Vincent Hendricks: Digital valgkamp skal aktivere din vrede, angst og forargelse

DEBAT: Digital valgkamp er grundlæggende en kamp om vælgernes opmærksomhed. Og den vindes bedst ved at aktivere vores negative følelser, skriver Vincent Hendricks.

Af Vincent F. Hendricks
Professor, dr.phil., ph.d. samt leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Allerede i 1971 udtalte nobelpristageren i økonomi Herbert Simon sig profetisk om informationstidsalderen:

" ... i en informationsrig verden betyder rigdommen af information knapheden af noget andet: En knaphed af hvad det end er information forbruger. Hvad information forbruger er oplagt: Den forbruger modtagernes opmærksomhed."

At vi skal (for)bruge opmærksomhed for at blive informerede, gør den til en dyrebar ressource — den information, man er opmærksom på, bliver til ens erfarings- og vidensgrundlag – også i politik og i den forestående valgkamp.

Opmærksomhedens natur
Opmærksomhed er en ganske særlig form for ressource. Den er i modsætning til økonomiske midler og politisk magt mere ligeligt fordelt. Selvom nogle kan holde opmærksomheden længere tid og mere koncentreret end andre, er der — i forhold til andre ressourcer — kun marginale forskelle i mængden af opmærksomhed til rådighed for den enkelte. Den kan ikke akkumuleres og spares op, som penge kan.

I vores vågne tilstand (for)bruger vi konstant vores opmærksomhed: Vi er hele tiden opmærksomme på noget, men uden at vi af den grund løber tør. Det betyder dog ikke, at den uden omtanke bør spenderes på hvad som helst. For det ligger i opmærksomhedens natur, at den er begrænset.

Når den individuelle opmærksomhedskapacitet er fikseret, og mængden af opmærksomhed er konstant, bliver allokeringen af opmærksomhed et nulsumsspil for den enkelte: Det, at noget får opmærksomhed, betyder, at der er andet, som ikke gør. Udvælgelsen af information er afgørende for, hvordan man er informeret.

Vrede, angst og indignation
I valgkamp er det som oftest sådan, at afhængig af farve og placering i Folketingssalen er der helt bestemte temaer, man går til valg på. Det være sig flygtninge, grøn omstilling og så fremdeles. Dette er udvælgelsen – og resten handler om marketing, og hvordan der kan skabes opmærksomhed om præcis de udvalgte temaer i vælgerbefolkningen.

Studier viser, at det, der larmer, og i særdeleshed de temaer, der pirker til menneskers vrede, angst eller indignation – vrede over bilagsrod; angst for, at de fremmede kommer; indignation over politikernes pensioner eller socialt bedrageri – er meget smitsomt på nettet og kan tage uforholdsmæssigt megen opmærksomhed.

Vrede, angst og indignation er følelser karakteriseret ved, at de animerer os til at gøre noget – dele, kommentere, synes godt om eller kritisere. Sådanne følelser kendes inden for psykologien som 'negative aktivitetsmobiliserende' følelser. Over for dem står de 'positive aktivitetsdemobiliserende' følelser såsom lykke, glæde eller sympati. Det er tilstande, vi er i, uden man selv eller andre tilskyndes til at gøre noget ved det.

Skriver man på nettet, ”Hvor er jeg glad i dag”, så vil det ikke i nævneværdig grad blive delt i sammenligning med, hvis man skriver ”Det er også for galt med alle de %%&!@@@#€!! indvandrere, der vælter ind over grænserne”.

Når du deler
Det er blevet fastslået i forskningen, at mangt en fake news-historie er baseret på præcis de negative aktivitetsmobiliserende følelser, fordi de kan tiltrække sig store mængder opmærksomhed og spredes hurtigere end positive politiske fortællinger. Det er ikke primært algoritmer, der står for denne spredning - det er os selv, når vi bliver oprevede og dermed deler.

Så husk: Hvis der er en politiker, et budskab eller et valgtema, der virkelig gør dig vred i den kommende valgkamp, så kan det være, fordi nogen spekulerer i din opmærksomhed. Dette uafhængigt af om det, der formidles, er sandt eller et realiserbart valgløfte. Tænk blot på ”Build a Wall!” i USA eller valgløftet om en trafikring omkring København.

”Build a wall!” bliver formentlig aldrig til noget; trafikringen omkring København blev aldrig til noget. Men opmærksomhed – det fik begge politiske temaer rigelige mængder af.    

Forrige artikel Guldborgsund Kommune: Dannelse er glemt til fordel for test og karakterræs Guldborgsund Kommune: Dannelse er glemt til fordel for test og karakterræs Næste artikel Krigsveteran: Jeg døde – og blev genoplivet til en udmattende kamp mod systemet Krigsveteran: Jeg døde – og blev genoplivet til en udmattende kamp mod systemet
  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Deling er vigtig i en verden, hvor fake news defineres til at være


    holdninger og oplysninger, som ikke deles af din stat eller regering!

    For regeringer og stater gælder det om at demobilisere menneskers egen tænkning og vilje ved at skabe en falsk agenda om evig lykke og glæde, og sympati for de regerende og de som regeres.

    Det er den sande fake news,
    Hvis man iagttager de virkelige begivenheder, der begraves dybt under glasuren.

  • Anmeld

    Lau Dam Mortensen · Bachelor i Fysik

    Derfor gem din vrede

    Undertryk vreden og lad den blive i maven ind til den er helt forsvundet, så vil du være glad hele tiden og aldrig vred. Du ved du er vred over politikerne men at stemme på yderfløjene i protest er jo yderst farligt. Tænk på hvad Enhedslisten dog ikke kunne finde på hvis de fik magten (du behøves ikke tænke du kan jo læse deres politik forslag, men det gider du ikke). Stem derfor på S, de siger jo de rigtige ting, men gør det modsatte.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Empati

    Lidt lomme filosofi.
    Du kan ikke føle glæde, hvis du ikke har været nedtrykt. Du kan ikke være modig, hvis du ikke kan føle frygt. Du kan ikke føle dig opstemt, hvis du aldrig har været nedtrykt.
    Og du kan ikke føle medfølelse, hvis du ikke kan føle vrede.
    F.eks. der begås en grusom forbrydelse og nogle kræver en streng straf. Andre vil holde hovedet koldt. Ingen er jo blevet bedre af strenge straffe og statistisk virker det ikke.
    Er det fordi de ikke kan føle empati med offeret ?
    Og strengt taget kan vi vel heller ikke tilgive, hvis vi ikke kan føle vrede eller endog had.
    Jeg husker Etiopien sult katastrofen. tilbage i 80erne. Min kammeraet, som var blevet en intolerant og snæversynet skid , efter han kunne kalde sig mester med 2 ansatte, henvendte sig i chokeret tilstand til mig. Han havde set billederne af udmarvede og døende børn. Han spurgte. " har det ikke også rystet dig" Jeg gravede dybt i mit indre, men måtte erkende, at trods mine humane og korrekte meninger- Følte jeg intet. Det var for langt væk. Men det rystede mig derimod at jeg måtte erkende at jeg var blevet afstumpet. Og det var slet ikke det billede jeg havde af mig selv.
    I dag har jeg det heldigvis sådan at jeg let bliver oprevet og vred, når jeg støder på , hvad jeg opfatter som uret.
    I København, som jo er en "rød by" Har vi set en socialt udsat blive samlet op fra gaden i en tilstand som en KZ-fange. Inden han kunne bevilges førtidspension. Arbejdsløse sendt i smertehelvede aktiveringer, fordi kommunen finder det økonomisk fordelagtigt.
    Det kom, ligesom, helt bag på dem at nogen tog notits af det . Faktisk fandt venstrefløjen kulturlivet vigtigere.
    Jeg er enig i at vrede, had og hævn er følelser, som ikke må tage overhånd.
    Men jeg ser også en stor trussel fra det politiske system og meningsdannere . At de mister empati med folk som ikke befinder sig i deres elfenbenstårn. Det finder jeg også dødsensfarligt for vores demokrati og ikke mindst menneskerettigheder.
    Jeg mener at vi ser politikkere som har mistet forbindelsen til befolkningsgrupper, om hvis, de hævder at varetage deres interesser. Og jeg kan ikke pege på noget parti.
    Vrede og had må ikke tage overhånd, men jeg tror vi er afhængige af disse ubehagelige følelser for at være hele og socialt velfungerende mennesker.
    Forøvrigt vil jeg foretrække, selv ,at vælge , hvad som skal have min opmærksom. Det ønsker jeg ikke formyndet. Selvfølgelig bliver jeg også påvirket og kan rives med af stemninger som er mindre sympatiske, men det kan du også V.F.H. det tror jeg er vores natur, men vi har også evnen til at træde et skridt tilbage og vurdere om vi er rationelle.
    Tyskland i 30erne havde ingen sociale og netmedier. De fik al information fra Goebbels´ propagandamaskine . Så jeg ser egentlig ,også, sociale medier og netforums som et værn mod at vores vrede får lov til at lægge den politiske dagsorden.
    Jeg er ikke så bange for at trollene på yderfløjene.Så længe at debatten er fri.

    Og V.F.H. Velkommen til den digitale boble på Altinget. Du har så tit gjort mig klogere.
    Jeg håber vi også kan bidrage med noget.


  • Anmeld

    D. Santina Matias Marcelino · Cosa Nostra

    Vincent F. Hendricks

    Jeg har ikke så meget at sige andet end du begår en række logiske fejlslutninger uden kritisk sans overfor medierne. Du burde vel vide en digterfilosof engang sagde: Intet er så farligt end, politik, religion og filosofi.

    Du burde vel også vide, at etablerede medier fordrejer informationer for at holde medievirksomheden kørende.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Som ARD rapporterer om Chemnitz,har det ikke noget at gøre med journalistik

    Du kan ikke forestille dig, hvad der sker i dette land lige nu. Nej, du vil ikke engang forestille dig, hvad der sker her hver dag. ARD Tagesschau er et glimrende eksempel på, hvordan Falske Nyheder fungerer, og hvorfor offentligheden ikke har noget at gøre med journalistik længere.

    Chemnitz 8.000 mennesker demonstrerede efter et opkald AFD og Pegida mod flygtningepolitikken i fru Merkel, imod daglig vold i vores land, begået af flygtninge, senest på en festival i Chemnitz med en død og to alvorligt kvæstet. Og det viste 3.000 mennesker på opfordring af den evangeliske kirke til et farverigt samfund, der byder velkommen flygtninge fra menneskeheden og afviser "højre lokkemad". Indtil videre, så godt. Demokrati ville blive kaldt det. Begge synspunkter er legitime. Kun 18 skadede og 37 kriminelle anklager viser, hvordan revet vores land er blevet gennem fru Merkels flygtningepolitik.

    Om eksperten
    Klaus Kelle (59) er en kolonneforfatter og medie iværksætter. Den uddannede journalist har arbejdet for medievirksomheder som Axel Springer, Gruner & Jahr og den norske Schibsted-gruppe i 30 år . I dag skriver han politiske kolonner og kommentarer til aviser og bloggen www.denken-erwuenscht.com .

    De kan ikke gøre det
    Og ved du hvad? Ikke en enkelt deltager i den næsten tre gange større AFD-demonstration talte i nyhederne . Højttalere også. Ingen. Zero. Nada. I stedet en kort pande skudt på den etniske quench faktor Björn Hocke fra AFD og original lyd til original lyd, den farverige Tyskland. Jeg har været journalist i 35 år, men jeg tænker altid: de kan ikke gøre det. Det er som i tidligere tider i DDR. I det mindste må de foregive, at de er neutrale og ikke-partisanere. Mindst en enkelt deltager fra den meget større demo at tale, og hvis kun med en halv sætning, for at holde regningen.
    Men de gør det ikke. Forresten kom programmets anden meddelelse fra Hamburg , et bidrag med noter "mod højre" og for den farverige livsstil spylt med flygtninge til Tyskland.

    Daglige emner skal undskylde
    I søndag udgaven af ARD dagsorden emner derefter den næste public-law knocker. Præsident Caren Miosga undskyldte: "Når vi rapporterede om rallierne i Chemnitz i Tagesthemen i går, brugte vi ved en fejltagelse også billeder fra demonstrationen i mandags uden at blive identificeret. Vi undskylder for det. "

    Vi beklager, kære kollega Miosga. Hvad hun ikke nævnt er, hvilke billeder blev brugt der "ved en fejltagelse". Det var Youtube -Filmchen, hvor et tog med tilsyneladende højreorienterede deltagere utiltalende slogans blev råbte såsom "Vi er de fans, Adolf Hitler hooligans!" Ledsaget af bifald. Påstås kaldt på rallyerne lørdag - men faktisk på mandag før. Til dette, voice-over: "Nogle af deltagerne i toget viser helt ekstremt åben" Watch vidunderligt at få nok den mest ønskede scenarie, bekymrede borgere til "nazister" til ringere. Åh nej, det var fejlagtigt ... undskyld mig!

    Det er en skandale hvad disse hovedfinansierede midler gør her. Men hvad gentlemændene i de frodige radiostationer ikke er klar over, er, at et stigende antal borgere ser gennem denne slags folly-mongering og simpelthen slukker det. Selvfølgelig skal du betale dine gebyrer alligevel.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Indvandringen må stoppe nu!

    Der er ingen tvivl om hvad problemet er i DK nu. Og det er over alle fløje. Og det er religiøse indvandrere og deres utilhør i ateistisk Danmark.

    Jeg kommer til at stemme på S næste gang. Tror jeg..Gør ondt. Da jeg altid har stemt på Enhedslisten-socialisterne. Og gør det kun da den nuværende borgerlige frie indvandrerpolitik ikke kan fortsætte. Med nye månedlige rekorder af indvandrer , måned efter måned..

    Selvom om Enhedslisten har landets strammeste indvandringspolitik mht. østeuropæere. (De kæmper mere indædt end socialdemokrater her for lønmodtagere), kan Danmark ikke tage alle disse Afrikanske-muslimske indvandrer. De forårsager så meget vold og kriminalitet nu, og er uintergrerbare i Dansk kultur. Derfor går jeg til S nu, og kun derfor!

    Danmark har været under en immigrations bombe i 3o år nu. Vi kan ikke tage flere. Disse indvandrer ødelægger DK. Vi må stoppe alle nyankomne adgang til statsborgerskabet.. Ellers kan den Danske model ikke fortsætte..

    DK skal også stemme om indvandringspolitikken. Hvor mange, hvorfra, religion, mv. Dette er demokrati. Før det er for sent.

    Muslimer har jo nær 3 gange så mange børn som etniske Danske ateister? Nej tak. Fratage disse ytringsfrihed om DK tak, som statsborgerskab for alle nyankomne muslimer-indvandrer generelt... Vi skal aldrig overtages af islamister i ateistiske DK, som andre religiøse-som ej andre indvandrere. . Og det haster nu med lovgivning på området, før det er for sent.