Sådan vil regeringen afskaffe store bededag

Som ventet bliver det store bededag, som regeringen vil afskaffe fra næste år. "Situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer," siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ninna Gøbel Rønberg

2.700 færre offentligt ansatte, løntillæg til månedslønnede og et farvel til helligdagstillægget for timelønnede.

Det er en del af regeringens plan for at afskaffe store bededag efter 338 år med helligdagen i kalenderen. Det fremgår af et netop fremlagt lovforslag.

Forslaget kommer efter længere tids kritik af regeringen fra både fagbevægelsen og begge fløje af oppositionen. Det lander samtidig midt i overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, hvor det ventes at kunne puste til en potentiel storkonflikt.

Regeringen har "stor respekt" for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter, understreger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

"Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag," siger hun i en pressemeddelelse.

2.700 færre offentligt ansatte

Ifølge regeringens beregninger vil forslaget føre til et årligt provenu på omkring tre milliarder og øge arbejdsudbuddet med 8.500 flere fuldtidspersoner om året.

De beregninger har flere økonomer været skeptiske overfor. Men Finansministeriet, der har foretaget udregningerne bag lovforslaget, holder fast i, at det vil have effekter på arbejdsudbuddet at afskaffe en helligdag.  

Regeringen vil kompensere månedslønnede for den ekstra dags arbejde med et løntillæg svarende til en arbejdsdag. Helt konkret bliver der tale om et beløb svarende til 0,45 procent af årslønnen.

Timelønnede vil som kompensation få almindelig timeløn. Men andre goder – som tidligere helligdagstillæg – forsvinder.

Og for at få timeregnskabet til at gå i nul, når alle skal arbejde en dag mere, skal der være færre offentligt ansatte. Regeringen forventer nemlig ikke, at der skal være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte.

I alt vil det betyde 2.700 færre offentligt medarbejdere. Det er dog "rent beregningsteknisk", understreger ministeriet i pressemeddelelsen.

Forslaget vil også medføre en række øgede udgifter til for eksempel vuggestuer og børnehaver, der skal holde åbent. 

Læs også

Helligdag skal skaffe penge til Forsvaret  

Formålet med at at få befolkningen til at arbejde en dag mere er ifølge regeringen at skaffe flere penge til de øgede forsvarsudgifter.

"Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun har takket være flertalsregeringen allerede opbakning bag forslaget, og behøver derfor ikke fiske stemmer fra andre partier.  

Og noget tyder på, der næppe vil være meget bid, efter at de torsdag eftermiddag er blevet orienteret om planerne i Beskæftigelsesministeriet.

Mens Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann, er "dybt rystet", kalder SF's beskæftigelsesordfører regeringens handling for "magtfuldkomment":

"Hvis regeringen bare har tænkt sig at tromle det her igennem Folketinget og efterfølgende over for fagbevægelsen og arbejdsgiverne, så er der kun et ord for det, og det er magtfuldkomment," siger han ifølge TV 2.

Regeringen vil fremsætte lovforslaget som et hastelovforslag 24. januar, og allerede torsdag er det sendt i høring.

Det betyder også, at parter og interessenter får kortere tid til at komme med indsigelser til lovforslaget, som Folketinget kan tage højde for, end vanligt.

Du kan læse hele lovforslaget her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00