Holstein: Ubehageligheder sukret ind i smarte skattelettelser

ANALYSE: 2025-planen indeholder større forringelser af SU-systemet end forventet, mens skatteprofilen er mere lige end ventet.
Særlig pensionsforringelserne bliver svære at sluge for DF. Men taktisk set er udspillet smart i forhold til blå blok.

Det er de unge studerende og personer med 5-15 år til pension og efterløn, der er blevet de primære mål for finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) varslede katalog af ”ubehageligheder”.

Til gengæld gør Venstre-regeringen udspillet mere spiseligt for Dansk Folkeparti ved at give plads til en offentlig vækst på 0,5 procent og afskære de allerhøjest lønnede fra skattelettelser.

Den med spænding ventede 2025-plan blev tirsdag formiddag præsenteret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv, og det har været vigtigt for regeringen at signalere, at planen både kan ses som et valgoplæg og som en plan med godbidder til de forventede forligspartnere i blå blok.

Muggen millionær
Skattedelen af 2025-planen bliver tricky at håndtere for Liberal Alliance: LA får på den ene side opfyldt sit indædte krav om en lettelse af topskatten med fem procentpoint, på den anden side gælder det kun indtægten på op til en million. 

Regeringens forslag blev ikke overraskende plaffet ned af LA-støtte og tidligere Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen, der var tydeligt fortørnet over kun at få begrænset glæde af skattelettelsen.

Men Liberal Alliances leder Anders Samuelsen kommer i en næsten umulig situation, hvis han vil vælte regeringen på et udspil, der giver fulde fem procentpoints lettelse af topskatten til langt de fleste topskatteydere. Stålsatte blå øjne eller ej, vil Samuelsen i så fald blive sat i bås som millionærernes repræsentant i Tinget.

For Dansk Folkeparti ser det anderledes ud. Partiet ønsker af princip ikke topskattelettelser, ja faktisk ønsker partiet slet ikke skattelettelser overhovedet i den nuværende situation. Men en fordelingsprofil, der afskærer millionærerne fra den fulde gevinst og samtidig letter skatten for de lavestlønnede lønmodtagere, er mere spiselig for DF.

Det helt store slagsmål kan derfor flytte fra topskattelettelser til finansieringsdelen, der er vildt kontroversiel.

SU-kniven
Særlig angrebet på SU-systemet er langt mere omfattende end forudset på Borgen.

Alle vidste, at SU-systemet ville stå for skud, men de fleste forventede, at opstramningen primært ville ramme de studerende, der tager en to-årig kandidatuddannelse oven i den tre-årige bachelor-uddannelse.

I stedet lægger Venstre-regeringen op til en mere omfattende beskæring, der rammer alle studerende, fordi en del af uddannelsesstøtten fremover kun vil blive givet som lån. Halvdelen af det beløb, den studerende modtager, vil blive givet som støtte, den anden halvdel som rentefrit lån.

Det element kan Konservative og LA godt bakke op om, mens DF er principiel modstander. For rød blok er forslaget den rene gift. Det gælder også Radikale, der vil begå regulært harakiri, hvis partiet indskiber sig i et forlig med et sådant element.

Endnu en pensionsreform
Den anden gigantiske tidsel i regeringens udspil har form af en endnu senere pensions- og efterlønsalder. Således at personer født fra 1958 og frem kommer til at gå et halvt år senere på pension og et halvt år senere på efterløn.

I sig selv en beskeden forhøjelse, men forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i givet fald bliver den tredje forhøjelse af pensionsalderen på ti år.

Forslaget er allerede blevet hårdt angrebet for at være utåleligt for de lønmodtagere, der har haft et hårdt fysisk arbejde, siden de var 18-20 år og nu skal blive endnu længere på arbejdsmarkedet.

Derudover skaber udspillet nogle ulogiske forskelle mellem de enkelte årgange, så personer, der eksempelvis er født i 1953, slet ikke berøres, mens personer født i 1958, 1959 og 1960 tvinges til at blive betydeligt længere tid på arbejdsmarkedet. Dermed opstår et rent alderslotteri.

Den hastigt forhøjede pensions- og efterlønsalder bliver klart den bitreste pille at få klemt ned for Dansk Folkeparti.

Partiet er ganske vist tidligere gået med til langt hårdere indgreb over for efterløn og pensionsalder, men det var tilbage i 2011, da Danmark var i dyb krise. Dengang kunne rigtig meget accepteres af vælgerne under truslen fra krisens damoklessværd.

Det er slet ikke situationen i dag. Vækst og investeringer er langt fra i top i Danmark, men for den almindelige vælger er krisen allerede langt væk.

Ny løftebrudsdiskussion
Med indgrebene over for pension og SU vader statsminister Lars Løkke Rasmussen lige ind i et sandt bombardement af beskyldninger for løftebrud. For det var ikke lige den slags reformer, Venstre stillede i udsigt under valgkampen sidste år. Tværtimod blev endnu en forhøjelse af pensionsalderen konsekvent afvist og Radikale Venstre hånet, fordi partiet legede med de tanker.

Men ud fra ønsket om at skabe et stort økonomisk råderum er forslagene om senere pensionering og ringere SU yderst logiske. For netop disse indgreb skæpper rigtig godt i statskassen og giver dermed rum til både skattelettelser og en vis stigning i det offentlige forbrug.

Det sidste er ikke uvæsentligt.

Efter at have ført valgkamp på nulvækst lægger Venstre nu op til en vækst på 0,5 procent i det offentlige forbrug frem til 2025. Det er kun et mulehår fra den 0,6 procents vækst, Thorning-regeringen opererede med i sin plan, og dermed er flanken til S lukket på dette område.

Frem for alt nærmer Løkke sig her DF’s krav om en vækst på 0,8 procent. Det vil være en central faktor, hvis DF skal bringes til at acceptere højere pensionsalder og topskattelettelser.

Inspireret af Østrig
De vigtigste indrømmelser til DF skal dog stadig gives på udlændingeområdet. Her ser det mere broget ud.

Det bliver først klart senere på dagen, hvad regeringen helt præcis vil. Men allerede nu står det klart, at man er villig til at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der igen kommer ukontrollabelt mange. Her er man tydeligt inspireret af den østrigske model. Norge har lignende planer.

Derudover er det sandsynligt, at der kommer til at gå længere tid, før man kan få permanent ophold i Danmark. Det kan gøres helt uden at anfægte konventionerne.
Alt sammen fint for DF.

Der er dog fortsat meget langt til opfyldelse af DF’s krav om et egentligt opgør med konventionerne og indførelse af permanent grænsekontrol.

Dansk Folkeparti skal have en del mere hjem, hvis tidslerne skal sluges, men Venstre-regeringens udspil er så skræddersyet til et blåt forlig, som det kan blive i situationen. Om de blå bukser så kan holde eller ej, er stadig et helt åbent spørgsmål.

Forrige artikel Rebellernes år Rebellernes år Næste artikel 15 år efter 9/11: Syv myter om terrorisme 15 år efter 9/11: Syv myter om terrorisme
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.