Kommentar af 
Lars Trier Mogensen

Spiontjenesterne er blevet deres egen værste fjende

I en tid, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste selv advarer om en øget fare for fjendtlig indblanding i dansk politik, er de hjemlige spiontjenesternes tilstand af panik, hemmelige anholdelser og trusler mod mediechefer ikke ligefrem tillidsvækkende, skriver Lars Trier Mogensen.

Et dramatisk forløb tegner et billede af en hemmelig spiontjeneste, der tilsyneladende har mistet kontrollen og som er begyndt at optræde mere og mere som en politisk spin-tjeneste for S-regeringen, skriver Lars Trier Mogensen.
Et dramatisk forløb tegner et billede af en hemmelig spiontjeneste, der tilsyneladende har mistet kontrollen og som er begyndt at optræde mere og mere som en politisk spin-tjeneste for S-regeringen, skriver Lars Trier Mogensen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lars Trier Mogensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alarmlamperne blinker. De konkrete hændelser er omgærdet af stor mystik og mulig misinformation, og kun få ved præcist, hvad der på den ene side er skæg og blå briller, og hvad der på den anden side kan være alvorlige lækager af hemmelige oplysninger, der kan "skade statens sikkerhed".

I et frit folkestyre er der imidlertid ingen vej uden om en åben debat om, hvad efterretningstjenesterne foretager sig. Derfor er der lige nu uhyggelig god grund til at sætte kritisk lys på, hvad spiontjenesterne egentlig har gang i.

Hvis hele den politiske opmærksomhed ikke havde været fikseret på corona og rigsretsdommen, ville det spektakulære sammenfald mellem først anholdelsen af fire efterretningsagenter, dernæst en mere end gådefuld konklusion fra FE-kommissionen og til sidst intimiderende advarsler mod flere mediechefer været eksploderet i offentligheden som et større skandalekompleks.

Forløbet tegner et billede af en hemmelig spiontjeneste, der tilsyneladende har mistet kontrollen og som samtidig er begyndt at optræde mere og mere som en politisk spin-tjeneste for S-regeringen.

Lækagerne er i årevis strømmet ud af særligt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og det knap så diskrete modsvar er blevet en kombination af angivelige straffeaktioner mod interne whistleblowere og opsigtsvækkende forsøg på at tage kugler for regeringstoppen.

Fire dramatiske medieafsløringer gennem de seneste år har således skabt store troværdighedsproblemer for efterretningstjenesterne, men hvordan de hver især hænger sammen, er dybt fortroligt. Her er ikke desto mindre hovedtrækkene i de fire forløb, som er sluppet ud:

Den første og største skandalesag begyndte allerede i 2014, da dokumenter, som blev lækket af den amerikanske whistleblower Edward Snowden, afslørede, at FE i en årrække angiveligt skulle have haft et tophemmeligt samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, National Security Agency (NSA), om datatapning fra fiberkabler, som løber gennem Danmark.

Hverken den daværende FE-chef, Thomas Ahrenkiel, eller hans efterfølger, Lars Findsen, ville sætte en stopper for samarbejdet med NSA

Lars Trier Mogensen
Kommentarskribent

Den omfattende aflytningsoperation med fysisk base på Amager er blevet kendt under dæknavnet "Hamlet", og de konkrete afsløringer tyder på, at NSA har misbrugt danske kabler til blandt andet at spionere mod klimatopmødet i Bella Center i 2009 i København og sågar til at aflytte Tysklands daværende kansler Angela Merkels telefon.

De internationale afsløringer – som her i Danmark blev drevet frem af Information, DR og Politiken – satte gang i en dybt fortrolig undersøgelse internt i Forsvarets Efterretningstjeneste, som fik kodenavnet "Dunhammer", opkaldt efter den urteagtige sumpplante, der vokser i danske åer og som har stærke underjordiske rodknolde.

Fire ansatte blev i al hemmelighed sat til at afdække, hvad der rent faktisk var blevet tappet fra fiberkablerne, og dét blev skæbnesvangert. Én af de fire FE-analytikere blev nemlig stærkt bekymret over resultatet af den interne undersøgelse.

Den alarmerede FE-analytiker, som arbejdede som statsansat hacker, er senere blevet udpeget som den whistleblower, der først konstaterede, at den militære efterretningstjeneste – ifølge hans egne analyser – havde medvirket til også at overvåge danske statsborgere i strid med reglerne.

Men mistanken var ikke tilstrækkelig dokumenteret til, at hverken den daværende FE-chef, Thomas Ahrenkiel, eller hans efterfølger, Lars Findsen, ville sætte en stopper for samarbejdet med NSA.

I frustration over ledelsens afvisning gik whistlebloweren videre med sine opdagelser til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, et uafhængigt kontrolorgan, der har landsdommer Michael Kistrup som formand. Ja, selvsamme Michael Kistrup, som nu også er formand for den igangværende Minkkommission. Og han tog affære.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne gennemførte sin egen undersøgelse af den hemmelige dataovervågning, og sidste sommer offentliggjorde Kistrup så en skelsættende pressemeddelelse, der sendte chokbølger gennem både centraladministrationen og spiontjenesterne.

Michael Kistrup konkluderede, at "at der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere". Altså ulovlig spionage på hjemlig grund.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) reagerede ved dels at hjemsende en række chefer i spiontjenesterne, herunder tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel og efterfølgeren, Lars Findsen, og nedsatte samtidig en FE-kommission, som fik til opgave at vurdere, om påstandene fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne var sande.

Det andet og næsten lige så penible forløb af afsløring kredser om Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste (PET) og handler om lækager af sikkerhedsvurderinger af de truende forhold for de danske børn og mødre i Syrien.

Om skribenten

Lars Trier Mogensen er politisk kommentator og vært på P1-programmet 'Guld og grønne skove'. Han er desuden medvært på podcasten BorgenUnplugged og skriver fast analyser i dagbladet Information. Hver anden tirsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Sidste år slap det således ud, at Justitsministeriet havde syltet en trusselsvurdering fra PET, hvoraf det allerede i foråret 2019 fremgik, at de danske børn, der sad indespærret i fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien, med tiden ville komme til at kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark, særligt hvis hjemtagelsen blev udskudt alt for lang tid.

Som Ekstra Bladet har afdækket, skabte den politiske syltning af advarslen store og stigende frustrationer internt i PET: "Der har været stor frustration over, at Justitsministeriets departement har prøvet at styre PET's faglige vurderinger," udtalte en anonym embedsmand til Ekstra Bladet.

Samtidig kom det også frem, at regeringen havde været orienteret om, at Islamisk Stat havde smuglet mindst 30 børn ud af lejrene med henblik på at optræne dem til børnesoldater. Men selv om risikoen for de danske børn – ifølge efterretningstjenestens vurdering – var overhængende, gjorde regeringen imidlertid ikke noget.

Sagen var nemlig alt for politisk betændt for den socialdemokratiske regering, der har profileret sig på at være strammere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviste gang på gang at hjemtage de danske børn: "Det er lige festligt nok, at fremmedkrigere skal tilbage til Danmark. Jeg kan ikke forstå, at man kan mene, at de har noget med Danmark at gøre længere".

På de indre linjer blev balladen dog ikke mindre, da det også blev afsløret, at regeringstoppen havde ignoreret en endnu mere ildevarslende advarsel fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som i september 2020 konstaterede, at Islamisk Stat havde etableret en særlig børneafdeling i al-Hol-lejren i Syrien, hvor en række af de danske børn sad fanget, også kendt som "Kalifatets Løveunger".

Afsløringerne af de undertrykte advarsler skabte udadtil et voksende pres på S-regeringen, som også endte med at give efter for støttepartiernes krav om at hjemtage nogle af de danske børn og deres mødre.

Indadtil var vreden stor over, at efterretningstjenesterne ikke var i stand til at holde ubekvemme oplysninger væk fra offentlighedens søgelys. Lækagerne til Ekstra Bladet underminerede S-regeringens politiske strammerlinje.

Læs også

Den tredje og måske mest spektakulære afsløring har blottet en mislykket mission med en undercoveragent i Syrien.

Med Berlingske som nyhedsmotor er det blevet afdækket, hvordan det danske efterretningsvæsen tilbage i 2013 sendte den 32-årige danske statsborger Ahmed Samsam afsted på en hemmelig mission til Syrien for at indhente oplysninger om udrejste jihadister fra Danmark. Men da han senere blev anholdt i Spanien og blev anklaget for selv at være fremmedkriger, benægtede PET og FE ethvert kendskab til manden.

Men Ahmed Samsam var vitterligt sendt afsted af de danske efterretningstjeneste. I fortrolige notater fra PET, som Berlingske senere fik adgang til, fremgår det, at han var hyret som dansk agent, men at man havde valgt at hemmeligholde denne afgørende oplysning for ikke derved at røbe missionen til spansk politi.

Ahmed Samsam blev kort og kontant overladt til sig selv, selv om det spanske politi i løbet af 2017 indtil flere gange forsøgte at få PET til bekræfte de vilde påstande, som han selv var fremkommet med under afhøringerne. Livslinjen til Danmark var kold. Ahmed Samsam blev derfor dømt som terrorist i Spanien, men derved blev mulighederne for at hverve nye hemmelige agenter også straks gjort noget nær umulige. Som Berlingske skriver:

"Sagen har vakt bekymring og vrede blandt medarbejdere i de danske efterretningstjenester, hvis kerneopgave er at rekruttere agenter til farlige og vanskelige opgaver, og som finder det ubegribeligt, at tjenesterne ikke gjorde alt i deres magt for så tidligt som muligt at hjælpe den anholdte i Spanien".

Ahmed Samsam er i dag blevet overflyttet til et fængsel i Danmark, og han har netop stævnet den danske stat med påstande om, at tjenesterne "tilpligtes at anerkende", at de betalte for at sende ham til Syrien.

Uanset hvor denne yderst pinagtige sag ender ved de danske domstole, står efterretningstjenester tilbage med en eksplosiv skandalesag, og hvor lækagerne til offentligheden atter har gjort ondt værre. Der er tydeligvis ansatte og måske tidligere ansatte, som skammer sig over håndteringen.

Den fjerde og nyeste afsløring udstiller en sjælden følgagtighed over for regeringstoppen i forbindelse med den ydmygende retræte fra Kabul i Afghanistan og et besynderligt forsøg på at redde kastanjerne ud af ilden for en række ministre. I første omgang kørte alt ellers efter bogen.

FE-chefen valgte at lancere en helt ny forklaring, der ganske vist var politisk fordelagtig for S-regeringen, men som samtidig underminerede tjenestens troværdighed

Lars Trier Mogensen
Kommentarskribent

Sidste efterår skrev Forsvarets Efterretningstjeneste i sin årlige risikovurdering om de snarlige scenarier for udviklingen i Afghanistan: "Blandt de mest sandsynlige udviklinger er, at Afghanistan inden for de nærmeste år ender i borgerkrig eller et Taliban-styre. Det er også sandsynligt, at udviklingen vil skabe en humanitær krise og flygtningestrømme samt styrke de militante islamister".

Og videre i en dyster, men realistisk tone: "Hvis der som planlagt sker en vestlig tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021, er det meget sandsynligt, at det vil styrke al-Qaida og gruppens allierede i regionen. En tilbagetrækning vil blive præsenteret som en sejr for gruppen i dens propaganda. Det er sandsynligt, at al-Qaida i Afghanistan efter en tilbagetrækning vil vokse i antal og bl.a. genoprette træningslejre for at øge sin kapacitet til at angribe mål både i regionen og i Vesten".

Risikovurderingen er ikke til at tage fejl af. Forsvarets Efterretningstjeneste forudså i efteråret 2020, at Afghanistan ville gå i voldelig opløsning, når de vestlige styrker efter planen begyndte at trykke sig ud. Skønt analysen måske er politisk ubekvem, er det reelt set sådanne usentimentale vurderinger, som efterretningstjenesterne er sat i verden for at levere til politikerne.

Men pludselig skiftede FE spor. Pludselig lød forklaringen stik modsat. Efter den danske ambassade var blevet evakueret i august under totalt kaotiske forhold – og med akut hjælp fra Jægerkorpset – og forsvarsminister Trine Bramsen havde været ført valgkamp fra en hjemmeværnskutter på Ærø, fremkom FE med en bizar kontraanalyse.

I en pressemeddelelse fra fungerende FE-chef Svend Larsen lød det pludselig: "Forsvarets Efterretningstjeneste undervurderede, hvor hurtigt en magtovertagelse i Kabul ville finde sted".

I åbenlys strid med FE-analytikernes egne militære og fagprofessionelle vurderinger – som vel at mærke var offentligt tilgængelige – valgte FE-chefen at lancere en helt ny forklaring, der ganske vist var politisk fordelagtig for S-regeringen, men som samtidig underminerede tjenestens troværdighed. Også her har medarbejdere haft grund til at være mere end skuffede. 

De fire forløb af afsløringer er foreløbigt kulmineret her i løbet af de forgangne uger.

For lidt under to uger siden blev fire nuværende og tidligere medarbejdere i de to efterretningstjenester anholdt, og der blev foretaget ransagninger på flere forskellige adresser. Ifølge PET er de "sigtet for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne".

Hvad de præcist er sigtet for, og hvem de er, er hemmelighedsstemplet, men umiddelbart har det formodningen for sig, at de fire efterretningsfolk har været involveret i den første sag om aflytningssamarbejdet med NSA.

Én af de sigtede kan meget vel være whistlebloweren, den tidligere FE-hacker, der gik til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Men de nærmere detaljer er endnu ikke kendte, og det kan derfor ikke udelukkes, at sigtelserne også vedrører en eller flere af de andre lækagesager.

Mystikken er ikke blevet mindre efter offentliggørelsen af FE-kommissionens undersøgelse. Sidste mandag – blot to timer før Inger Støjberg blev dømt ved rigsretten, og hele medieopmærksomheden trak den vej – udsendte de tre dommere, der har undersøgt materialet fra blandt andre whistlebloweren – en lakonisk pressemeddelelse, hvor alle mistanker affejes.

Her hedder det: "Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven".

Umiddelbart kan det jo lyde betryggende. Og så alligevel ikke rigtigt. For bemærk formuleringen om, at man ikke kan "antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven". Hvad betyder generelt? Er der undtagelser? Er der rent faktisk situationer, hvor FE konkret og en sjælden gang imellem har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven?

Svarene blæser i vinden, for selve undersøgelsen fra FE-kommissionen er mørkelagt.

Ærligt talt, så virker det mere end mærkeligt, at efterretningstjenesternes chefer farer så historisk voldsomt frem over for den frie presse, nu hvor FE-kommissionen ellers netop har annulleret alle mistanker

Lars Trier Mogensen
Kommentarskribent
 

Ingen må få at vide, hvad der ligger til grund for konklusionen, ej heller bag formuleringen om, at "der ikke er grundlag for at udtale kritik af tjenesten, herunder for at anse tjenesten eller enkelte medarbejdere for at have tilsidesat forpligtelser i forhold til ministre eller tilsynet".

FE-kommissionen kan umuligt have undersøgt det kildemateriale, som Information, DR og Politiken har haft adgang til, og miseren bliver ikke mindre mystisk af, at Venstres tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, ved flere lejligheder har bekræftet ellers fortrolige oplysninger om overvågningssamarbejdet med NSA – hvor det også er blevet afsløret, at skiftende forsvarsministre straks efter deres tiltræden underskriver det eneste eksemplar af en gammel særaftale fra statsminister Poul Nyrup Rasmussens regeringstid mellem Danmark og USA, og at papiret derefter låses inde i et pengeskab hos Forsvarets Efterretningstjeneste på Kastellet.

Endnu mere gådefuld fremstår den advarsel, som en række mediechefer fik forleden fra cheferne for de to spiontjenester. Særligt, hvis der ikke skulle være noget kontroversielt at skjule. Her blev chefredaktører og udgivere fra Berlingske Media, JP/Politikens Hus og DR truet med, at de ville blive sigtet efter straffelovens paragraf 109, hvis de fortsat publiceret fortrolige efterretninger, og interessant nok blev de fire nævnte sager fremhævet som eksempler.

Paragraffen lyder: "Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år".

Ærligt talt, så virker det mere end mærkeligt, at efterretningstjenesternes chefer farer så historisk voldsomt frem over for den frie presse, nu hvor FE-kommissionen ellers netop har annulleret alle mistanker. Og nu hvor det er blevet konkluderet, at efterretningstjenesterne ikke "generelt" opererer uden for dansk lov, virker det også uforklarligt heftigt at anholde fire agenter.

Den voldsomme fremfærd står ganske ikke mål med den officielle fortælling om uskyld, og det er alt andet end tillidsvækkende, at efterretningstjenesterne ikke længere evner at operere stille bag linjerne.

Som Weekendavisen forleden sammenfattede under overskriften "Hendes Majestæts uhemmelige tjeneste", så er hovedproblemet for FE, at "lækagerne i den før så hemmelige tjeneste tilsyneladende bunder i interne forhold".

Tillidstabet forværres af den aktuelle sikkerhedssituation, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste så sent som mandag konstaterede, at fremmede magter – særligt Rusland – aktivt forsøger at blande sig direkte i dansk politik blandt andet ved at sætte lus i skindpelsen mellem Danmark og Grønland.

Det danske kongerige er under stigende spionagepres udefra, og så meget desto værre er den ukontrollable stemning af intern uro og ekstern panik. Spiontjenesterne er blevet deres egne værste fjender.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Trier Mogensen

Politisk kommentator
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00