Topforhandlere i højt spil om store bededag
Topfolk fra Dansk Metal og 3F brugte forhandlingskapitalen på at hæve lønnen frem for at hente en ekstra fridag som erstatning for store bededag. Det kan de – noget usædvanligt - ikke vide sig sikre på, at medlemmerne bakker op om. Dermed spøger en mulig storkonflikt endnu.
Jakob Krarup Bjerregaard
JournalistSøndagens pressemøde i Industriens Hus i København mindede på lange stræk om det pressemøde, der blev afholdt samme sted den 4. januar i år, da overenskomstforhandlingerne blev skudt officielt i gang.
Ikke alene var deltagerne det samme firkløver af topfolk fra Dansk Industri (DI) og industriens fagforbund med Dansk Metal og 3F i spidsen.
Fælles for de to pressemøder var også, at en god del af spørgsmålene fra den fremmødte presse kredsede om et helt andet emne end det, forhandlerne gerne ville tale om.
Mens DI-topchef Lars Sandahl Sørensen og Metal-bossen Claus Jensen forsøgte at få pressemødet til at handle om økonomi, inflation og realløn, ville flere journalister vide besked om store bededag.
Jeg mener, det havde været en fejlvurdering, hvis vi var begyndt at bruge alle vores kræfter på en store bededag, som vi grundlæggende ikke kunne gøre noget ved
Claus Jensen
Formand, Dansk Metal og CO-Industri
Den nu så omstridte forårsfridag indgik nemlig på ingen måde i den toårige overenskomstfornyelse, som parterne præsenterede søndag. Her blev vægten lagt på højere løn i et forsøg fra lønmodtagersiden på at genoprette den tabte realløn. Derimod var der ingen udsigt til ekstra fridage, som ellers tidligere er blevet forhandlet hjem ved netop overenskomstforhandlinger.
Ved pressemødet borede ikke mindst chefredaktøren for fagmediet A4, Kristian Madsen, i, hvorfor afskaffelsen af store bededag ikke blev behandlet ved forhandlingsbordet i Industriens Hus. Madsens eget medie har selv undervejs i forhandlingerne rapporteret, at en ny fridag var på bordet.
Fra Dansk Metals Claus Jensen lød svaret, at en af de største bekymringer blandt lønmodtagerne netop nu er den høje inflation og den deraf tabte realløn.
”Jeg mener, det havde været en fejlvurdering, hvis vi var begyndt at bruge alle vores kræfter på en store bededag, som vi grundlæggende ikke kunne gøre noget ved. I hvert fald ikke i det hus her. Det kunne vi derimod i forhold til reallønsudviklingen,” argumenterede Jensen.
Arbejdsmarked
Forsvar
