Debatter, taler og fake news: Genoplev første dag på Altinget Sommermøde

20:00: Tak for i dag
Det var alt, vi nåede fra premieren på Altingets Sommermøde, der bliver afholdt i Altingets gård på Ny Kongensgade i København.

Husk, at du selv kan komme og være med både torsdag og fredag.

Du kan tilmelde dig via dette link.

Tak for i aften.

Vi er klar igen klokken 8 torsdag morgen, hvor chefredaktør Jakob Nielsen diskuterer Brexit med den britiske ambassadør. Senere er der blandt andet partiledertale fra Pernille Skipper fra Enhedslisten. 

Se hele torsdagens program her.

19.55: De gode historier
Vi er ikke gode nok til at fortælle de gode historier om al den forskning, vi laver. 

Det indrømmer Anders Bjarklev på baggrund af et spørgsmål fra salen. 

"Men medierne vil kun rapportere fra død og dårligdom. Vi skal ikke kun fokusere på der, hvor det brænder." 

"Danskerne var stolte af landsholdet, da vi vandt i EM i fodbold. Men det er ikke det samme, når det handler om vores evner udi vindenergi."

Stinus Lindgren, der til daglig er folketingsmedlem for Radikale, er selv forsker. 

"Det er vigtigt, at vi appellerer bredt. Jeg elsker selv at fortælle om min forskning."

Anne Paulin peger på vigtigheden af tværfaglighed. Det skal være et folkeligt projekt. 

"Grønt er ikke bare grønt. Der er både klima, biodiversitet, miljø. Og vi skal tænke det hele sammen."

19:46: Se eller gense Josephine Focks partiledertale
Husk, at du kan se alle debatterne, indslagene og talerne fra Altingets sommermøde på vores hjemmeside. 

Du kan blandt andet se, hvordan det gik til, da Josephine Fock holdt sin tale. 

Her sagde hun blandt andet, at "vi drukner i bureaukrati, kontrol og styring. Det er en klam hånd, der holder os fast." 

19:30: Nyt energicenter?
Anders Bjarklev mener ikke, at politikerne udnytter de gode evner som det danske forskersamfund ligger inde med.

"Det er som om, at man har ansat en stjernekok, men man bruger ham som opvasker," som han siger det.

Han opfordrer politikerne til at fokusere endnu mere tydeligt på, hvad de vil have forskerne til at bruge tid og kræfter på. 

Anne Paulin vil også gerne have mere fokus i forskningen.

Hun peger på energilagring og landbrug som områder, der skal prioriteres politisk i forskningen. 

"Det er her, det er svært at finde reduktionerne." 

Anders Bjarklev er vild med idéen.

"Vi bør lave et nationalt center for energilagring. Så kan vi tiltrække og uddanne de bedste folk."

Det skal koste 100 millioner om året, forklarer han. 

19:12: Brug for penge
Anders Bjarklev, rektor ved DTU, påpeger, at universiteterne allerede har "arbejdet med forskning indenfor det grønne områder i årtier."

"Vi har et enormt stærkt miljø. Og nok en af verdens stærkeste vindenergiområder."

Men pæne ord er ikke nok, lyder det. Den grønne omstilling er nemlig dyr, og derfor skal der investeres i universiteterne. 

"Handling betyder blandt andet penge," siger Anders Bjarklev.

Anne Paulin anerkender at universiteterne spiller en nøglerolle, hvis ambitionen om en 70 procent reduktion skal lykkedes.

Men hun påpeger, at det politiske system allerede har "handlet en hel del." 

"Vi har skaffet en milliard kroner i forskning til det grønne," siger hun. 

Stinus Lindgren vil gerne finde en milliard ekstra, forklarer han.

Og så ønsker han, at der skal bruges 1,2 procent af BNP på forskning. 

"Den nuværende ene procent skal vi i hvert fald ikke diskutere. Det skal bare være en baseline." 

Kl. 19: Hvilken rolle skal universiteterne spille i den grønne omstilling?
Klimaloven indledes med, at Danmark skal tage et lederskab for den grønne omstilling, men hvilken rolle ønsker politikerne, at universiteternes skal spille i den grønne omstilling?

Det vil DTU undersøge i denne debat, der afrunder første dag ved Altingets Sommermøde.

Med i panelet er:

- Anne Paulin (S)

- Stinus Lindgreen (R)

- Anders Bjarklev, rektor på DTU.

Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, styrer slagets gang. 

18.47: Debatten er slut
Vi er tilbage klokken 19, hvor DTU vil beværte en diskussion om, hvilken rolle universiteterne skal spille i den grønne omstilling. 

18:42: Søs Marie Serup vil have gang i civilsamfundet 
Søs Marie Serup er enig med Silas Herreby i, at der er brug for store folkelige debatter, når coronaen er overstået.

Og måske skal civilsamfundet spille en rolle her?

"Jeg ved ikke, om det skal være efterskoler, højskoler eller gymnasier, der skal drive debatten fremad." 

"Men folk vil gerne deltage i diskussionen om, hvad der er det gode samfund."

Men noget har vi allerede lært, siger hun. 

"Folkeskoleelverne, lærerne, sygeplejerskerne og sosu'ernen trives bedre, når de får liv til at passe sig selv uden indblanding fra alle mulige andre."

18.32: Flere mennesker skal inddrages
Silas Herreby påpeger, at der kan være brug for "borgersamlinger" og "forsoningskommissioner" i kølvandet af corona.

"Vi skal inddrage flere mennesker i debatten om, hvad vi har lært," siger han og fortsætter:  

"Det her har været en stor begivenhed for rigtig mange mennesker," siger han som svar på Paula Larrains pointe om, at 9/11 og Murens Fald var langt større begivenheder. 

18:20: En politisk krise
Paula Larrain køber heller ikke Ove Kaj Pedersens fortælling om det politiske nulpunkt og etikens tilbagekomst. 

"9/11 og Murens Fald var langt større begivenheder. Det her er en politisk skabt krise," siger hun og fortsætter: 

"Der var ikke nok sundhedsfagligt belæg for at skabe den her økonomiske og demokratiske krise."

Kl: 18.13: Skandaløs demokratisk håndtering
Søs Marie Seerup mener, at der grund til demokratisk bekymring på baggrund af coronakrisen. 

"Vi så et system, der tog sig al for stor magt under et alt for lille figenblad. Det var ikke nødvendigt," siger hun. 

Hun mener, at man kunne have have taget de samme beslutninger uden særlove og dekreter og ved hjælp af en normal demokratisk proces.

Og her mener hun, at den danske befolkning var al for ukritisk overfor magten og al for hurtig til "at falde til patten." 

"Det er sket på en skandaløs demokratisk måde," siger Søs Marie Serup. 

18:08: Ove Kaj Pedersen: Punkt nul
"Krisen har vist en fællesskabforståelse, som vi ikke viste var så dyb. Vi har fundet en almenhed forpligtigelse af etisk karakter på tværs af geografi, sociale skel, kultur og religiøse grupper," siger Ove Kaj Pedersen.

Han fremhæver desuden, at vi nu har nået et politisk momentum, hvor der er plads til nye og vilde idéer i den politiske debat.

"Det er et punkt nul," som han siger.

17:58: Hvad kendetegner coronakrisen?
Ifølge Ove Kaj Pedersen har kriser "normalt et opspil". 

"Det har alle kriser, vi kender, haft. Det betyder, at vi normalt har haft et form for beredskab." 

Men det har ikke været tilfældet denne gang, lyder det fra professoren. 

"Pludseligheden er exceptionel."

Men det er også idéernes krise, siger han.

"Der er ingen ideologisk ramme, og der er ingen interessekampe." 

"Alle har en masse idéer til at beskrive, hvad der foregår. Men ingen kan systematisk forstå, hvad der foregår," siger Ove Kaj Pedersen. 

Kl. 17.45: Hvad skal vi som samfund lære af coronakrisen?
Det forsøger Dansk Folkeoplysnings Samråd at finde svar på i aftenens næstsidste debat live fra Altingets gård i København.

I panelet findet man:

- Ove Kaj Pedersen, professor i politik og økonomi ved CBS. 

- Paula Larrain, journalist og forfatter. 

- Søs Marie Serup, politisk kommentator ved B.T. 

- Silas Harrebye, lektor i samfundsfag ved RUC. 

Debatten bliver styret af Carolina Magdalene Maier, der er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd. 

17:27: "Vi peger på Mette Frederiken"
Sådan lyder det fra Josephine Fock, inden interviewet slutter. 

"Vi peger på Mette Frederiksen som statsminister. For det er hende, der er klart mest ambitiøs på klimaområdet." 

Efter folketingsvalget sidste år pegede Alternativet hverken på Mette Frederiksen ellers Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Kl. 17.21: Tid til at nedlægge partiet?
I Folketinget er alle partierne blevet grønne, siger Søren Lippert.

"Så hvorfor nedlægger i ikke bare partiet?" spørger han. 

"Når regeringen er så fodslæbende, så kan jeg være bekymret for, om vi ikke kommer i mål med de 70 procent." 

"Vi vil fortsat være den kritiske vagthund, der spiller ind med radikale løsningsforslag," svarer Josephine Fock.

"Der er fortsat brug for Alternativet. Ikke kun på grund af klimapolitikken. Også fordi vi vil sætte mennesket før systemet."

Kl. 17:14: Ikke lovgivning på baggrund af snyd
I den efterfølgende krydssild griber Søren Lippert fat i Focks kritik af de drænende systemerne i den offentlige sektor. 

Er regler og kontrol ikke fundamentet for retssikkerhed? spørger han og henviser til Britta Nielsen og skandalerne i SKAT. 

"Vi skal ikke lave lovgivning på baggrund af, at der er nogle, der snyder nogle enkelte steder," svarer Josephine Fock. 

"Vi må ikke gå på kompromis med at have tillid til hinanden."

Kl. 17:09: Klam hånd i den offentlige sektor
Josephine Fock starter med en hård kritik af den offentlige sektors tendens til at drukne i "bureaukrati, kontrol og styring."

"I min verden må systemer aldrig blive vigtigere end os."

"Det var derfor, jeg gik ind i politik," forklarer hun. 

"Vi drukner i bureaukrati, kontrol og styring. Det er en klam hånd, der holder os fast," fortsætter hun. 

"Vi vil sætte mennesket frit. Vi skal have mindre stat og mere samfund.

Til slut siger hun, at Alternativet vil reducere drivhusgasser med 80 procent. 

Kl. 17.00: Alternativet har scenen
Nu er det Alternativets forperson Josephine Fock, der skal holde sin partiledertale fra Altingets gård på Ny Kongensgade, der ligger et stenkast fra Christiansborg.

Josephine Fock har stået i spidsen for partiet siden 1. februar 2020.

I foråret forlod fire af partiets fem folketingsmedlemmer partiet.

Tilbage i folketingsgruppen finder man nu kun Torsten Gejl.

Josephine Fock er ikke medlem af Folketinget. 

Kl. 16.46: Debatten er slut
Vi vender tilbage klokken 17.00. Her er det Alternativet og Josephine Focks tur til at holde partiledertale.

Herefter skal hun i krydssild med TV2 News' journalist Søren Lippert. 

Vi ses om et kvarter. 

Kl. 16.27: Er vi for pæne?
Spørgsmålet er, hvad den nuværende situation fortæller os om dansk udviklingspolitik i lyset af både aids og corona. 

Rasmus Nordqvist mener, at "vi skal huske at turde italesætte de grimme ting i udviklingsarbejdet."

"Det skal ikke kun handle om CSR," lyder det. 

Han fremhæver sexarbjedere og transkønnede.

Daniel Toft Jakobsen fremhæver vigtigheden af at skabe alternative livsgrundlag for kvinder, der er prostituerede.

"Det synes jeg er rigtig vigtigt," siger han. 

Kl. 15.53: Aids og corona
“Den største fare ved corona og aids er, at især afrikanske samfund lukker ned,” siger Daniel Toft Jakobsen fra Socialdemokratiet til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser corona har på kampen mod aids i især afrikanske lande. 

“Når der bliver brugt flere ressourcer på coronabekæmpelse, sult og fattigdom, så er der risiko for, at det går udover behandlingen af andre sygdomme, herunder HIV og aids," siger Daniel Toft Jakobsen, der er partiets udviklingsordfører. 

Rasmus Nordqvist (SF), ligeledes udviklingsordfører, mener, at i forvejen marginaliserede grupper bliver endnu mere marginaliserede under pandemier.

“Det gælder blandt andet LGBT-personer og sexarbejdere. Vi har en tendens til at glemme udsatte grupper, der ikke er en del af den brede mellemvej.”

Fra en videoforbindelse på New York foreslår Katja Iversen fra Women Deliver, at politikerne husker "kønslinsen", når de skal genopbygge økonomi og sundhedsystemer via vores udviklingsarbejde i lande, der er hårdt ramt af både aids og lukkede samfund. 

"Hvorfor er kvinder overrepræsenteret, når det kommer til aids?" bliver der spurgt fra Købehavn. 

"Det er ikke altid, at sex er frivilligt. Mange piger bliver smittet. Både fordi de ikke ved nok, men også fordi, de ikke kender til forhandlingen omkring sex," svarer hun. 

Kl. 15.45: Hvordan håndterer vi aids under corona?
Hvordan undgår vi at tabe årtiers kamp mod aids på grund af Covid-19?

Det er spørgsmålet, når AIDS-fondet inviteret til debat på scenen i Altingets gård i Ny Kongensgade. 

Med i panelet er:

- Rasmus Nordqvist (SF)

- Daniel Toft Jakobsen (S)

- Katja Iversen, Direktør, Women Deliver (Med fra New York)

- Adrian Jjuuko, direktør for fra HRAPF – Human Rights Awareness and Promotion Forum (Med fra Uganda)

- Sanyu Hajjara Batte, Direktør for Lady Mermainds Bereau – Sexarbejder organsation (Med fra Uganda)

Kl. 15.35: Se dagens højdepunkter
Husk, at du kan se alle dagens indslag, taler og debatter på Altinget Sommermødes hjemmeside.

Her kan du for eksempel se eller gense Morten Østergaard og Alex Vanopslaghs taler. 

Kl. 15.30: Nu er debatten slut
Vi vender tilbage til klokken 15.45 med en debat om kampen mod AIDS i en coronatid. 

Kl. 15.20: Demokratisk dannelse på erhvervsskoler?
Hvordan sørger vi for, at den demokratiske dannelse ikke kun bliver noget for unge, der går på gymnasiet?

Hvad kan man gøre for at italesætte problematikken overfor dem, der vælger en FGU-uddannelse eller en erhversuddannelse? spørger Emilia Lind via Facebook.

"Vores uddannelsessystem skaber et A- og B-hold, når det kommer til demokratisk dannelse," siger Chris Preuss, der fortæller, at DUF blandt andet bruger tid på at rejse rundt på landets FGU'er og erhvervsskoler.

"Her fortæller vi, at deres holdning er ligeså vigtig som alle andres," fortsætter han. 

"Vi skal sørge for, at de svage unge også bliver løftet. Det er vigtigt for regeringen," supplerer Mogens Jensen.

Kl. 15:08 Bevægelser eller forpligtende fællesskaber?
Er de forpligtende og organiserede fællesskaber i civilsamfundet ved at gå fløjten til fordel for store bevægelser som klimakampen og Black Lives Matter-bevægelsen? spørger Vibeke Hartkorn. 

“Det behøves ikke at udelukke hinanden,” siger Chris Preuss fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der repræsenter danske ungdomsorganisationer. 

“Vi har behov for begge dele.”

Mogens Jensen fortæller, at det nordiske ministerråd har valgt at sætte endnu mere fokus på unges trivsel og samhørighed på tværs af de nordiske lande.  

"Vi har underprioriteret, at unge kan mødes på tværs af de nordiske lande," siger han. 

Projektet hedder Nordiske Unge i Bæredygtige Fællesskaber, fortæller Chris Preuss.

"Det er en central del af vores nordiske samarbejde," samstemmer Paula Lehtomäki.

Noemi Katznelson påpeger, at samarbejdet skal holdes oppe af fælles dagsordener, for eksempel klima, trivsel og et godt ungdomsliv.

"Det nordiske er ikke et mål i sig selv," siger hun og advarer mod for mange "voksenfaciliterede" fællesskaber. 

Kl. 14.45: Unge og civilsamfund styrker demokratiet i Danmark og Norden

Nu starter debatten “Unge og civilsamfund styrker demokratiet i Danmark og Norden.”

I panelet sidder:

- Mogens Jensen (S), minister for nordisk samarbejde.  
 
- Paula Lehtomäki, generalsekretær i Nordisk Ministerråd.  
 
- Chris Preuss, formand i Danmarks Ungdoms Fællesråd.  
 
- Noemi Katznelson, professor og centerleder på Aalborg Universitet.

Vibeke Hartkorn er moderator, og debatten er arrangeret af Nordisk Ministerråd.  

14:33: Hvad vil det sige at være nordisk?  
Paula Lehtomäki har været involveret i både den danske, svenske og finske centraladministration.

“Hvad vil det sige at være nordisk?” spørger moderator Vibeke Hartkorn.

“Det er en følelse af samhørighed”, begynder generalsekretæren og tænker sig lidt om, før hun fortsætter.

“Jeg tror, det handler om ligestilling, velfungerende demokratier, transparens og ytringsfrihed.”  

Klokken 14.31: "Vi er større og stærkere sammen"
Paula Lehtomäki, der er generalsekretær i Nordisk Ministerråd, fortæller, at investeringer i grønne løsninger er en oplagt vej at gå, når de nordiske lande skal ud af coronakrisen og den dertilhørende økonomiske krisen. 

“Befolkningerne i de nordiske lande er i forvejen meget højtuddannede, og det er en primære årsag til, at vi som region kan være konkurrencedygtige i den grønne omstilling.”

“Vi er større og stærkere sammen,” fortsætter hun.  

Klokken 14.20: Kan det nordiske samarbejde løfte os ud af krisen?  
Vi bliver ved det nordiske samarbejde. Paula Lehtomäki, der er generalsekretær i Nordisk Ministerråd bliver interviewet af Vibeke Hartkorn. Interviewet handler om, hvordan det nordiske samarbejde kan løfte os ud af coronakrisen.

Klokken 13:37: Fake News i en nordisk kontekst
Ekspert i Fake News Christiern Santos Rasmussen fortæller om, hvad vi forstår ved begrebet Fake News.

Han sætter Fake News i en nordisk kontekst. Under coronakrisen har de nordiske medier generelt forsøgt at gøre et godt arbejde, mener Christiern Santos Rasmussen.

”I Danmark har vi kun ét medie – Tjek det – der kører 100 på desinformation,” fortæller han. I Sverige og Norge har der været statslige kampagner mod desinformation.

Klokken 13:30: Hvordan undgår vi Fake News i en coronatid?
Nu starter debatten ”Hvordan undgår vi Fake News fælderne i en coronatid?” Panelet består af:

• Martin Ruby, Head of Public Policy i Norden, Facebook
• Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen
• Christian Juhl, præsidiemedlem i Nordisk Råd, Enhedslisten
• Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
• Christiern Santos Rasmussen, Fake News-ekspert

Moderator er Anders Bæksgaard, politisk redaktør på Politiken.

Deltag i debatten i chatsporet.

Klokken 13:15: Morten Østergaard forlader scenen
Søren Lippert runder af, og Morten Østergaard modtager bifald fra publikum. Vi er tilbage efter en kort pause, hvor vi skal debattere fake news i en coronatid.

Klokken 13:12: Mere enig med højrefløjen
Søren Lippert spørger Morten Østergaard om, hvorvidt Radikales forhold til Socialdemokratiet er blevet værre eller bedre siden valget sidste sommer.

”Forholdet til Socialdemokratiet blev bedre, da vi lavede forståelsespapiret,” fortæller Morten Østergaard. "Finanslovsaftalen satte en ny retning for Danmark, hvor vi var ret godt tilfredse."

Han fortæller dog, at "temperaturen blev kølet over foråret." Han nævner blandt andet, at den grønne fremtidsfond ikke er blevet til noget. Han siger også, at det ikke går så godt med at udtage landbrugsjord.

Morten Østergaard mener, at han er mere enige med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i forhold til at åbne grænserne i forhold til Socialdemokratiet.

Klokken 13:08: "Hvad har I gjort ved medierne?"
Morten Østergaard fortæller om en tur, hvor han kørte med en taxichauffør med indvandrerbaggrund.

Chaufføren spurgte: ”Hvad har I gjort ved medierne? Når jeg åbner for radioen, får os med indvandrerbaggrund ikke hele tiden skæld ud.”

Morten Østergaard fortæller, at dét, der kommer ud af radioen nu, er, at Radikale kræver klare krav i forhold klimaet – ikke udlændingestramninger.

Klokken 13:01: Ville Radikale gerne have været i regering?
Søren Lippert har taget et billede med fra folketingsvalget sidste år, hvor Morten Østergaard står sammen med Ida Auken. De ser begge meget glade ud.

Morten Østergaard fortæller, at han og Radikale ikke troede, at de skulle i regeringen den aften.

”Når jeg kigger tilbage på året her, har vi været hele følelsesregistret igennem,” siger han. ”I forhold til det, der har været centralt, og det vi drømte om, så er vi stadigvæk utålmodige.”

”Det, der har været pointen, er, at vores mandater gør, at regeringen er afhængige af os,” siger han. ”Der skal leveres på det løfte om, at det er historiens første klimavalg.”

Klokken 12: 51: Vi skal genoprette et nyt grønt Danmark
”Skal vi genoprette Danmark, som det var før, eller skal vi genoprette et nyt grønt Danmark? Det bestemmer vi selv,” siger Morten Østergaard. ”Enten vil vi blive husket som generationen, der tog ansvar og skabte en grøn verden, eller som generationen, der nølede, og vendte det blinde øje til.”

Morten Østergaard mener, at vi stadig kan lave en historisk klimaaftale, hvis vi tør tage en modig beslutning. Han opfordrer til en grøn skattereform, hvor det er forureneren, der betaler.

”Meningen er et grønt, frit og stærk Danmark. Dagens gode nyhed er, at vi bestemmer selv. Tak for ordet," slutter den radikale formand sin tale.

Han vil nu blive interviewet af Søren Lippert.

Klokken 12:45: Morten Østergaard holder partiledertale
Nu vil formand for Radikale Venstre Morten Østergaard holde partiledertale. Efterfølgende vil han blive interviewet af Søren Lippert på scenen i Altingets gård.

Det er Altinget og TV 2 News, der står bag indslaget. Du kan deltage i debatten her i chatsporet.

Klokken 12:30: Panelet takker af
Ole Toft runder debatten af og panelet modtager bifald fra publikum i gården. Vi er tilbage klokken 12:45, hvor formand for Radikale Venstre Morten Østergaard holder partiledertale.

Klokken 12:22: Balancen mellem drift og forskning er vigtig
”Hvis vi vil blive ved med at tiltrække studier, så skal vi blive ved med at forbedre os og være på forkant,” mener Frederik Nielsen. Han fortæller, at der er mange andre lande, der allerede er i gang med at foretage klinisk forskning, og at mange også har alternative initiativer.

”Norge giver merit til alle læger i sundhedssystemet, der engagerer sig i klinisk forskning. I Danmark skal du alligevel nå din produktivitet, hvis du vil lave klinisk forskning. Det er svært at nå det,” fortæller Frederiksen Nielsen.

”Det kan være en god idé at give merit, som de gør i Norge,” mener Morten Freil, direktør for Danske Patienter. ”Vi skal skabe den gode balance mellem drift og forskning.”

Klokken 12:11: Hvordan tilmelder man sig et klinisk forsøg?
Som borger er det ikke nemt at tilgå information om kliniske studier, mener Frederiksen Nielsen fra Novartis.

”Hvis man som borger i dag tænker: ’Jeg vil gerne være med i et klinisk studie’ – hvad gør man så?” spørger han. ”Alle har brug for patienter, der engagerer sig. Vi oplever dog igen og igen, at når studiet kører, at det er svært at finde patienter.”

Morten Freil mener, at Trial Nation kan være med til at give patienterne et overblik over, hvilke lødige kliniske forsøg, der foregår i det danske sundhedsvæsen. Takket være Trial Nation ville patienterne kunne undersøge, hvilke kliniske forsøg, man som patient kan tilmelde sig.

”Det vil også styrke borgernes tillid, hvis man lavede det her private-offentlige samarbejde,” mener Morten Frejl.

Klokken 12:04: Alle gode ideer bliver ikke udtænkt i Danmark
Danmark skal mere på banen internationalt, mener Jens Lundgren. Han fortæller:

”Det hele handler om den gode idé. Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle de gode idéer bliver udtænkt i Danmark. Hvis vi går ind i en international samarbejdsrelation, kan man få afprøvet sine ideer. Konsekvensen plejer at være, at man får endnu bedre ideer.”

Han uddyber, at vi skal have Danmark med i den uafhængige forskning internationalt, hvor vi skal have en central rolle.

Klokken 11:52: Har vi brug for målsætninger?
Ole Toft spørger panelet, om vi skal have målsætninger for, hvor meget klinisk forskning der skal være.

Hertil svarer formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Jane Heitmann (V):

”Vi skal have taget diskussionen om incitamentsstrukturen. Det er i udgangspunktet vigtigt at få skabt overblik over, hvad vi har af klinisk forskning i Danmark. Jeg er dog slet ikke bange for at tage diskussionen om målsætninger, men diskussionen om incitamentstrukturen er meget vigtig.”

Hun understreger i samme sammenhæng, at vi ikke må glemme de små sjældne sygdomme.

”Dem har vi en forpligtelse til at huske,” mener hun.

Klokken 11:40: Teambuilding på speed
”Når man bygger et globalt konsortium på 14 dage, er det teambuilding på speed. Det er lykkedes,” mener professor og overlæge Jens Lundgren. Han uddyber:

”Normalt er der mange holdninger til, hvordan man skal færdiggøre en protokol, og det tager normalt længere tid. Myndighedernes rolle har også været speeded up, fordi sagsbehandlingen har været prioriteret.”

Frederik Nielsen fra Novartis understøtter Jens Lundgrens pointe ved at fortælle, at vi under covid-19 i Danmark har haft nogle af de bedste vilkår for at igangsætte forskning.

Klokken 11:30: Debat om danske lægemiddelforsøg under covid-19
Nu starter debatten ”Danske lægemiddelforsøg under -19 – hvad kan vi lære af krisen?” Panelet består af:

• Frederik Nielsen, Strategic Pipeline Lead Nordic i Novartis og bestyrelsesmedlem i det offentlig-private partnerskab Trial Nation
• Marianne Pilgaard, CEO, Trial Nation
• Jane Heitmann, MF (V) og bl.a. formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
• Jens Lundgren, Professor og overlæge fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet
• Morten Freil, Direktør, Danske Patienter

Debatten er arrangeret af Novartis.

Hele tidsplanen kan ses i faktaboksen.

Klokken 11:15: Det halter med digitaliseringen
Panelet bliver bedt om at komme med en idé til Greater Copenhagen. Her svarer Katarina Ammitbøll:

”Greater Copenhagen må se mere på digitaliseringen og se mere på, hvordan vi får lavet mere Smart City-løsninger. Vi kan gøre Greater Copenhagen til et stort laboratorium,” mener hun. ”På det digitale halter vi noget bagud endnu.”

Lene Johansen runder debatten af. Panelet modtager bifald fra publikum. Der vil nu være en kort pause frem til 11:30, hvor vi skal diskutere lægemiddelforsøg under covid-19.

Klokken 11:05: Ørsteds nye ”brinteventyr”
Lene Johansen spørger Johannes Bøggild ind til Ørsteds nye ”brinteventyr”.

Johannes Bøggild fortæller, hvordan Ørsteds vision er at bygge brintfaciliteter baseret på havvindmøllestrøm.

Der er tale om et samarbejde, der udspringer af en idé, der handler om klimaet. "Vi skal elektrificere mere, så vi kan begrænse temperaturstigningerne", fortæller han.

”Energi- og forsyningssektoren kan gøre rigtig meget selv, men vi kan ikke komme i mål med det. Vi skal også gøre noget ved transportsektoren. Det er særligt svært, når man taler om den tunge transport,” fortæller Johannes Bøggild.

Klokken 10:59: Nye gæster i panelet
Petter Hartman, Karim Nielsen og Heino Knudsen har forladt scenen. I stedet er der kommet to nye gæster:

• Johannes Bøggild, Head of Group Public Affairs, Ørsted
• Katarina Ammitzbøll, folketingsmedlem, Det Konservative Folkeparti

Klokken 10:51: Vi har mistet dynamikken
Petter Hartman fortæller, at det tidligere har været sådan, at Skåne kunne vende sig mod Stokholm i forhold til at få en investering. Bagefter kunne man vende sig til København.

”Vi har nu mistet den her dynamik, som vi kunne gør brug af på en positiv måde,” fortæller han. "Vi har mistet dynamikken i den her krisesituationen. Den skal nok komme tilbage igen, men det kan tage mange år, før man kommer op det samme niveau som tidligere.”

"Der er nogle investeringer, vi ikke får, når situationen ser ud, som den gør nu," mener Petter Hartman. (Oversat fra svensk).

Lene Johansen runder denne del af debatten af, og vi skifter nu fokus for debatten.

Klokken 10:37: ”Vi er slet ikke blevet taget med på råd”
”Grænselukningen skal være det sidste kort, vi trækker”, siger Heino Knudsen (S). Greater Copenhagen-samarbejdet har regnet på, at hvis man kan styrke integrationen, kan man skabe 1,5 milliarder i øget BNP-effekt, fortæller han.

”Danmark er et af verdens rigeste lande, og vi betaler en af verdens højeste skatter. Man har lukket en branche og kompenserer ikke 100 procent," fortæller Karim Nielsen om hotelbranchen. "Det er ikke okay. Vi er slet ikke blevet taget med på råd.”

Han mener, at det er mærkeligt, at en islænding, der besøger Danmark, ikke må bo i København, men gerne må pendle til København fra Hillerød.

Klokken 10:22: Panelet debatterer grænselukning til Sverige
Petter Hartman er grænse-pendler selv og var derfor frustreret over grænselukningen. Han oplevede blandt andet medlemmer, der kontaktede ham i panik, fordi de ikke kunne få den nødvendige arbejdskraft.

Vi skal sørge for, at den arbejdskraft, der er på begge sider af sundet, kan røre sig frit, mener han.

”Vi er heldigvis på vej tilbage, hvor der sker en fremgang i beskæftigelsen,” fortæller Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

"Grænselukningen var surrealistisk," fortæller hotelindehaver Karim Nielsen. "Fra den ene dag til den anden mistede vi al forretning."

Han mener, at hotellerne kommer til at få det endnu hårdere, når hjælpepakkerne stopper.

Klokken 10:15 Debat om kickstart af den grønne omstilling
Velkommen til debatten ”Greater Copenhagen 2.0: Kickstart af den grønne omstilling”, som er arrangeret af Greater Copenhagen. Spørgsmålet er, hvordan vi hurtigt får Greater Copenhagen på fode igen efter coronakrisen.

Panelet består til at starte med af:

• Heino Knudsen (S), formand, Greater Copenhagen Committee, regionsrådsformand, Region Sjælland
• Steen Nielsen, vicedirektør, Dansk Industri
• Petter Hartman, CEO, Medicon Valley Alliance
• Karim Nielsen, indehaver, Savoy Hotel

Senere vil disse gæste panelet:

• Johannes Bøggild, Head of Group Public Affairs, Ørsted
• Katarina Ammitzbøll (K), folketingsmedlem

Journalist Lene Johansen modererer debatten. Stil spørgsmål til panelet her i chatten.

Klokken 09:55: Har ikke nævnt klima med et ord
”Du har ikke nævnt klima med et ord,” påpeger Søren Lippert.

”Det er ikke uvæsentligt for os,” fortæller LA-formanden. Han overvejede at skrive klima ind i sin tale, da han redigerede i den i morges. Han fortæller desuden, at han er fuldstændig enig med Morten Østergaard i forhold til en grøn skattereform.

Klima bliver det sidste emne for interviewet. Søren Lippert og Alex Vanopslagh takker forlader scenen.

Klokken 09:50: Et kig tilbage på valgnatten
Søren Lippert har taget et billede med fra valgnatten, der viser forhenværende formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen. Han spørger Alex Vanopslag, hvad han tænker, når han ser billedet.

”Jeg er ærgerlig over, at det gik så skidt, som det gjorde til valgnatten,” fortæller Alex Vanopslagh, der i løbet af natten ikke troede, at han selv ville blive valgt.

Søren Lippert spørger ind til, om Anders Samuelsen stadig giver Alex Vanopslagh gode råd. 

”Vi taler sammen af og til, og han kommer med gode råd,” fortæller Alex Vanopslagh. Han kan dog ikke huske nogen af rådene lige nu, fortæller han og griner.

Klokken 09:43: ”Danskerne er klar til mere frihed”
”Jeg er en uhelbredelig tilhænger af et samfund, hvor folk frit kan udfolde sig til det fælles bedste," siger Alex Vanopslagh.

”Danskerne er klar til mere frihed. Ikke kun under genåbningen men også generelt,” uddyber han.

”Lad os vise noget samfundssind ved at sætte samfundet frit, lette byrderne fra danskerne og give nøglerne tilbage til danskerne.”

Han afslutter sin tale med disse ord og modtager bifald fra publikum i gården. TV-vært Søren Lippert vil nu interviewe ham på scenen.

Klokken 09:34: ”Regeringen skal vise mere samfundssind”
”Vi skal overlade nøglerne til genåbningen af samfundet til danskerne," fortæller Alex Vanopslagh. "Regeringen har svært ved at slippe kontrollen. Den har et behov for at regulere alt ned til mindste detalje.”

Han mener, at tiden er inde til, at regeringen og Folketinget viser mere samfundssind. Vi skal vise mere tillid og kontrollere mindre, mener han.

”Vi skal slippe samfundet frit,” uddyber LA-formanden. ”Det er under frihed, at et samfund rigtigt blomstrer og udfolder sig til det fælles bedste.”

Klokken 09:30: Alex Vanopslagh holder partiledertale
Nu vil formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh holde partiledertale, hvorefter han vil blive interviewet af TV-vært Søren Lippert.

Det er Altinget og TV 2 News, der står bag arrangementet. Deltag i debatten her i chatsporet.

Hele tidsplanen kan ses i faktaboksen.

Klokken 09:15: Panelet takker af
Ole Toft runder debatten af. Peder Hvelplund (EL), Jane Heitmann (V) og Henrik Ullum forlader scenen.

Klokken 09:07: Svært at sælge som overskrift
Ole Toft spørger ind til, hvordan vi italesætter klinisk forskning i den bredere debat. Panelisterne mener, at emnet ikke i høj nok grad er på dagsordenen.

”Den daglige sundhedsdebat handler om ventetider, fejl og økonomi. Det er slet ikke italesat, at klinisk forskning er en central del af sundhedsforskningens funktion,” mener Henrik Ullum.

Jane Heitmann (V) mener også, at vi har en fælles opgave i at få italesat, hvorfor klinisk forskning er vigtigt: ”Det er sværere at italesætte klinisk forskning. Det er lettere at sælge en overskrift til medierne, der handler om, at nogen er blevet kørt over i sundhedsvæsnet.”

Klokken 08:58: ”Jeg står på mål for det hele.”
”Jeg står på mål for det hele,” fortæller Jane Heitmann (V) om de borgerliges sundhedspolitik siden 2001. ”Vi har stadig udfordringer med, at sundhedsjuraen tolkes forskelligt ude i regionerne. Vi skal have et fælles overblik over al den kliniske forskning, der foregår derude.”

Hun håber, at den nuværende regering vil fremlægge en sundhedsreform, hvor klinisk forskning indgår. Hun fortæller desuden:

”Det, der er udfordringen, er, at vi ikke har regeringsansvaret mere, for nu har vi mistet serveretten.”

Klokken 08:49: Klinisk forskning er et ”kinderæg”
Henrik Ullum betegner klinisk forskning som et ”ekstra godt” kinderæg, der både gavner patienten, forskningen og samfundet.

Peder Hvelplund (EL) kommer dog ind på det paradoksale i, at vi ved, hvor stor samfundsbetydning klinisk forskning har, men at det offentlige investerer så lidt i det. Han uddyber:

”Der er en masse klinisk forskning, som vi kan bruge i samfundsmæssig sammenhæng, hvor vi skal have stillet tilstrækkeligt med offentlige midler til rådighed. Det handler også om de vilkår, vi giver til de læger, der forsker.”

Jane Heitmann (V) er enig i, at klinisk forskning kan alt det, vi ønsker os mere af. ”What’s not to like?” spørger hun.

Klokken 08:45: Debat om klinisk forskning i Danmark
Nu starter debattten ”Hvordan får vi mere klinisk forskning i Danmark?” Panelet består af:

• Peder Hvelplund (EL), sundhedsordfører og regionsrådsmedlem
• Jane Heitmann MF (V), folketingsmedlem, Formand for Sundheds- & Ældreudvalget
• Henrik Ullum, professor, overlæge og formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Ole Toft fra Altinget modererer debatten. Du kan deltage i debatten i chatsporet.

Debatten er arrangeret af Trial Nation.

Klokken 08:31: Jeppe Kofod forlader scenen
Jeppe Kofod forlader scenen efter et interview, der både berørte EU og Udenrigsministeriets 250 års fødselsdag. Om lidt skal vi diskutere sundhedspolitik. Vi holder en kort pause.

Gense hele interviewet her.

Klokken 08:20: ”Det er jer, der kalder det sparebanden”
Jakob Nielsen spørger: ”Hvorfor er Danmark egentlig blevet et spareland i EU?”

”Danmark er ikke blevet et spareland,” fortæller udenrigsministeren. ”Det er jer, der kalder det sparebanden. Jeg kalder det de fornuftige fire.”

Spørgsmålet handler ifølge Jeppe Kofod om, hvordan vi viser økonomisk ansvarlighed:

”Vi vil gerne vise solidaritet. Vi er meget for en recovery fond. Diskussionen er: Hvordan skal vi betale regningen?”

Klokken 08:10: Rigsfællesskabet kræver diplomatisk benarbejde
Jeppe Kofod svarer på, hvordan han vil holde sammen på rigsfællesskabet.

”Hvis vi skal have et velfungerende rigsfællesskab, skal der være en gensidig respekt og tillid mellem Grønland, Færøerne og Danmark,” siger Jeppe Kofod. ”Det er noget, der skal vises i praksis. Det kræver diplomatisk benarbejde.”

Han uddyber:

”Jeg ønsker, at Udenrigsministeriet bliver hele rigets udenrigstjeneste. At mine kollegaer i Grønland og Færøerne føler, at vi også repræsenterer dem.”

Klokken 08:00: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bliver interviewet
Altinget Sommermøde åbner lige nu, hvor Altingets chefredaktør Jakob Nielsen interviewer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om Danmarks plads i verden.

Coronakrisen har i høj grad sat ild til diskussionen om behovet for internationale samarbejder i krisetider. Deltag i debatten her i chatsporet.

Interviewet er arrangeret af Altinget. Hele tidsplanen kan ses i faktaboksen.

Klokken 07:45: Velkommen til Altinget Sommermøde
Godmorgen og velkommen til Altinget Sommermøde, som skal holde liv i den demokratiske samtale, indtil Folkemødet vender tilbage til Allinge i 2021.

I Altingets gård tæt på Christiansborg samler vi derfor over tre dage politikere, virksomheder, foreninger og andre relevante aktører til debat og dialog.

Onsdag bliver indledt med et liveinterview med udenrigsminister Jeppe Kofod og senere holder blandt andet Morten Østergaard, Alex Vanopslagh og Josephine Fock partileder-taler.

Her i artiklen blogger vi live hele dagen om, hvad der sker på scenen. Det gør vi indtil, at programmet slutter klokken 20:00.

Se programmet for onsdag til fredag her.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten her i chatten. Vel mødt.

Sådan deltager du i debatten: Du kan først se chatten, når du er logget ind. Klik på Chat as a guest, skriv dit navn - fornavn er fint, og så er du klar.