Støjberg er politisk superstjerne med banal sniksnak

Inger Støjberg leverer kun sig selv og sine følelser men intet reelt politisk program eller nye politiske ideer til sit comeback.

Placeholder image
Støjbergs argumenter bliver pinligt tynde, når hun bliver spurgt om, hvor det er, provinsen bliver forfordelt i forhold til København, skriver Lisbeth Knudsen.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

2020’ernes nye politiske fænomen skal åbenbart være de afgåede politiske superstjerners solopartier skabt af enere, som enten er blevet stemt eller presset ud af fremtrædende roller i deres oprindelige parti af forskellige årsager, og nu føler sig kaldet til at lave deres helt egne partier for at holde fast i det politiske rampelys:

Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg.

Men dermed hører ligheden mellem de to tidligere markante Venstre-politikere også op.

Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, har et gennemarbejdet katalog af politiske værdier og ideer slebet til i et politisk værksted gennem ganske mange måneder sammen med interesserede borgere og et slagord om at være ”fornuftens stemme”.

Så kan man mene om det, hvad man vil, men der er i det mindste tænkt nogle nye tanker om samfundets indretning, de store udfordringer foran os og det politiske arbejde i Folketinget.

Inger Støjberg har indtil videre ikke leveret andet til sit nye parti Danmarksdemokraterne end et katalog af såkaldt snusfornuft og nogle populistiske slagord, der måske kan udløse en sympatibølge hos hjemløse vælgere fra primært Dansk Folkeparti og Venstre. Hos Støjberg bliver fornuftens stemme selvfølgelig til ”snusfornuftens stemme”. Krydret med floskler om afskaffelse af ”fedtlag i den offentlige sektor”, og for mange beslutninger, der tages i ”salonerne i København”.

Det er simpelthen så banalt populistisk. Læg dertil serveringen af det nye parti torsdag på den historisk berømte Hvidsten Kro i Jylland, der husede modstandsgruppen Hvidstengruppen under Anden Verdenskrig.

Den ellers presse- og scenevante, nyslåede partistifter floppede temmelig stort i sit første møde med pressen på kravet om at kunne konkretisere og dokumentere sine mærkesager. Ingen forklaring på Danmarksdemokraternes økonomiske politik, der åbenbart kan finde "et fedtlag i den offentlige sektor" til at finansiere at sætte skatterne ned. Ingen forklaring på, hvad det er, der sker i salonerne i København, hvem der sidder der, og hvad det er for problematiske beslutninger, der tages der.

Støjberg er jo superstjernen, der ved seneste valg i 2019 fik en fjerdeplads i stemmetal med 28.420 personlige stemmer. Hun har indtaget poster som politisk ordfører, minister og næstformand i partiet Venstre. Hun er som den første politiker i årtier blevet dømt 60 dages ubetinget fængsel ved en Rigsret for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven og ulovlig adskillelse af asylpar.

For nu at blive i Inger Støjbergs floskel-land, så vil man nok i de københavnske saloner eller hos dem, der bare går op i retsstatens ve og vel, mene, at Støjberg kunne have udvist om ikke andet så et mikroskopisk gran af ydmyghed, anger og fortrydelse efter dommen i Rigsretten.

Lisbeth Knudsen

Hun har som ledende repræsentant for Venstre i en årrække haft medansvaret for den politik, der i dag præger ikke alene udlændingeområdet, men også det danske samfund på mange andre strækninger som for eksempel centraliseringen af opgaver i den offentlige sektor, sundhedspolitikken, skattepolitikken, den økonomiske politik, EU-politikken med meget mere.

Derfor lytter man jo ekstra meget, når sådan en politisk superstjerne starter et nyt parti efter 60 dages afsoning med fodlænke og en takkefest, hvor folk i hundredvis stod i kø ved Visborg Gaard Slot tæt på Hadsund Kristi Himmelfartsdag, for at ønske Støjberg til lykke med endt afsoning! Efter 60 dage, hvor den forhenværende minister efter eget udsagn kun har kunnet sidde i sit hjem i Hadsund og se græsset gro, mens hun afsonede sin dom. Havde hun dog bare tænkt et par nye politiske tanker.

For nu at blive i Inger Støjbergs floskel-land, så vil man nok i de københavnske saloner eller hos dem, der bare går op i retsstatens ve og vel, mene, at Støjberg kunne have udvist om ikke andet så et mikroskopisk gran af ydmyghed, anger og fortrydelse efter dommen i Rigsretten. Men det skete ikke.

Da hendes kolleger i Folketinget kendte hende uværdig til at blive siddende efter dommen, kunne man måske have forventet en vis refleksion og eftertanke hos Støjberg, om hun ikke skulle finde sig en anden levevej end at være folketingspolitiker.

Men hos Støjberg blev det til en stædighed i stedet. Hun ville tilbage til politik. På grund af kaosset i Dansk Folkeparti måtte hun ty til at stifte sit eget parti. Ellers kunne det måske være gået anderledes.

Hvad er Danmarksdemokraterne så for et parti? Man må forstå, at det er et borgerligt parti, der vil støtte en borgerlig statsminister. Støjberg lader det stå åbent hvilken, men udelukker ikke formanden for hendes gamle parti. Det er ikke et protestparti men et kompromissøgende, forhandlingsparat parti, der gerne vil spille den drømmerolle indflydelsesmæssigt, som Dansk Folkeparti gjorde i forhold til den borgerlige regering i 00’erne.

Selv om den borgerlige fløj nu tæller hele otte partier med Støjbergs, så må man formode, at hendes klare udmelding om retningen for en statsministerkandidat fra borgerlig blok må skabe en vis lettelse hos V og K. Til gengæld kan spredningen af stemmer i borgerlig blok risikere at ende i stemmespild på partier, der ikke kommer ind og en vanskelighed med at forklare vælgerne, hvad man kan finde sammen om i blå blok.

Gået på klingen om, hvor det er, provinsen bliver forfordelt i forhold til København, blev Støjbergs argumenter i et interview torsdag med TV 2 News pinligt tynde.

Lisbeth Knudsen

Og så kommer vi til noget af den følelsesmæssige kerne i Støjberg-partiet, der lanceres uden partiprogram men med nogle løse pejlemærker. Man kunne - indtil Socialdemokraterne tabte de store byer ved kommunalvalget i november - næsten høre S sige det samme som Støjberg: at Danmark ikke må knække midt over.

Støjberg har fundet smørhullet for opsamling af hjemløse vælgere i kombinationen af anti-københavneri, produktions-Danmark i provinsen mod Djøf-Danmark i København (lånt fra S og DF), stram udlændingepolitik (lånt fra DF og Nye Borgerlige), at det skal kunne betale sig at arbejde (lånt fra V og K), bevarelse af Arne-pensionen (lånt fra S og DF), alle skal have ret til adgang til en praktiserende læge også i Udkantsdanmark (mener stort set alle partier), væk med bureaukrati (mener alle partier) og en skattepolitik, der tillader topskattelettelser (lånt fra K og Nye Borgerlige og Liberal Alliance).

Gået på klingen om, hvor det er, provinsen bliver forfordelt i forhold til København, blev Støjbergs argumenter i et interview torsdag med TV 2 News pinligt tynde.

Noget om ”fremkommelighed”. Handlede det om plads på motorvejene? Det blev ikke helt klart. Noget om for dårlig mobildækning. Noget uspecifikt om bureaukrati, som man må forstå rammer jyderne mere end københavnerne. Så det er nok alligevel noget, som nogen i de der københavnske saloner har udtænkt.

Der er allerede en stribe frafaldne DF-medlemmer, der har meldt sig i køen til at blive ramt af lyset fra den politiske superstjerne Inger Støjberg. Hun kan utvivlsomt få samlet de underskrifter, der skal til for at stille op, og da hendes program er følelser mere end det er politik, så vil hun sikkert også kunne overleve en hård valgkamp og affeje brutale politiske modangreb som teflon med masser af snusfornuft, jysk underspilning og yndlingsmærket Cola Zero.

Mere end 10.874 personer havde skrevet under på en vælgererklæring til støtte for Inger Støjbergs parti få timer efter lanceringen af partiet torsdag. Fredag formiddag var tallet nået op på over 40.000. Og partiet skal i alt bruge lidt mere end 20.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget. Afhoppede DF’ere i Folketinget synes allerede at stå i kø for at give Danmarksdemokratierne en hurtig repræsentation i Folketinget, hvis Inger Støjberg skulle ønske det.

Det interessante bliver nu: Har Inger Støjberg kræfterne og evnerne til at organisere et nyt parti?

Lisbeth Knudsen

Skulle Inger Støjberg blive valgt ved det kommende folketingsvalg, er spørgsmålet om udvalget til valgs prøvelse i Folketinget vil godkende hende som folketingsmedlem med en ubetinget dom i Rigsretten som bagage.

De fleste på Christiansborg forventer, at hun vil blive godkendt som MF’er, da hun nu har udstået sin straf og lige som andre har ret til resocialisering. Det ligner en formssag, når statsminister Mette Frederiksen allerede torsdag bød Støjberg velkommen som ny partiejer og udtrykte interesse for at se, hvad man kunne samarbejde om.

Det interessante bliver nu: Har Inger Støjberg kræfterne og evnerne til at organisere et nyt parti? Ikke blot skaffe underskrifter men også skaffe kandidater, få dem screenet for at undgå ekstremister og skadelige tosser. Få et organisationskontor på plads og et politisk valgprogram udarbejdet og i det hele taget få den nye flok til at arbejde i samme retning og gøre fodarbejdet for partiet.

Det er en gigantisk opgave. Næste spørgsmål er så, om danskerne vil have et eller flere af disse politiske superstjerne-partier. Er det vælgerne efterspørger lige nu en karismatisk populist, et jysk oprør fra Hadsund, og et fyrtårn for en fortsat stram udlændingepolitik som Inger Støjberg? Det kommer de kommende uger og måneder til at vise.

Læs også

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter
journalist (DJH 1975)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser