Sundhedsstyrelsen: Usikkert om skærmtid skader – men vi holder øje

Af Lotte Bælum
Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Imran Rashid peger på en meget relevant problemstilling i et debatindlæg på Altinget – nemlig de potentielle psykiske og fysiske helbredsmæssige konsekvenser, der kan følge med den hastige teknologiske udvikling, hvor skærme af forskellige slags har fået en helt central plads i både børn og voksnes hverdagsliv.

De sundhedsmæssige konsekvenser af denne udvikling optager også Sundhedsstyrelsen, og vi følger med i forskningen på området. Desværre mangler der stadig viden på området. Fordi smartphones og tablets er ganske nyt, er der endnu ikke et solid videnskabeligt grundlag for at udtale os med sikkerhed om, hvordan brugen af dem påvirker vores sundhed. 

Den forskning, der ligger, er primært på skærmtid i form af TV – og også det er et relativt nyt forskningsfelt.

I 2016 gennemgik Sundhedsstyrelsen den samlede videnskabelige litteratur om sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos små børn, og vi kom på den baggrund med anbefalinger for blandt andet skærmtid for de 1-4-årige børn. 

Anbefalingen lyder ”Begræns mængden af skærmtid” med underteksten ”Skærmtid kan påvirke barnets trivsel negativt. Selvom barnet kan have brug for stillesiddende aktivitet indimellem, er det vigtigt for barnet at bevæge sig så meget som muligt”. 

Vi følger løbende området og er blandt andet i dialog med WHO om opdateringen af deres anbefalinger for fysisk aktivitet.

Lotte Bælum, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Anbefalingen er baseret på studier af TV-kiggeri, da der endnu ikke er tilstrækkelig viden om smartphones og tablets. Mange forældre efterspørger naturligt nok en øvre tidsgrænse for skærmtid for de små børn, men forskningen er endnu ikke så langt, at der kan sættes tid på, hvor lang tid de små børn højst børn bruge foran en skærm. 

Sundhedsstyrelsen kan først melde ud, når der er klar viden på området.

Ikke tilstrækkelig viden
For de større børn og voksne har Sundhedsstyrelsen endnu ikke anbefalinger for skærmtid. Det blev overvejet ved opdateringen af vores anbefalinger for fysisk aktivitet i 2011, men på det tidspunkt var der endnu ikke tilstrækkeligt solid viden på området til, at vi som myndighed kunne lave evidensbaserede anbefalinger for maksimal stillesiddende tid eller skærmtid. 

Det var der heller ikke, da Vidensråd for Forebyggelse i 2012 udgav rapporten ”Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?” Men vi forventer, at forskningen er ved at kunne give nogle solide svar, der kan danne grundlag for anbefalinger.

Vi følger løbende området og er blandt andet i dialog med WHO om opdateringen af deres anbefalinger for fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen har ikke selv forskningsmidler, så vi går igennem den nationale og internationale litteratur på området. 

WHO er i gang med at samle evidensen på området, og vi forventer, at de kommer med opdaterede anbefalinger for fysisk aktivitet i 2018. Hvis grundlaget vurderes at være solidt nok, vil det også omfatte anbefalinger vedrørende stillesiddende tid og skærmtid. 

Når det ligger klar, vil Sundhedsstyrelsen se på danske anbefalinger igen.