskolen øverst på dagsordenen. 

Ane Qvortrup, professor i uddannelsesvidenskab på SDU, fortæller i P1 Morgen, at Vive har lavet en række studier, der viser tæt på ingen effekt af færre elever i klasserne.

Den danske folkeskole ligger i forvejen i top over de dyreste folkeskoler i OECD-sammenligninger, og professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh stiller spørgsmålstegn ved, om forslaget er omkostningseffektivt.

I et opslag på LinkedIn opstiller han et regnestykke, der viser, at en sænkelse af klasseloftet til 14 elever vil gøre undervisningen 35 procent dyrere. Bukh peger på, at tolærerordninger eller målrettede indsatser nogle steder vil give mere værdi for pengene.

Et klasseloft på 14 elever medfører desuden en række udfordringer med blandt andet mangel på lærere og egnede klasselokaler i eksisterende skolebyggeri. 

Budskabet fra Skolelederforeningen lyder da også: Ja tak til pengene, men må vi ikke godt selv bestemme, hvordan vi bruger dem.

Der var også noget med frisættelse, som var det helt store slagnummer i den folkeskolereform, der kun lige akkurat er trådt i kraft.

Politisk gambling 
Blandt de andre politiske partier fik udspillet en blandet modtagelse.  

Mens SF, Enhedslisten og Radikale Venstre straks bakkede op om retningen i det socialdemokratiske forslag, var de øvrige partier på Christiansborg mere tøvende i deres reaktioner.

Det er måske ikke så underligt, når det endnu er uvist, hvor Socialdemokratiet vil finde pengene.

Samtidig er der en vis portion politisk gambling på spil.  

Al skolepolitik vedtages nemlig i øjeblikket i folkeskoleforligskredsen. Her sidder blå oppositionspartier som Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Så hvis Socialdemokratiet satser på at gennemtrumfe deres forslag trods borgerlig modstand, bliver de nødt til at opsige forliget inden et folketingsvalg. 

Det er på ingen måde udelukket, at partiet vil gøre det, sagde Mette Frederiksen på pressemødet onsdag.

Men den manøvre er ikke risikofri. Før valget i 2022 trådte SF ud af folkeskoleforliget for at kunne stå frit i sine markeringer. Det har betydet, at SF de seneste år har været sat uden for indflydelse på skoleområdet, da forligskredsen ikke ønskede at lukke dem ind igen efter valget.

Stor glæde hos vigtig ven 
Én, der for alvor har armene op over hovedet over onsdagens udspil, er formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Og det er i sig selv en vigtig pointe.  

For socialdemokrater ved bedre end nogen, at man skal holde sig gode venner med lærerne. Mange mener stadig, at lærerlockouten i 2013 var en af de væsentligste årsager til, at Socialdemokratiet tabte regeringsmagten i 2015.

Socialdemokraterne ved bedre end nogen, at man skal holde sig gode venner med lærerne.

Mette Frederiksen har brugt de sidste ti år på at bevise, at hun står for en anden linje end Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, når det kommer til velfærdens kernetropper. 

Heriblandt at klinke skårene med lærerne – senest med en folkeskolereform, der er nøje afstemt med lærernes ønsker. Og nu et udspil, der direkte adresserer lærernes beklagelser over dårlige arbejdsvilkår. For der er ingen tvivl om, at det er lettere at skabe ro om undervisningen i en klasse med 14 end 26 elever.

Måske lykkes det i sidste øjeblik at overbevise lærerne om, at Socialdemokratiet kan være lige så gode socialdemokrater som SF.

Med onsdagens valgoplæg udestår fortsat en lang række spørgsmål. Vigtigst af alt, om løftet om bedre skolegang til de mindste kan dække en stor vælgergruppes oplevelse af en folkeskole i forfald.

Og om vælgerne med det milliarddyre forslag hører utroværdig overbudspolitik a la kommunalvalgkampens gratis vuggestuer til folket. Eller om signalet om bedre velfærd trænger igennem.

Hvis Socialdemokratiet får kommunikeret, at partiet vil prioritere forbedringer af velfærden, er banen kridtet op for politiske modstandere med andre prioriteringer. Det kunne for eksempel være skattelettelser.

Lykkes det endnu engang at gøre den modsætning til valgkampens hovedspørgsmål, er det allerede en halv sejr til Socialdemokratiet.