Tidligere departementschef: Snuptag løser ikke udfordringen med mange love

Af Jørgen Rosted
Forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet

Love og regler er nødvendige for, at mennesker kan leve sammen under ordnede forhold.

Den første samlende lov skrevet på dansk er Jyske Lov fra 1241. Lige siden er antallet af love og regler vokset. Sædvaner og normer ændrer sig over tiden, og det betyder, at eksisterende lovgivning må tilpasses. Ny viden kræver nye love.

Nye teknologier giver nye muligheder, men også nye udfordringer, der kræver ny regulering. Langt de fleste love vedtages med bredt flertal, og i de få tilfælde, hvor en ny lov vedtages med et spinkelt flertal, har modstanderne som regel forslag til en anden form for regulering.

Det er vanskeligt at opstille mål, og erfaringen viser, at mål, der ikke kan måles, er selvmål.

Jørgen Rosted
Forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet

Det er meget, meget sjældent – om overhovedet – at der vedtages en lov i Folketinget, hvor et stort mindretal hævder, at loven er overflødig, fordi der slet ikke er behov for ny regulering.

Alle love og tilhørende regler vedtages efter grundigt forarbejde og grundige forhandlinger, hvor forskellige interesseorganisationer deltager aktivt i det lovforberedende arbejde.

Der er derfor altid knyttet stærke interesser til ny regulering, og så længe det problem, som loven skal løse, ikke er forsvundet, kan loven ikke fjernes.

Tværtimod ser vi ofte, at en lov revideres, fordi et politisk flertal vil forbedre loven, så problemet løses endnu bedre, hvilket ofte fører til endnu flere regler.

Ændrer administration af lovgivningen 
En nedbringelse af love og regler forudsætter, at det problem, som reguleringen skal løse, løses på en bedre måde, som ikke kræver lovgivning. Og den nød er endnu ikke knækket. 

I stedet har man i de sidste årtier satset på at ændre administrationen af lovgivningen, så det er blevet lettere for borgerne.

Digitaliseringen, som i sig selv kræver ny lovgivning, giver også gode muligheder for at forenkle administrationen. Selvangivelsen af borgernes skattepligtige indkomst er et godt eksempel.

Tidligere krævede det en hel del af borgerne at få angivet de rigtige beløb. I dag klares opgaven for de fleste ved et enkelt klik på computeren.

Vi kan komme meget længere ad den vej, hvis der blev brugt flere ressourcer på det, der i jargonen kaldes interactive design, og som går ud på, at det borgeren ser på skærmen, designes sammen med repræsentanter for de borgere, der i den sidste ende skal bruge det. Det sker allerede i dag, men det kunne ske i langt større omfang.

En anden forholdsvis lavt hængende frugt, som kunne høstes og bringe velfærdssamfundet tættere på borgeren, er at afvikle de mange registreringer, der blev indført under overskriften new public management.

Registreringerne kunne erstattes af tilfredshedsmålinger, hvor brugere af velfærdsydelsen løbende tilkendegiver deres tilfredshed eller det modsatte.

Er borgerne tilfredse, er der ikke grund til, at medarbejderne bruger tid på registreringer. Falder tilfredsheden, er der behov for at se på ressourcer og arbejdsgange.