Vestager for President? Tag den med ro

ANALYSE. Selv om det er sandt, at Margrethe Vestager er en stjerne i Bruxelles – og at hun er på god fod med Frankrigs nye præsident – så er det et langskud at ville gøre hende til EU’s topchef i 2019.

BRUXELLES: Så skal vi til det igen, tænker man uvægerligt: en hel masse spekulationer om, hvordan en dansk politiker måske kan få et stort job ude i verden. Eller ej.

Kan I huske, hvordan det var med Venstres Anders Fogh Rasmussen dengang i 2009, hvor han absolut ikke var kandidat måned efter måned og alligevel endte med at blive ny chef for NATO?

Eller 5 år senere, i 2014, da socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt heller ikke var kandidat, men godt nok var meget tæt på at blive formand for kommissionen eller noget andet stort i EU?

Selvfølgelig kan I huske det.

Og nu skal vi altså til det igen, er jeg bange for. Denne gang gælder det Margrethe Vestager, Danmarks konkurrencekommissær. Med sine hårde sager mod nogle af verdens største virksomheder fra Apple til Gazprom har Vestager skabt sig et globalt rygte. Hun er både beundret og frygtet i regeringsbygninger og direktionslokaler på tværs af kloden.

Derfor har det udviklet sig til lidt af en hobby for folk i Bruxelles at gætte på, hvad det dog kan føre til med hende ’VESTACKER’, som kommissæren er kommet til at hedde i Bruxelles.

Præsident Macron elsker Vestager
Det var det amerikanske medie Politico, der sparkede godt til rygterne forleden.

I en stor og flot artikel skrev de om, hvordan de mener at vide, at Frankrigs præsident simpelthen elsker Vestager – og at han derfor drømmer om at gøre hende til den næste formand for EU-Kommissionen i 2019.

Nu er Politico godt nok berygtet for at være lige lovlig vilde med den slags navnelege, og der var også lige nogle af kilderne, der ikke helt kunne genkende sig selv i citaterne bagefter. Det var samtidig lidt tankevækkende, at de fleste kilder var fundet i Europa-Parlamentet og altså ikke i Elyséepalæet i Paris.

Men lad os prøve at tage historien alvorligt. Man ved jo aldrig.

Så hvad taler for og imod?

Det er i hvert fald sandt, at Margrethe Vestager har formået at sprede respekt omkring sig. Hun er noget nær den eneste bredt anerkendte stjerne i den nuværende kommission.

Det er også sandt nok, at hun har et godt forhold til Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, som hun kender fra dengang, han var økonomiminister. Macrons egen blanding af liberalisme, socialt ansvar og begejstring for EU er faktisk også virkelig meget a la Vestager – så meget, at hans taler nogle gange lyder, som om de er skrevet af Radikale Venstre.

Og det er da ikke dårligt at have støtte fra en fransk præsident, hvis det skulle komme så vidt.

Kan de liberale blive store nok?
Men, men, men … der er hele 2 år til, at den nye EU-chef skal udpeges. Det bliver som sædvanlig et puslespil og en magtkamp uden lige. I den kamp er der så meget, der taler imod Vestager, at hun formentlig ikke selv kan tage de her rygter alvorligt.

En formand for Kommissionen skal som regel have været regeringsleder i sit eget land. Han eller hun skulle også gerne komme fra et euroland og helst fra den politiske familie, der dominerer i Europa – både i landenes regeringer og i Europa-Parlamentet.

Lige umiddelbart ser Margrethe Vestager ikke ud til at opfylde et eneste af de kriterier. Radikale hører til i EU’s liberale politiske familie. De sidder i parlamentets såkaldte ALDE-gruppe, som i øjeblikket kun er den fjerdestørste, langt efter de konservative og socialdemokraterne.

Det kunne jo selvfølgelig ændre sig efter næste valg til Europa-Parlamentet i 2019, især hvis præsident Macron vælger at placere sit nye parti ’En Marche!’ i ALDE-gruppen. I forvejen er antallet af liberale ledere i medlemslandene kommet op på 8. Derfor er de liberale irriterede over ikke at sidde på nogen af de største job i EU. Med en vis ret.

Men hvis det endelig skulle være en liberal, hvorfor så ikke de liberales egen gruppeleder i parlamentet, Guy Verhofstadt? Han er tidligere regeringsleder i Belgien, og han mangler i hvert fald ikke ambitioner.

Eller noget andet: Hvad nu hvis det er rigtigt, at to meget markante franskmænd – økonomikommissær Pierre Moscovici og Brexit-forhandler Michel Barnier – også drømmer om jobbet? Kan Frankrigs præsident bare køre hen over dem?

Der skal også være valg i Danmark
Og så er vi ikke engang begyndt at tale om Danmark, hvor der jo også skal være folketingsvalg senest i sommeren 2019. Hvem bliver statsminister – og vil han eller hun have lyst til at genopstille Margrethe Vestager som kommissær?

På Christiansborg har der længe gået rygter om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv har planer om en international toppost på lidt længere sigt. Sådan kunne man blive ved.

Konklusionen lige nu må være, at Vestager bare er rasende populær i Bruxelles-boblen. Der er mange, der drømmer om at se en stærk kvinde i toppen af EU, den dag unionen skal kæmpe videre efter Brexit. Men det er bare mest en drøm lige nu, formentlig fostret blandt frustrerede liberale i Europa-Parlamentet.

Mange andre drømmer om noget helt, helt andet. Ingen af os ved, hvem præsident Macron eller andre ledere peger på, når det kommer til stykket.

Og hvad med Margrethe Vestager selv, har hun overhovedet lyst til eller ambitioner om at blive EU’s topfigur? Tjah … hun vil jo i hvert fald nok sige, at hun ikke er kandidat.

Slet ikke. Ikke tale om. Sådan er det jo.

Forrige artikel 3. december: Mød Kirsten Normann Andersen 3. december: Mød Kirsten Normann Andersen Næste artikel 4. december: Mød Kaare Dybvad 4. december: Mød Kaare Dybvad