Socialdemokratisk nedsabling, konservative sejrherrer og en forsvundet partileder: Sådan forløb det historiske valgdrama på Københavns Rådhus

Hvis undergangsstemningen var til stede ved Socialdemokratiets valgfest på Amager-baren Beta, så skjulte den sig særdeles godt. 

Ministre, fagforeningsspidser og andre socialdemokrater fra den absolutte a-kæde mingelerede med kampagnefrivillige, partiansatte og indbudte borgere til kulminationen på tre ugers valgkamp.

Udenfor forsynede en pølsevogn gæsterne med frankfurtere – økologiske, forstås – og musikken var høj. 

Da Sophie Hæstorp Andersen ankom i kridhvid spadseredragt med påsyet rose på brystet, til tonerne af 80'er hittet "We Built This City", gik stemningen gennem loftet. 

"Hæstorp, Hæstorp, Hæstorp," var slagråbet fra den store forsamling DSU'ere blandt publikum.

"Danmarks bedste ungdomsorganisation," lød det tilbage fra spidskandidaten på scenen. 

Blandt de fremmødte var der dog noter af ængstelighed. 

For selvom spidskandidat Sophie Hæstorp Andersen var storfavorit til at forsætte den ubrudte serie af socialdemokratiske overborgmestre i København, var en anden politisk naturlov i færd med at blive ophævet. 

Nemlig Socialdemokratiets 117 år lange status som det største parti i København.

Partiet har valget igennem været truet af Enhedslisten, der i måling efter måling har set ud til at få et kanonvalg i hovedstaden, og kort før klokken tre onsdag nat var mareridtsscenariet en realitet. 

24,6 procent af de københavnske vælgere satte deres kryds ved Enhedslisten, mens kun 17,5 procent af stemmerne gik til Socialdemokratiet. 

"Jeg tror, der kan være mange forskellige og flere forklaringer på valgresultatet. Nu vil vi sætte os ned og analysere os frem til, hvad der skal ske og komme i bedre dialog med københavnerne,"

Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester, Socialdemokratiet

Konservative sejrherrer

Selve valgnatten på Københavns Rådhus var i dramamæssig forstand en skærende kontrast til det solide tv-show, der udspillede sig få kilometer væk, da Fort Konservative faldt på Frederiksberg. 

På Rådhuspladsen holdte vagter og afspærring de fremmødte journalister på to etagers afstand af forhandlingerne.

Al løbende analyse måtte tolkes ud fra raske skridt på gangen, svedperler på panden og kommentarer i rygepauser. 

Efterhånden som det sensationelle valgresultat åbenbarede sig, stod det dog klart, at Socialdemokratiet var det eneste parti på Københavns Rådhus, der havde travlt med at lukke en aftale. 

Med en nyvunden status som det tredjestørste parti i København kunne Jakob Næsager som konservativ gruppeformand for alvor gøre det dyrt for socialdemokraterne at holde Enhedslisten væk fra overborgmesterposten og økonomisk lukrative ben. 

"Konservative står nu som det afgørende borgerlige parti i København, og at levere til børnefamilierne er en udmærket platform," 

Esben Schørring, politisk redaktør, Altinget

En position han, ifølge ham selv, vekslede til fuld valuta i form posten som børne- og ungdomsborgmester. 

"Konservative står her i dag som sejrherrer," bedyrede en nærmest triumferende Næsager, da den endelige konstitueringsaftale blev præsenteret klokken 06.15 på Københavns Rådhus. 

En udmelding og en optræden, der står i skarp kontrast til et andet borgerligt parti, Venstre, der end ikke var mødt op for at præsentere nattens aftale. 

Altingets udsendte spurgte Jakob Næsager om, hvordan børne- og ungdomsborgmester-posten harmonerer med den stærke konservative ambition om at sikre flere parkeringspladser i København. 

Den konservative leder slog fast, at partiet "selvfølgelig" også vil gå efter at øge tilstedeværelsen i de magtfulde Teknik- og Miljøudvalg samt Økonomiudvalget, der i høj grad præger byudviklingen i København. 

Hvilke af udvalgsposterne og de økonomiske attraktive bestyrelsesposter, der tilfalder Konservative, er endnu uvist.

Det aftales først på et konstitueringsmøde torsdag aften. 

"Jakob Næsager er en del af den konservative succeshistorie, og teknik- og miljøborgmesterposten skulle gå til Enhedslisten. Konservative står nu som det afgørende borgerlige parti i København, og at levere til børnefamilierne er en udmærket platform,” vurderer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring. 

Radikale kongemagere og bittersødt SF-valg

Mens det altså endte med fortsat socialdemokratisk overborgmesterstyre i København, kørte der ifølge kilder tæt på nattens drama forhandlinger, hvor Enhedslisten forsøgte at tage den øverste borgmesterpost. 

Det skulle ske gennem et såkaldt grønt flertal, hvor partiet sammen med SF, Radikale og Alternativet kunne tage posten fra Sophie Hæstorp Andersen. 

Enhedslistens overborgmesterhåb kvaltes dog angiveligt relativt hurtigt, da det stod klart, at Radikale ikke ville springe fra tidligere udmeldinger om at pege på Sophie Hæstorp Andersen som overborgmester. 

Valgets umiddelbare sejrherre, Line Barfod, afviste skuffelse over, at det historisk gode valgresultat ikke var nok til at få nøglerne til overborgmesterkontoret.

I stedet fordobler partiet antallet af borgmesterposter fra en til to og tager den indflydelsesrige teknik- og miljøborgmesterpost samt socialborgmesterposten.

"Jeg kender politik. Jeg har været i politik i mange år. Vi vil have mest mulig indflydelse og mest mulig rød-grøn politik igennem. Der er to borgmesterposter en rigtig god måde at gå til det på," sagde Line Barfod. 

Hos SF måtte borgmester Sisse Marie Welling svare på, om hun havde gjort nok for at afsøge mulighederne for, at venstrefløjen for første gang nogensinde kunne sætte sig på overborgmesterposten. 

SF-lederen måtte også sande den bittersøde omstændighed, at hun trods mandatmæssig fremgang til partiet ikke lykkedes med at erobre titlen som børne- og ungdomsborgmester. 

En post, hun ellers tidligt i valgkampen havde gjort klart, at hun gik benhårdt efter. 

I stedet kan hun som fortsat sundheds- og omsorgsborgmester se frem til hårdt arbejde med på kort sigt at håndtere en stigende coronasmitte og på den længere bane løse Københavns alvorlige rekrutteringsproblemer på sundhedsområdet. 

Reddet af gongongen

SF-borgmesterens refleksioner må dog blegne totalt i forhold til den selvransagelse, som Socialdemokratiet står overfor efter et valg, hvor partiet mandatmæssigt er blevet udskiftet som magtfaktor i København. 

Direkte adspurgt på morgenens pressemøde ville Sophie Hæstorp Andersen ikke svare på, om hun havde været for svag en kandidat til at løfte arven fra bykongen Frank Jensen. 

Her blev den nyvalgte overborgmester i bogstaveligste forstand reddet af gongongen, da hendes telefonalarm gik af, og spørgsmålene gik videre til andre partier. 

Hun måtte ligeledes forholde sig til, om det var den hovedstadsfjendske politik, også kaldet "københavnerbashing", som Socialdemokratiet er blevet anklaget for at føre på landsplan, der har gødet jorden for det pauvre valgresultatet.

"Jeg tror, der kan være mange forskellige og flere forklaringer på valgresultatet. Nu vil vi sætte os ned og analysere os frem til, hvad der skal ske og komme i bedre dialog med københavnerne," lød det fra Sophie Hæstorp Andersen. 

Sidstnævnte kan virke som en god idé i en situation, hvor Socialdemokratiet har fået hård kritik for at føre en fragmenteret og visionsløs kampagne, der aldrig rigtigt har fortalt vælgerne, hvad det vil sige at være storby-socialdemokrat. 

Socialdemokratisk fornægtelse

Scenen på Københavns Rådhus onsdag morgen stod altså i brændende kontrast til den følelse af rimelig selvsikkerhed, man fornemmede til valgfesten på Amager aftenen før. 

Her anedes dog også sprækker i det socialdemokratiske panser.

I sin tale ved festen takkede Sophie Hæstorp Andersen de mange frivillige for det hårde arbejde i kampagnen, og fremhævede de lokale kandidaters store indsats.

Det var noget mere afdæmpede udmeldinger end samme tale samme sted fire år tidligere, hvor Frank Jensen kunne servere en borgmesterbombe fra scenen, og annoncere, at Enhedslisten, Radikale og SF pegede på ham som overborgmester. 

I år konstaterede spidskandidaten, at der ventede hårde forhandlinger forude, og at hun nu i selskab med rådhusveteran Lars Weiss og S-lokalformand Jan Salling skulle i arbejdstøjet for at sikre socialdemokratisk succes i konstitueringen. 

De nuancer druknede dog i de taktfaste klap og råb, der sendte Sophie Hæstorp Andersen afsted mod rådhuset. Øllet flød, DJ'en spillede, stemningen var god. 

"Socialdemokrater ser ud til at trives godt i fornægtelse," som en festdeltager tørt bemærkede.