Søndergaard: Min gode kollega står til 15 års fængsel

DEBAT: Tidligere medlem af EU-parlamentet Feleknas Uca flyttede i 2009 til Tyrkiet for at bidrage til demokratiseringen. I dag får hun bank og risikerer fængselsstraf. Men hverken EU eller vores egen regering er i stand til at fordømme Erdogans regime, skriver Søren Søndergaard (EL).

Af Søren Søndergaard
EU-ordfører, Enhedslisten

Da jeg var medlem af EU-parlamentet, havde jeg en god kollega ved navn Feleknas Uca. Hun repræsenterede det tyske venstrefløjsparti Die Linke men kom oprindelig fra Tyrkiet.

Til EP-valget i 2009 genopstillede hun ikke, men vendte i stedet tilbage til Tyrkiet for at bidrage til den demokratiseringsproces, som var i gang. Ved det sidste valg til det tyrkiske parlament blev hun valgt for det pro-kurdiske venstrefløjsparti, HDP.

Min folketingskollega fra Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, besøgte hende forleden i den kurdiske hovedby Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet. Feleknas var stadig fuld af gå-på-mod, selvom hun ikke kan bruge sin højre arm, efter de bank hun fik af Erdogans stormtropper for et par uger siden.

Og ved siden af hende stod en taske pakket med det mest nødvendige og klar til, at hun hvert eneste øjeblik kan blive hentet af politiet og idømt op til 15 års fængsel, som regimets anklager mod hende kan give.

Ikke enestående tilfælde
Er Feleknas Uca så et enestående tilfælde i dagens Tyrkiet? Nej, det er hun ikke. Bortset fra et par enkelte har alle 59 medlemmer af HDP’s parlamentsgruppe fået deres parlamentariske immunitet ophævet og er blevet sat under anklage for mere eller mindre absurde forbrydelser.

De første dusin er nu blevet anholdt, blandt andre partiets formand og partiets forkvinde.

Erdogan-regimet har ikke bare afskediget titusinder af offentligt ansatte, indført pressecensur og lukket alle kritiske aviser samt sendt tusinder i fængsel, herunder dommere, journalister og borgmestre. Erdogan er også systematisk gået i gang med at fængsle alle de folkevalgte parlamentarikere fra det eneste reelle oppositionsparti til hans magtfuldkommenhed.

En "bekymring" er ikke nok
I det seneste års tid har vi i Enhedslisten advaret om, at det ikke alene gik den forkerte vej i Tyrkiet, men at risikoen for en egentlig diktatorisk udvikling var overhængende. Derfor har vi opfordret regeringen og EU til at sige klart fra over for Tyrkiet.

Desværre har vi talt for døve øren. Det højeste, de har kunnet svinge sig op til, har været at udtrykke ”bekymring” for udviklingen.

Men ærlig talt: Er der med den seneste udvikling ikke behov for at gå et skridt videre end blot udtrykke ”bekymring”? Er der ikke behov for en klokkeklar fordømmelse fulgt op med handling?

Særprivilegier
Det er ikke alle, der ved det, men Tyrkiet har en ekstrem privilegeret position i forhold til EU.

Blandt andet i form af en omfattende økonomisk støtte og en toldunion, som giver tyrkiske varer let adgang til EU’s marked (hvilket gør EU til Tyrkiets største eksportmarked). Samtidig forhandles med Tyrkiet om optagelse i EU.

Argumenter for disse særprivilegier til Tyrkiet har været, at det bidrog til, at den demokratiske udvikling i Tyrkiet gik i den rigtige retning. Men det gør den ikke nu. Udviklingen går faktisk i den stik forkerte retning.

EU's medansvar
Så længe det er tilfældet, burde EU ud fra enhver logik suspendere optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, stoppe den økonomiske støtte, afvikle toldunionen og sætte Tyrkiet på listen over lande, der ikke må eksporteres våben til.

Hvis ikke det sker, så kan regeringen og EU udtrykke nok så meget ”bekymring” over udviklingen i Tyrkiet. Det vil bare ikke ændre på deres medansvar for det diktatoriske regime, som nu er på vej i Tyrkiet.

Forrige artikel Ombudsmanden styrker indsats på skatteområdet Ombudsmanden styrker indsats på skatteområdet Næste artikel Forsker: Det bør ikke være politiets opgave at bevogte terrormål Forsker: Det bør ikke være politiets opgave at bevogte terrormål