Sass: Vi skal sætte de offentlige ledere fri

FINGRENE VÆK: Socialdemokratiets reform af den offentlige sektor handler om meget mere end et opgør med New Public Management, siger Henrik Sass Larsen (S). De offentlige ledere skal sættes fri, men måles og vejes skal der stadig.

AALBORG: Får socialdemokraterne magt, som de har agt, skal det offentlige revolutioneres.

Offentlige ledere vil ikke længere skulle gardere sig mod ulidelig indblanding, overfald fra lunefulde politikere og årlige sparerunder. I stedet vil de blive sat fri, og vil kunne tilrettelægge deres drift og økonomi for en årrække ad gangen, og de vil selv få lov til at beholde gevinster ved produktivitetsgevinster.

Det siger Socialdemokratiets gruppeformand, indpisker og chefstrateg Henrik Sass Larsen, da Altinget hiver ham til side ved weekendens socialdemokratiske kongres i Aalborg.

Sass er hovedarkitekten bag den socialdemokratiske reform af den offentlige sektor, som partiformand Mette Frederiksen skitserede de helt overordnede rammer for i sin kongrestale til de delegerede socialdemokratiske fodsoldater. Altinget vil gerne høre ham, hvad chefer, medarbejdere og institutioner i det offentlige skal regne med, der sker, når den socialdemokratiske revolution kommer.

“Den rigtige styring for vores offentlige sektor er ikke længere New Public Management,” sagde partiformand Mette Frederiksen (S) til den socialdemokratiske kongres.

“Vi skal skabe rum for både faglighed og ledelse. Vi politikere bliver simpelthen nødt til at blande os mindre. Både på Christiansborg, og ude i den enkelte kommune og region,” fortsatte oppositionens statsministerkandidat, der taler om en “lille revolution”.

Ledelsesrum
Henrik Sass Larsen er en kende større i slaget, da Altinget får ham placeret på en solbeskinnet bænk i Kildeparken uden for det aalborgensiske kongrescenter.

“Fingrene væk-reformen er en kæmpe revolution i måden at tænke offentlig sektor og offentlig struktur på,” fortæller han Altinget.

“Det grundlæggende problem er, at der har været en tro på, at man med kontraktstyring kan dirigere driften og den måde, man ledelsesmæssigt og organisatorisk indretter sig på, fra statsadministrationen. Det eneste, det rigtigt er endt i, er et omfattende bureaukrati og en kontrol, som jeg synes er formålsløs,” fortsætter Sass Larsen.

New Public Management er et dominerende, men efterhånden ombrust, styringsparadigme, der visse steder i det offentlige allerede er på tilbagetog, hvilket Sass Larsen er opmærksom på. I hvor høj grad, paradigmet allerede er på vej i graven, er omstridt, men uanset hvad går Socialdemokratiets plan for en reform af den offentlige sektor længere end et opgør med New Public Management, siger Henrik Sass.

Lederne skal sættes fri, politikernes pilfingre skal holdes i skak, og offentlige institutioner skal ikke længere straffes med nedskæringer i det øjeblik, de finder på smartere måder at gøre tingene på.

“Vi skal skabe et ledelsesrum, hvor lederne ikke skal gå rundt og gardere sig mod at blive overfaldet af lunefulde politikere, som hele tiden vil stille krav eller kontrollere dem. Det her går ud på, at de bliver ægte ledere, hvor de får mulighed for at tilrettelægge arbejdet på moderne vis, i samarbejde med medarbejdere og uden en konstant politisk indblanding i deres arbejde,” siger Henrik Sass Larsen, og fortsætter:

“Det, at få skabt et større ledelsesrum, er den største udfordring, vi har i den offentlige sektor.”

At måle og veje
Henrik Sass Larsen skyder blandt andet på kommunalbestyrelsesmedlemmerne rundt omkring på de rådhuse, der blander sig i alle mulige driftsspørgsmål.

“En kommunalbestyrelse, hvor de sidder i Socialudvalget og nøje diskuterer virksomhedsplaner, indkøb og andet i en børnehave, er jo fuldstændigt ødelæggende for ledelsen af den børnehave og den måde, det fungerer på,” siger Henrik Sass Larsen, der dog erkender, at en vis grad af måling og kontrol er nødvendig.

“Som politisk parti måler vi jo hele tiden os selv eller lader andre gøre det. Det gør man også i brugsen, ikke? Man er nødt til hele tiden i alle arbejdsprocesser og organisationer at holde øje med, om tingene faktisk virker efter hensigten, og det er nok en god ide at blive ved med det. Men det skal jo ikke tage overhånd. Hvis man for eksempel sidder i en kommunalbestyrelse og siger, at man godt kunne tænke sig at vide, hvor mange venstrehåndede børn, der er startet i skole i Høje Taastrup i 2016. Jamen dejligt spørgsmål. But why?”

Men, undskyld mig, det er der vel ikke nogen, der vil undersøge…

“Jeg kan forsikre dig om, at hvis du laver en survey og går ind og finder ud af, hvor mange underlige spørgsmål, der bliver stillet af kommunalbestyrelser og udvalg til de pågældende institutioner i dit og dat, så vil du se, at det er ved at segne over, hvad man kan finde på at spørge om,” siger Henrik Sass Larsen.

Han forklarer, at det også handler om, at måden, der bliver målt og vejet på i det offentlige, skal ændres.

“Vi kommer til at måle. Når vi har lavet en kontrakt, skal vi også måle, om det er en ordentlig kvalitet, borgerne får. Vi skal sikre, at de holder åbent, og der skal være nogle rettigheder, der følger med. Men vi vil sætte nogle andre til det end dem selv. Det skal ikke være kommunen, der render rundt og kigger på det.”

Så der skal alle mulige konsulentbureauer ind?

“Ikke alle mulige. Det skal selvfølgelig være relevant og farbart. Man må finde en måde at gøre det på, for eksempel med stikprøvekontroller, men også med evalueringer. Enhver organisation skal selvfølgelig løbende kunne evaluere sig selv og måle sig selv på en objektiv måde. Hvordan de lige præcis gør det, det er der nogen, der må finde ud af,” siger Henrik Sass Larsen, der understreger, at de problemer, han skitserer, ikke kun eksisterer i kommunerne.

“Nej, staten er ligeså slem der, hvor de kan komme til det. Og regionerne for den sags skyld. Der er ikke nogen her, der skal gå hus forbi.”

Flerårige aftaler
Partiformand Mette Frederiksens omtale af den socialdemokratiske reform af den offentlige sektor er indtil videre blevet suppleret af et to-siders handout, hvor hovedbudskabet bliver slået fast.

“Omdrejningspunktet i reformen er respekt for fagligheden og det lokale ledelsesrum på offentlige arbejdspladser. Og respekt for borgerne og lokaldemokratiet,” hedder det i papiret, der fortsætter:

“Procesregulering, dokumentationskrav og kontrol af medarbejderne mange steder i den offentlige sektor har taget overhånd. Tiden er nu den rette til et sporskifte i den offentlige sektor.”

Det skal således være slut “unødigt bureaukrati og kontrol”, der skal ryddes op i procesregler og dokumentationskrav, ledelsesrummet skal udvides, og flere opgaver skal løses tættere på borgerne.

“Socialdemokratiet vil nytænke den offentlige sektor, så den understøtter kvalitet, sammenhæng og helhedsløsninger for borgerne. Det kræver et fornyet fokus på, hvad der rent faktisk gør en forskel for den enkelte. Det kan vi ikke detailstyre fra Christiansborg. Vi skal opstille de overordnede mål og økonomiske rammer. Men det er medarbejdernes faglighed, erfaringer og personlige relationer til borgerne, der skaber god velfærd, uanset om det gælder børn, ældre, patienter eller socialt udsatte,” skriver Socialdemokratiet i papiret, der senere vil blive suppleret med en langt mere udførlig reformplan.

Allerede nu kan Henrik Sass Larsen dog fortælle, at et af de konkrete elementer i den socialdemokratiske reformplan vil være faste fireårige rammer.

“I dag får en børnehave et årligt budget. Fire måneder senere er der en budgetrevision, hvor de økonomiske forudsætninger ændres, og efter otte måneder er der endnu en revision, hvor man ændrer dem endnu engang. Samtidig har man i dag folk, der blander sig i, om der nu er mad nok i daginstitutionen. Hvor længe er åbningstiden? Hvordan skal det gå med lejraktiviteter og hvad ved jeg? En ulidelig indblanding i den daglige drift. Der vil vi sige: Pilfingrene væk! Armslængde fra det. Vi laver en aftale én gang, hvert fjerde år med den pågældende institution. Så måler vi, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Men de får frihed og sikkerhed for, at denne ramme faktisk er der de fire år,” forklarer Henrik Sass Larsen.

Så I udsteder et løfte om kun at skære ned hvert fjerde år i stedet for hvert eneste?

“Ja, altså, den her måde at arbejde på vil betyde, at hvis man får en fireårig kontrakt, så kan man stole på en fireårig kontrakt,” siger Sass Larsen, og fortsætter:

“I dag kan man have et undervisningstilbud, hvor man er blevet rigtigt god til at lave voksenundervisning. Så kan der komme nogen, der slet ikke forholder sig til, om man underviser eller ej, men bare siger, at man skal cutte 25 procent. Hvorfor? Jamen fordi vi synes. Så skal de fjerne 25 procent af aktiviteterne fra den ene dag til den anden fra noget, der fungerer godt. Det er jo absurd.”

Men man vil vel også i fremtiden se socialdemokratiske regeringer, der mangler penge til forskellige ting, og så er der nogen i det offentlige, der skal spare?

“Jo, men vi lægger det bare anderledes. Det vil sige, at man må styre sig. Hvis man først har givet en fireårig aftale, så skal man kunne stole på den fireårige aftale. Mange steder – det gælder også på de statslige bevillinger – der starter man jo et betleri, et persisk gedemarked om hele tiden at sørge for, at den næste budgetrevision ikke går ud over en selv. Men det er jo kontraproduktivt. Hvad skal vi bruge alle de kræfter på det for?”

Ansvar
For Henrik Sass Larsen og Socialdemokratiet handler det også om, at gøre op med det, man ser som nærmeste negative incitamentsstrukturer i det offentlige.

“På hjemmeplejeholdene i Odense Kommune har man måske 50 medarbejdere, der kører rundt i byen. Finder de en smartere måde at køre rundt på, så de kan nøjes med 45 medarbejdere, så ville man i dag sige: ‘Tusind tak! Vi fyrer fem af kollegerne’. Derfor sker produktivitetsforbedringer som dem ikke i dag. Hvad hvis man laver en aftale inden for de fire år og så siger, at halvdelen af produktivitetsforbedringen, den kan man beholde og bruge til at udvide velfærden med?” siger Henrik Sass Larsen.

Han og andre ledende socialdemokrater har længe ment, at der var problemer i den måde, det offentlige er indrettet på. I begyndelsen af 2011, et halvt år før Socialdemokraterne senest overtog regeringsmagten, gik Henrik Sass Larsen således i Altingets spalter hårdt til New Public Management, som han til dels mente burde blive “sprængt i luften”, ligesom han foreslog et loft over mængden af møder i det offentlige.

Forslaget om et mødeloft finder han i dag for besværligt at administrere og for indgribende i den lokale ledelsesret, men grundlæggende er der altså et godt stykke henad vejen tale om tanker, der har eksisteret i toppen af Socialdemokratiet længe, og en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering blev da også skrevet ind i Thorning-regeringens regeringsgrundlag i 2011.

Alligevel var regeringsperioden ikke i udpræget grad præget af et stort opgør med bureaukrati, New Public Management og mistillid, erkender Henrik Sass Larsen.

“Hver sin tid, sine projekter og sine ideer. Vi lavede mange ting under Thorning-regeringen, men det er klart, at det her nåede vi ikke ned i på samme måde. Sådan er det vel. Vi løser ikke alt på en gang.”

Så I nåede ikke lige til det?

“Jeg tror faktisk, at det her er noget, der er opstået hos os det sidste halve år. Vi er gået ned i denne her diskussion på baggrund af de erfaringer, vi har haft med den offentlige sektor.

Men du har jo sagt det længe?

“Ja, men det her er noget andet. Det her lidt anden måde at tænke på i forhold til ledelsesstil. Så det er faktisk nyt.”

Hvem har skylden for, at New Public Management er blevet så udbredt?

“Det ved jeg ikke. Det er jeg egentlig også ligeglad med.”

Er sandheden ikke, at det i høj er Socialdemokratiet og andre partier, der har været ved magten, der har ansvaret?

“Alle har vel et medansvar. Man har jo forsøgt med nye typer af styringsmetoder at finde den rette måde at styre den offentlige sektor på. Noget er gået godt, og noget andet er gået mindre godt. Hvis vi har et medansvar for New Public Management, så tager vi gerne det på os. Det har jeg ingen problemer med.”

Forrige artikel 450 betjente tjekker ganske få flygtninge ved grænsen 450 betjente tjekker ganske få flygtninge ved grænsen Næste artikel Det sker i EU: TTIP-forhandlinger, kommissær-etik og klimakamp Det sker i EU: TTIP-forhandlinger, kommissær-etik og klimakamp
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.