Unge SF’ere er “meget bekymrede“ over omstridt Kosovo-aftale, som moderpartiet har leveret afgørende mandater til

Ærgerligt valg af Kosovo

Siden regeringen i december sammen med SF, Dansk Folkeparti og Konservative præsenterede aftalen om at leje fængselspladser i Gjilan-fængslet i Kosovo, har en række aktører kritiseret lovforslaget.

I en stribe af høringssvar har en række organisationer kritiseret lovforslaget, der beskrives som et “nybrud i dansk ret”, for at efterlade for mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan afsoningen rent praktisk skal foregå.

Havde jeg siddet i forhandlingslokalet, havde jeg i hvert fald krævet, at det skulle foregå et andet sted end i Kosovo.

Alexander Blavnsfeldt
Landsformand, SFU

Samtidig stiller organisationerne sig kritiske overfor, hvordan man vil kunne gennemføre ordningen uden et rettighedstab for de indsatte, især fordi Kosovo ikke er forpligtet til at overholde internationale menneskerettighedskonventioner.

Det faktum skaber bekymrede miner hos SF Ungdom.

Hvad tænker I om, at SF står bag aftalen om at leje fængselspladser i Kosovo?

“Der er bred enighed om, at det er nødvendigt at leje flere fængselspladser, fordi vi simpelthen ikke har nok fængselsbetjente eller fængselspladser i Danmark. Men vi er mange, der ærgrer os over, at det skal være i Kosovo. Det ved jeg, at SF også ærgrer sig en smule over,” siger Alexander Blavnsfeldt.

Altinget har også forsøgt at få en kommentar fra SF’s to europa-parlamentarikere, men ingen af dem har haft lyst til at stille op.

En nødløsning

SF-retsordfører Karina Lorentzen Dehnhart kalder aftalen “en nødløsning”, fordi det ifølge hende ikke muligt at oprette de tiltrængte fængselspladser i Danmark:

“Kunne jeg vælge frit, havde jeg valgt at lave pladserne i Danmark. Men det kan vi ikke umiddelbart gøre. Og der er ingen, som har intentioner om at gøre det her til verdens værste tilbud,” siger hun.

Regeringen har fremhævet, at Kosovo har forpligtet sig til at efterleve danske forpligtelser - også på de områder, hvor det er Kosovos jurisdiktion, der gælder.

Men alligevel rynker Alexander Blavnsfeldt på panden.

“Regeringen har generelt haft en lidt løs tilgang til de europæiske menneskerettigheder i tidligere lovforslag, og derfor stiller jeg mig ret kritisk overfor, at det lige netop er et land udenfor den europæiske union, man har valgt.”

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhart har SF valgt “at blive og kæmpe for, at tingene foregår ordentligt”. for blandt at sørge for, at retssikkerheden i aftalen bliver overholdt.

“Jeg tror nemlig, at der er færre ting, man kan få indflydelse på, hvis man står udenfor og råber, frem for hvis man sidder ved forhandlingsbordet,” siger hun.

Knap så heldige juridiske implikationer

Hos SF Ungdom anerkender Alexander Blavnsfeldt, at SF har haft vigtig indflydelse på aftalen.

Men alligevel er der stadig nogle “knap så heldige juridiske implikationer” ved Kosovo-aftalen.

SFU-formanden fremhæver, at hvis en indsat begår kriminalitet i Gjilan-fængslet, så bliver den danske afsoning “sat på pause”, indtil man har afsonet sin nye straf i et andet fængsel i Kosovo, hvor der ikke nødvendigvis vil være samme overvågning af forholdene.

“Hvis der er risiko for et brud på menneskerettigheder, så er det noget, man skal have afklaret juridisk, før man går videre med det,” siger han og tilføjer:

“For selvfølgelig kan Danmark ikke sende folk ned til et sted, som ikke lever op til menneskerettighederne.”

Det kan dog ifølge organisationerne Dignity og Institut for Menneskerettigheder bliver svært at sikre ud fra det nuværende lovforslag.

Når de indsatte skal transporteres til og fra Gjilan-fængslet, vil det nemlig foregå under Kosovos jurisdiktion, hvilket betyder, at Danmark ikke kan føre tilsyn på de områder.

Indtil det modsatte er bevist, vil jeg alligevel have en vis form for tiltro til, at tingene vil foregå ordentligt.

Karina Lorentzen Dehnhart (SF)
Retsordfører

Samtidig lægger aftalen op til, at hvis en lokalt ansat fængselsbetjent begår vold mod en indsat, så vil det være Kosovo, der skal efterforske sagen. Hermed har Danmark ifølge eksperter ikke mulighed for at sikre, at sagen bliver retsforfulgt.

“Jeg forstår godt, de er opmærksomme på det. Det er jeg også selv. Men det er vigtigt at understrege, at de indsatte stadig er vores ansvar, selv når de er under kosovarisk jurisdiktion. Så jeg synes, vi har hånd i hanke med det,” siger Karina Lorentzen Dehnhart.

Vil ikke give garantier

Som det ser ud nu, skal lovforslaget om at leje fængselspladserne i Kosovo endeligt behandles i Folketinget i starten af juni.

Men der er stadig uafklarede spørgsmål, som mangler svar.

Det drejer sig blandt andet om de indsattes mulighed for at få besøg af pårørende og eventuel transportstøtte i den forbindelse.

Det fremgår også i lovforslaget, at justitsministeren og sundhedsministeren vil have mulighed for at lave fravigelser fra danske regler for “rent praktisk at kunne gennemføre straffuldbyrdelsen i et fængsel i Kosovo”.

Fravigelserne har vakt bekymring hos Institut for Menneskerettigheder og Dignity, da man ikke ved, hvad det konkret vil indebære endnu.

“Udgangspunktet er den høje danske standard. Man må derfor formode, at fravigelserne vil indebære regler af en lavere standard,” har Therese Rytter, der er juridisk chef hos Dignity, tidligere udtalt til Altinget.

Er du sikker på, at retssikkerheden overholdes, som aftalen ser ud nu?

“Man kan jo aldrig give hundrede procents garantier. Der vil altid være en lille risiko, men jeg synes, vi har lagt mange gode trædesten hen imod, at det her kan blive et godt tilbud,” siger Karina Lorentzen Dehnhart og tilføjer:

“Indtil det modsatte er bevist, vil jeg alligevel have en vis form for tiltro til, at tingene vil foregå ordentligt.”

* Artiklen er blevet rettet til 1. juni 15.45, sådan at det fremgår tydeligt, at SFU's landsformand, Alexander Blavnsfeldt, godt kan forstå, hvorfor SF har valgt at gå med i aftalen om leje af fængselspladser i Kosovo.