Debat

Tidligere international sekretær i S: Kofod er oplagt til at give kontinuitet i Frederiksens usikre udenrigspolitik

Verden står ikke stille og venter på, at de danske regeringsforhandlinger slutter. Tværtimod er det essentielt at finde en ny udenrigsminister hurtigt, der kan varetage Danmarks interesserer, skriver Erik Boel. 

Hvad med Jeppe Kofod (S) som udenrigsminister? Han er både en dark horse og den oplagte kandidat, skriver Erik Boel.   
Hvad med Jeppe Kofod (S) som udenrigsminister? Han er både en dark horse og den oplagte kandidat, skriver Erik Boel.   Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Erik Boel
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når den hvide røg inden længe stiger op fra Marienborg, begynder spillet om dannelsen af formentlig en SV-regering. 

Forhåbentlig sker det snart. Omkostningerne ved forretningsministeriet begynder at vise sig: ukrainske flygtninge bliver hjemsendt uden en minister til at gribe ind, 28. november var de nordiske og baltiske udenrigsministre i Kiev til møde med præsident Zelenskyy. Kun den danske minister var fraværende.

Verden står ikke stille og venter på, at de danske regeringsforhandlinger bliver afsluttet. Derfor knytter der sig særlig interesse til udenrigsministerposten. 

Ministerens indbakke vil være fyldt fra dag ét: Øverst på dagsordenen er fastholdelse og forøgelse af støtten til Ukraine med våben og nødhjælp. Vinteren har ramt landet med næsten polaragtig styrke. Rusland intensiverer bombardementerne af civile og kritisk infrastruktur. 

Tid til at bidrage til europæisk forsvar

Danmark har afskaffet forsvarsforbeholdet. Men det hjælper ikke meget, hvis ikke vi nu spiller aktivt på banen for at bidrage til udviklingen af et egentligt europæisk forsvar. I dag er vi helt afhængige af et USA, der i stigende grad ser mod Stillehavet. Samtidig vil regeringen skulle implementere den politiske aftale om, at Danmark skal efterleve Nato-aftalen om et forsvarsbudget på mindst to procent af BNP.

Den kommende udenrigsminister bør dyrke de to centrale lande i det europæiske samarbejde, Tyskland især, men også Frankrig. Det har Mette Frederiksen (S) forsømt i de senere år til fordel for London. 

I sin egen butik bør den ny udenrigsminister sikre mindst en halv milliard kroner yderligere til udenrigsministeriet. Skiftende regeringer har nedskåret bevillingerne, så ministeriet i dag er amputeret og langtfra kan varetage danske interesser på betryggende vis. For nu blot at nævne enkelte af de mest presserende opgaver.

Læs også

Mangel på gode kandidater til posten som udenrigsminister 

Oplagte kandidater til posten står ikke i kø. Der har været tradition for, at juniorpartneren i en koalitionsregering besætter posten: Uffe Ellemann i 1980'erne, Niels Helveg i 1990'erne og Per Stig i 00'erne. 

Men Jakob Ellemann Jensen (V) går næppe efter posten. Han vil uvægerligt blive sammenlignet med faderen. En sammenligning der næppe vil falde ud til sønnens fordel. Uffe udviste både mod og fremsyn som udenrigsminister og fremstår i dag som lidt af en rollemodel på den post.

Mette Frederiksen er en dygtig pragmatiker, taktiker og politisk spiller. Hvis Jakob Ellemann blev udenrigsminister, ville han konstant være på farten i langtbortistan. Med overhængende risiko for, at han selv og V bliver smidt under bussen hjemme i Danmark. 

Det reelle problem i Frederiksens udenrigspolitik har været manglen på en klar udenrigspolitisk profil og strategi. Mette Frederiksens udenrigspolitik er farveløs og reaktiv.

Erik Boel
Fhv. international sekretær, Socialdemokratiet, fhv. formand, Europabevægelsen

Venstre vil også skulle prioritere partiets relativt få ministerposter. Glem ikke styrkeforholdet mellem de to partier: S er over dobbelt så store som V.

I Socialdemokratiet er det en offentlig hemmelighed, at såvel Nicolai Wammen (S) som Morten Bødskov (S) sværmer for udenrigsministerposten. Naturligvis er det en mulighed, at Ellemann rykker ind som finansminister og Wammen flytter over i Udenrigsministeriet, som han kender fra sin tid som europaminister. 

Og dog: Wammen har gjort det godt som finansminister. Set fra Frederiksens stol kan han derfor næppe undværes på den post. Hertil kommer, at hun formentlig nødig vil afgive regeringens maskinrum – det mest indflydelsesrige af ressortministerierne – til Venstre.

Efter nogle turbulente år i justitsministeriet og skatteministeriet er Morten Bødskov nu kommet på rette hylde i forsvarsministeriet. Han afløste kaos-piloten Trine Bramsen (S), og der er kommet ro om forsvaret.

Den oplagte, men kontroversielle kandidat

Men hvad med Jeppe Kofod (S)? Han er både en dark horse og den oplagte kandidat. 

Dark horse fordi han ikke opnåede valg til Folketinget. Det vil dog ikke stå i vejen for en udnævnelse; tag Martin Lidegaard (R), der desuagtet blev udnævnt til udenrigsminister i 2014. 

Udnævnelsen af Kofod kan give nogen mukken i geledderne i S-folketingsgruppen – for eksempel vil en Jens Joel (S) kunne føle sig forbigået. Men med Frederiksen som formand har en høj grad af disciplin indfundet sig i gruppen – man retter ind.

Den kontinuitet og kompetence Kofod repræsenterer er vigtig, fordi Mette Frederiksen i hele regeringsperioden selv  har haft en usikker håndtering af udenrigspolitikken.

Erik Boel
Fhv. international sekretær, Socialdemokratiet, fhv. formand, Europabevægelsen
 

Kofod er samtidig den mest oplagte kandidat. Efter tre et halvt år på posten har han etableret sig som en af de mest indsigtsfulde, effektive og konsekvente udenrigsministre i nyere tid. Er vel den mest kompetente udenrigsminister, siden Mogens Lykketoft indtog posten.

I modsætning til en del af forgængerne på posten er dansk udenrigspolitik hjerteblod for Jeppe Kofod. Han har et imponerende internationalt kontaktnetværk i dag med telefonnumre på kollegerne i lommebogen. 

Udenrigsministerposten er siden Per Stig sad på posten blevet et svingdørsministerium. En Holger K. nåede kun at sidde nogle uger på Asiatisk Plads. Det svækker Danmarks indflydelse, fordi det tager hen ved et år at blive kørt ind som minister og opbygge et netværk.

En usikker hånd på rattet 

Den kontinuitet og kompetence Kofod repræsenterer er vigtig, fordi Mette Frederiksen i hele regeringsperioden selv har haft en usikker håndtering af udenrigspolitikken. 

Det reelle problem i Frederiksens udenrigspolitik har været manglen på en klar udenrigspolitisk profil og strategi. Mette Frederiksens udenrigspolitik er farveløs og reaktiv.

Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at statsministeren i de seneste tre et halvt år ikke har mødtes med blot en af lederne af de 'tre store': USA, Rusland og Kina – og i øvrigt heller ikke med den tyrkiske leder Erdogan; uanset Tyrkiet er en nøglespiller i den internationale politik. 

Vi skal i stedet begynde at tænke offensivt. Danmark har interesser at varetage. Men uden en klar udenrigspolitisk profil bliver det svært.

Så meget desto vigtigere er det, at udenrigsministeren i den kommende regering bliver en sikker hånd på rattet, der effektivt, kompetent og energisk kan varetage vores interesser. Det gælder Danmarks stilling i en stadig mere usikker verden.

Nogle gange er det mest oplagte valg det rigtige valg. Mon Kofod får en chance mere?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Boel

Forfatter, fhv. International sekretær, Socialdemokratiet 1992-2003 og forstander for Europahøjskolen og Krogerup
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00