Tre professorer har gennemgået minksagen og lægger rigsretsspekulationer mod Mette Frederiksen i graven

Politikere skal kunne stole på, at deres embedsfolk advarer dem, hvis der ikke er lovhjemmel til at træffe en beslutning. Derfor kan der med "stor sikkerhed" ikke gøres noget retligt ansvar gældende overfor Mette Frederiksen i minksagen, vurderer tre af landets førende juraprofessorer.  

Mette Frederiksen på vej ud fra afhøring i Folketingets granskningsudvalg i august 2022.
Mette Frederiksen på vej ud fra afhøring i Folketingets granskningsudvalg i august 2022. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Der er ikke basis for en rigsretssag mod Mette Frederiksen i minksagen. Det vurderer tre af landets førende juraprofessorer i en kronik i Altinget.

De tre professorer – Jørn Vestergaard, Jørgen Albæk Jensen og Jens Elo Rytter – har af egen drift besluttet at foretage den retlige vurdering, som flere politiske partier i løbet af valgkampen forlangte for at få sat et værdigt punktum for sagen.

”Vurderingen er udarbejdet på eget initiativ med afsæt i vores faglige virksomhed som universitetsprofessorer med det formål at bidrage til yderligere klarhed over sagen,” skriver de.

Ifølge den retlige vurdering kan det ”med høj grad af sikkerhed” slås fast, at Mette Frederiksen ikke vil kunne ”dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed, endsige for et forsætligt forhold i forbindelse med beslutningen og udmeldingen om aflivning af alle mink”.

De kalder det i stedet ”forståeligt og undskyldeligt, at Mette Frederiksen ikke blev opmærksom på hjemmelsproblemstillingen”, fordi ”ingen i embedsværket på nogen måde benyttede den konkrete anledning til at henlede hendes opmærksomhed herpå”.

Skarp kritik af forløbet

Minksagen begyndte, da regeringen på et møde 3. november 2020 besluttede at aflive alle mink i Danmark. Statsministeren meddelte beslutningen på et pressemøde den følgende dag. Men det viste sig, at der ikke var lovhjemmel til at gennemføre beslutningen.

Folketinget nedsatte derfor en såkaldt granskningskommission, som 30. juni 2022 fremlagde sin rapport om sagen. Her blev der udtalt skarp kritik af forløbet, og flere embedsmænd er blevet tildelt disciplinære straffe for deres rolle i sagen. En departementschef og rigspolitichefen er fortsat hjemsendt, fordi kritikken mod dem var så alvorlig, at den muligvis kan udløse en degradering.

Et flertal i Folketinget valgte i juli 2022 at tildele statsminister Mette Frederiksen (S) og fhv. fødevareminister Mogens Jensen hver en næse for deres rolle i sagen, og flertallet betragtede dermed sagen lukket i forhold til regeringens ministre.

Men en samlet opposition har forlangt, at uvildige advokater skulle hyres til at foretage en retlig vurdering, der kunne slå fast, om Mette Frederiksen ville kunne dømmes ved Rigsretten for grov uagtsomhed. Det er den vurdering, de tre juraprofessorer nu på eget initiativ har foretaget.

Blev ikke advaret

I deres retlige vurdering tager de tre professorer udgangspunkt i de oplysninger, der kom frem i Minkkommissionens rapport. Og på den baggrund vurderer de, at Mette Frederiksen ikke har tilsidesat sine forpligtelser:

”I betragtning af, at Mette Frederiksen i tiden frem til pressemødet den 4. november slet ikke var bevidst om, at der var et hjemmelsproblem, og ingen i embedsværket på nogen måde benyttede den konkrete anledning til at henlede hendes opmærksomhed herpå, kan det med betydelig sikkerhed afvises, at hun på en retligt ansvarspådragende måde har tilsidesat en embedspligt ved ikke i den mellemliggende periode aktivt at have adresseret spørgsmålet,” hedder det i deres kronik.

De slår fast, at ministre som udgangspunkt bør kunne stole på, at de bliver advaret af deres embedsfolk, hvis de er ved at gøre noget ulovligt:

Det kan ”sædvanligvis antages, at der næppe i almindelighed vil kunne stilles særligt høje krav til en ministers faktuelle eller juridiske viden. Dette gør sig navnlig gældende, hvis ministerens embedsmænd har givet ministeren en redegørelse, der ikke bringer problemerne frem i lyset. Retligt set må en minister kunne handle i tillid til sine embedsmænds redegørelse og råd, medmindre det er oplagt, at disse er forkerte eller mangelfulde,” skriver de tre professorer.

”Det kan sædvanligvis ikke forventes, at en minister spørger ind til den slags og selv sikrer sig, at der er lovhjemmel til et indgreb i borgernes rettigheder, hvis vedkommende er omgivet af topembedsfolk, som ikke nævner eller i det mindste antyder, at der kan være et problem.”

Professorerne mener også, det spiller en rolle, at spørgsmålet om hjemmel rent faktisk var kompliceret.

”Det skal tages i betragtning, at det for selv de nærmeste ansvarlige i embedsværket var en teknisk betonet og juridisk vanskelig udfordring at få rede på hjemmelsspørgsmålet, som viste sig at kræve ret indgående undersøgelser af et kompliceret retsgrundlag,” skriver de.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Vestergaard

Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder, i Advokatrådets strafferetsudvalg fra 2021
cand.jur. (Københavns Uni. 1974), lic.jur. (Københavns Uni. 1987)

Jens Elo Rytter

Professor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Jørgen Albæk Jensen

Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
cand.mag. i samfundsfag og engelsk (1973), cand.scient.pol. (1984), cand.jur. (1989), dr.jur. (2009)