Venstre på Stevns er i dyb splittelse og kan ikke blive enige om, hvem der skal være partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget til november.
Det skriver Sjællandske og meddeler, at den nuværende V-borgmester Mogens Haugaard Nielsen onsdag tabte en afstemning ved en generalforsamling, hvorfor partiet nu står uden spidskandidat.
I august besluttede Venstre ellers at pege på Mogens Haugaard Nielsen som borgmesterkandidat til KV17. En beslutning, der i går blev omstødt.
"Jeg er både skuffet og overrasket, mest over at et demokratisk valg hermed er tilsidesat. Det overstiger langt min opfattelse af demokratiet i Danmark," siger Mogens Haugaard Nielsen til Sjællandske.
Ifølge Sjællandske vil partiet nu arbejde på at finde nye kandidater frem mod et ekstraordinært opstillingsmøde i slutningen af februar.
Mogens Haugaard Nielsen har endnu ikke besluttet, om han vil fortsætte kampen for sin borgmesterpost eller vil droppe sit kandidatur.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det
- Holstein: Lars Løkke risikerer at skyde sig selv i foden ved at pege på Troels Lund
- Folketinget tabte historisk meget erfaring ved folketingsvalget i marts


















































