Forfatter: Unge kan ikke bare vælge smartphonen fra

DEBAT: Sociale medier er en uomgængelig del af langt de fleste unges liv i dag, og det skaber nye præmisser for unges relationer. På godt og ondt. Det skriver forfatter Camilla Mehlsen.

Af Camilla Mehlsen

Forfatter og tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved KU

”Hvis jeg kan se, at min veninde har fået min besked, og hun ikke har svaret med det samme, føler jeg, at jeg ikke er vigtig for hende.”

Det fortæller en 14-årig pige mig. Bekræftelsen går begge veje: Pigen panikkede, da hendes telefon løb tør for strøm, lige efter hun havde set en venindes besked. ”Hun må have troet, at jeg er ligeglad med hende!”

Smartphones og sociale medier er ikke bare teknologier, som vi nemt kan vælge til og fra som det nu passer os. Især ikke for yngre generationer, der er opflasket med digital kommunikation. Sociale medier er en uomgængelig del af langt de fleste unges liv i dag, og det skaber nye præmisser for unges relationer. På godt og ondt.

Det er typisk de skræmmende historier om digital mobning og sexting, som får panikken til at brede sig blandt voksne, så der kommer indsatser på bordet fra Undervisningsministeriet, gymnasierektorer og skoleledere. Men når vi ser på, hvordan den mere hverdagslige udveksling af digitale billeder og beskeder påvirker unges mentale tilstand, er der også grund til mediepanik.

Et enormt præstationspres

Som research til min bog Teknologiens testpiloter: 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid har jeg indsamlet forskningsbaseret viden om, hvad der kendetegner den første generation der vokser op med smart teknologi.

Det er svært at isolere teknologi som enkeltstående faktor for en generations udvikling, men i det sidste årti med smartphones og sociale medier er der flere negative tegn, for eksempel: Unge sover mindre (med smartphones i soveværelset), de er mere utilfredse med deres krop (kroppen er et konkurrenceparameter) og er mere isolerede (de er mindre fysisk sammen).

En umiddelbart positiv forandring er, at unge begår mindre kriminalitet (muligvis fordi de hænger mindre ud på gaderne til fordel for skærmene derhjemme).

Tilblivelsen af den populære tv-serie Skam er et godt eksempel på, at der er noget nyt på spil. Inden manuskriptforfatter og instruktør Julie Andem skrev manuskriptet til seriens første sæsoner, lavede hun dybdegående interviews med en række cirka 16-årige norske piger.

Den største tendens, der voksede ud af hendes research, er, at unge lider under et enormt præstationspres i en digital tid. Det pres er ikke nødvendigvis skabt af sociale medier, men presset forstærkes af sociale medier.

”Vi fandt, at de gerne vil præstere på alle parametre. Skole, job, fritidsaktiviteter, udseende, kærester, venner, og så vil de dokumentere det på de sociale medier. Så de vil ikke bare præstere godt, de vil præstere godt for at kunne dokumentere det for resten af verden,” har Julie Andem udtalt til Information.

Smukke og glade selfies på Instagram, sjove moves på Musical.ly, masser af flammevenner på Snapchat.

I en social medietid er det perfekte blevet det normale, og det præger identitetsdannelsen at skulle ligne en succes. Sociologen Donna Freitas kalder fænomenet for lykkeeffekten i sin nye bog The Happiness Effect: How Social Media is Driving a Generation to Appear Perfect at Any Cost.

Med sociale mediers indtog i unges liv er der kommet en higen efter at se glad ud hele tiden digitalt. Også selvom du er ked af det.

En teknologifri zone

Et dansk eksempel på fænomenet er den 14-årige Julie, som Kristeligt Dagblad har fulgt: Julie fortæller, at ”når man er allermest ked af det, kan man næsten have ekstra stor lyst til at sende Snapchat-beskeder om, at man er helt vildt lykkelig”.

På Snapchat er der plads til grimhed med hverdagslige billeder, der forsvinder efter få sekunder, men præstationen sniger sig alligevel ind: ”Flammevenner” er et vigtigt parameter at måle sig på. Hvis to venner sender hinanden snaps hver dag, har de en snap-streak, og det udløser en flamme.

Flammen forsvinder, hvis den ene glemmer at sende en snap i løbet af et døgn. Flammerne er vigtige for rigtig mange unge; de er en digital manifestation af venskaber.

Jeg bliver ofte spurgt om gode råd til forældre, der vil hjælpe deres barn eller teenager til et liv med sociale medier. Her er mit bud IKKE, at man skal panikke, men snarere tage den løbende dialog, være nysgerrig, spørge ind til det digitale liv og indføre nogle teknologifri zoner (få for eksempel smartphones ud af soveværelset).

Men det er ikke nok med individuelle løsninger, hvis vi skal have en generation, der ikke bare ser glad ud på Instagram, men også er glad.

Der er brug for en vis portion kollektiv mediepanik på generationens vegne, hvis vi skal bryde med de uhensigtsmæssige normer, som tech-giganternes algoritmer er ved at skabe i unges liv.

Forrige artikel Bengt Holst: Der er en grund til, at landbrugsdyrene bliver syge Bengt Holst: Der er en grund til, at landbrugsdyrene bliver syge Næste artikel Direktør: Vi diskuterer det forkerte, når vi diskuterer uddannelse Direktør: Vi diskuterer det forkerte, når vi diskuterer uddannelse