Vismænd: For tidligt at sende penge ud til danskerne for at genstarte økonomien

NOTAT: Politikerne burde vente til efter sommerferien med at vurdere, om borgerne skal have ekstra penge for at sætte gang i forbruget. Det siger de økonomiske vismænd i nyt notat, som kommer umiddelbart efter, at et flertal har besluttet at sende milliarder kroner ud til større forbrug i sommerferien. Vismændene er i øvrigt forsigtige optimister på dansk økonomis vegne.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard er forsigtig optimist, når det gælder chancen for, at dansk økonomi kommer hurtigt ud af krisen. Men politikerne burde vente med at sende penge ud til borgerne, til hjælpepakkerne er ophørt, så man kan se, om der er behov for at sparke gang i forbruget, lyder anbefalingen. 
Overvismand Carl-Johan Dalgaard er forsigtig optimist, når det gælder chancen for, at dansk økonomi kommer hurtigt ud af krisen. Men politikerne burde vente med at sende penge ud til borgerne, til hjælpepakkerne er ophørt, så man kan se, om der er behov for at sparke gang i forbruget, lyder anbefalingen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Cecilie ToftKristine Korsgaard

Dagen efter, at en stor del af danskerne vågnede op til nyheden om, at knap 43 milliarder kroner er på vej til deres bankkonti til efteråret, fraråder de økonomiske vismænd politikerne at sende pengene ud til borgerne allerede nu.

For man kan reelt ikke vurdere behovet for at sparke gang i forbruget efter corona-nedlukningen, før de såkaldte hjælpepakker hører op i august. Det skriver formandskabet for De Økonomiske Råd, også kaldet de økonomiske vismænd, i et nyt diskussionsoplæg tirsdag.

“Vi anbefaler at man lige klapper hesten inden man begynder at stimulere økonomien. Det ser ud til, at der kan blive et behov, når hjælpepakkerne ophører, men det er stadig for tidligt at vurdere nu. Vi anbefaler at vente med den endelige vurdering til den anden side af sommerferien, når de største hjælpepakker er ophørt,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelse.

Den økonomiske redegørelse udkommer umiddelbart efter, at et bredt flertal i Folketinget natten til mandag blev enige om en genopretningspakke. Den indebærer blandt andet, at erhvervsaktive danskere får udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge, som de ellers først ville have fået, når de går på pension, og at borgere på overførselsindkomst får en check på 1000 kroner skattefrit. Samtidig er det besluttet, at hjælpepakkerne ophører efter sommerferien.

Vi vurderer, at der er en reel mulighed for, at dansk økonomi kommer sig relativt hurtigt oven på det
voldsomme stød, der har ramt os.

Carl-Johan Dalgaard
Overvismand

Borgerne kan først forvente at få pengene ind på kontoen efter sommerferien, men beslutningen er truffet. Og ved præsentationen af pakken opfordrede politikerne danskerne til at "svinge dankortet" allerede i sommerferien, før pengene er udbetalt.

Økonom: Penge kan gå til spilde
Vismændene slår dog fast, at selve tiltaget om at sende feriepengene ud til borgerne er et godt instrument til at sætte gang i økonomien. Også det at give borgere ked lav indkomst en check kan være en god idé. Det er timingen, der kan være problemet.

Ifølge Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet, er bekymringen ikke overophedning, men "blot" at tiltaget kan vise sig at være unødvendigt, hvis danskernes forbrug stiger hen over sommeren.

”I værste fald risikerer vi, at de 1,8 milliarder kroner regeringen har sat af til at sætte gang i dansk økonomi, gennem at give penge til danskere på overførselsindkomster, går til spilde," siger Søren Hove Ravn.

Hvis danskerne forbrug fortsat stiger hen over sommeren, er det nemlig ikke sikkert, at der er behov for at sætte flere penge af til at stimulere efterspørgslen i dansk økonomi, uddyber han.

”Vi ser på nuværende tidspunkt at husholdningernes forbrug stiger, men vi ved ikke hvad der sker med forbruget og arbejdspladserne, når hjælpepakkerne udfases. Og man kan først helt konkret vurdere, hvilke ekspansive finanspolitiske værktøjer man skal bruge, når man ved nærmere, " lyder det fra Søren Hove Ravn.

Andre hovedpointer i notatet
En anden hovedpointe fra vismændene er, at dansk økonomi i skrivende stund ser ud til at kunne komme relativt hurtigt over coronakrisen. Dét såkaldte hovedscenarie, vismændene nu opererer med, ligner det, der i foråret blev kaldt det optimistiske scenarie. 

Vismændene fremhæver, at "genåbningen er sket relativt hurtigt uden, at smittetrykket er steget, og at flere indikatorer peger på en relativt hurtig
normalisering af det private forbrug og på boligmarkedet".

"Vi vurderer, at der er en reel mulighed for, at dansk økonomi kommer sig relativt hurtigt oven på det voldsomme stød, der har ramt os," siger Carl-Johan Dalgaard i pressemeddelelsen.

Alligevel vurderer de, at beskæftigelsen vil være påvirket i hvert fald frem til slutningen af 2021. Og man kan ikke udelukke, at økonomien udvikler sig "værre" - her er det især udviklingen i den globale økonomi, der er afgørende, skriver vismændene. Samlet set er der dog "basis for forsigtig optimisme," konkluderer de.

Vismændene kommer også omkring andre måder at stimulere økonomien på end at sende feriepengene ud til danskerne. Forslaget fra Venstre om at halvere momsen for at sætte gang i økonomien har fået hård kritik af økonomer, og vismændene slår også fast, at "generelle skattelettelser eller en midlertidig reduktion af momsen ikke er velegnede instrumenter".

Sæt EU-krav på pause
Det er også værd at bemærke, at vismændene har en klar anbefaling til de danske politikere i forhold til kursen i EU. I øjeblikket er de ellers strikse regler for, hvor meget EU-landene må gældsætte sig, suspenderet, så landene kan føre en lempelig finanspolitik for at komme ud af krisen. De danske vismænd anbefaler, at man også suspenderer reglerne i 2021.

"Danmark bør (...) understøtte tiltag, der muliggør finanspolitiske lempelser i de enkelte EU-lande," skriver vismændene.

I forhold til diskussionen om, hvorvidt Danmark skal gå med på at, at EU-landene skal hæfte kollektivt for gæld i eksempelvis de sydeuropæiske lande, peger vismændene på fordele og ulemper. Samlet set kan det "ideelt set både være til fordel for landene selv og EU som helhed," skriver vismændene, men peger på, at det kan være en god ide til gengæld at stille krav om, hvilken økonomisk politik, landene skal føre.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)









0:000:00