25. september 2018 kl. 12.35

Stefan Löfven afsat som svensk statsminister

SVENSK EFTERSPIL: Et flertal af medlemmerne i den svenske Riksdag har tirsdag stemt imod Stefan Löfven, og han er afsat som statsminister. Dermed begynder forhandlingerne om en ny svensk regering for alvor.

Stefan Löfven er blevet nedstemt i Riksdagen.Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix

Emma Qvirin Holst

Journalist

For første gang i svensk historie er en statsminister blevet nedstemt i Riksdagen og dermed fjernet fra sin post.

Det skriver Altinget.se.

Tirsdag stemte et flertal af de svenske parlamentarikere imod den siddende statsminister Stefan Löfven. Han afviste efter valget til Riksdagen 9. september at trække sig fra statsministerposten, selvom han ikke havde genvundet et flertal.

Men det bliver han nu tvunget til, og det betyder, at forhandlingerne om dannelsen af en ny svensk regering for alvor starter. Her 16 dage efter valget er det dog stadig uvist, hvem der ender med at stå i spidsen for Sverige de næste fire år.

Fakta

Valgresultatet
Socialdemokraterne: 28,4 procent (101 mandater)

Moderaterne: 19,8 procent (70 mandater)

Sverigedemokraterne: 17,6 procent (62 mandater)

Centerpartiet: 8,6 procent (31 mandater)

Venstrepartiet: 7,9 procent (28 mandater)

Kristendemokraterne: 6,4 procent (23 mandater)

Liberale: 5,5 procent (19 mandater)

Miljøpartiet: 4,3 procent (15 mandater).

Læs også

Svensk regeringsparti åbner for at pege på en borgerlig statsminister

Efter valget tegnede der sig nemlig hverken et flertal for den socialdemokratiske Stefan Löfven eller en borgerlig statsminister, fordi ingen af de to blokke vil tælle Sverigedemokraternes mandater med. Den rød-grønne blok, som har Stefan Löfven som statsministerkandidat, fik dog et enkelt mandat mere end den borgerlige alliance. Det var også årsagen til, at Stefan Löfven nægtede at gå af, selvom de borgerlige partier krævede hans afgang efter valget.

Hvis begge blokke fortsat ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne, er de nødsaget til at finde opbakning på tværs af blokkene. Og det kan måske komme det borgerlige parti Centerpartiet til gode. Det rød-grønne regeringsparti Miljøpartiet har åbnet for, at det vil pege på en statsminister fra det borgerlige parti, hvis Stefan Löfven ikke lykkes med at finde et flertal.

Löfven vil fortsat kæmpe for posten
Mandag udpegede Riksdagen en ny talsmand, der er en slags pendant til den danske folketingsformand, og det blev Andreas Norlén fra det største parti i den borgerlige lejr, Moderaterne. Det er nu op til ham at udpege en statsministerkandidat, der skal forsøge at samle et flertal bag sig.

Selv efter afstemningen fastholder Stefan Löfven, at han bør fortsætte som statsminister, fordi han er leder af den største blok.

”Nu går regeringsforhandlingerne ind i en ny fase. For mig betyder det, at vi skal finde en regering, der har opbakning i Riksdagen og kan komme igennem med sit budget og centrale politik. Og hvis nogen er i tvivl, skal jeg slå det fast, jeg står til rådighed for talsmanden,” siger Stefan Löfven på et pressemøde ifølge Altinget.se.

”Dagens afstemning ændrer ikke på den mandatfordeling, som vælgerne har valgt,” tilføjer han.

Stefan Löfven fortsætter som statsminister i overgangsregeringen, mens regeringforhandlingerne står på.

Dokumentation

Partierne i den svenske Riksdag

Venstrepartiet
Vänsterpartiet
Partiet har fortid som et kommunistparti, men det blev i 1960'erne omdannet til at være et venstresocialistisk reformparti. Det tilhører samme blok som Socialdemokraterne og Miljøpartiet.

Socialdemokraterne
Socialdemokraterna
Sveriges svar på Socialdemokratiet og det parti, som i øjeblikket er indehaver af statsministerposten, der besiddes af partiformand Stefan Löfven.

Miljøpartiet
Miljöpartiet de Gröna
Det sidste parti i Sveriges rød-grønne blok og det yngste parti. Det kom til verden i 1981 og har rødder i fred-, miljø-, kvindekamps- og atommodstandsbevægelserne. Partiet er en del af den nuværende svenske regering sammen med Socialdemokraterne.

Centerpartiet
Centerpartiet
Det svenske midterparti, der ligesom Danmarks midterparti Radikale har samarbejdet både til højre og venstre i det politiske skel. Partiet har tidligere indgået i regering med Socialdemokraterne, men siden 1970'erne har det været med i flere borgerlige regeringer.

Liberale
Folkpartiet liberalerna
Partiet har rødder i den klassiske liberalisme, men er i løbet af sin levetid blevet mere socialliberalt. Partiet har dog modsat Centerpartiet altid været i opposition til Socialdemokraterne.

Moderaterne
Moderata samlingspartiet
Muligvis det tætteste på en svensk udgave af Konservative, der har deltaget i flere borgerlige koalitionsregeringer. Senest fra 2006 til 2014, hvor partiets formand, Fredrik Reinfeldt, var statsminister.

Kristendemokraterne
Kristdemokraterna
Som navnet antyder, fører partiet politik med udgangspunkt i en kristen livsanskuelse. Partiet opnåede valg til Riksdagen i 1991, hvor det også kom med i sin første borgerlige regering, der blev ledet af De Moderate. Det gentog sig i 2006 til 2014.

Sverigedemokraterne
Sverigedemokraterna
Et af de nyere partier i Sverige, der kom i Riksdagen første gang i 2010. Partiet bliver ofte sammenlignet med Dansk Folkeparti og er kendt for at være fortaler for en markant strammere udlændingepolitik. Politisk set er partiet meget isoleret i Sverige, hvor ingen af de øvrige partier vil samarbejde med det. Netop det kan skabe problemer efter valget 9. september, hvis hverken den borgerlige eller rød-grønne koalition kan mønstre et flertal.

Politik har aldrig været vigtigere