BL: Vi må have fast politi tilbage til de udsatte boligområder

DEBAT: Det kan være en meget giftig cocktail for de udsatte boligområder – og for samfundet som helhed – hvis ikke politiet kommer tilbage og deltager i den forebyggende indsats i de udsatte boligområder. Det skriver Bent Madsen, administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger.

Af Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Politiet er på linje med de lokale folkeskoler, de sociale myndigheder og ungdomsklubberne en helt nødvendig aktør i de udsatte boligområder, hvis bandernes fødekæde skal sprænges. Og det skal den. For de udsatte boligområder er generelt på vej frem. Specielt de unge klarer sig bedre, når det gælder uddannelse og job.

Det er også ifølge Rigspolitiets tryghedsindeks blevet tryggere at bo i langt de fleste af de udsatte boligområder.

Men tryghed er ikke nogen naturlov. Den er mange steder skabt gennem et tæt samarbejde mellem kommuner, skoler, boligorganisationer og ikke mindst politiet. Der er taget hånd om de små brødre, så de ikke kom ind i samme løbebane som nogle af deres ældre brødre, der er havnet i uføre.

Men nu er der fra flere boligområder alvorlig bekymring over, at politiet er forsvundet fra området. Og i magasinet Boligen har direktørerne fra flere af landets politikredse gjort det til en tilståelsessag.

Grænsekontrol og bevogtningsopgaver
De har ikke tid til at være der, fordi de også skal deltage i bevogtningsopgaver, øget grænsekontrol med videre, og det kan være en meget giftig cocktail for de udsatte boligområder – og for samfundet som helhed – hvis ikke politiet kommer tilbage og deltager i den forebyggende indsats.

Over hele landet synes billedet at være, at bandekriminaliteten er stigende, og der rapporteres jævnligt om skudepisoder forskellige steder i byerne. Denne tendens mærkes også i de udsatte områder, og her er en klar risiko for, at de små brødre rekrutteres til banderne.

Det kan sætte gang i en negativ spiral, som vil byde på utryghed i både de udsatte boligområder og i resten af samfundet i øvrigt.

I forbindelse med politiforliget, der blev indgået i 2011, blev det besluttet, at politiet fik en lille kvart milliard kroner til i perioden fra 2012 til 2016 at gøre en ekstraordinær indsats i de udsatte boligområder i forhold til at forebygge, at unge blev rekrutteret til bande- og rockerkriminalitet.

Mange forskellige værktøjer og metoder blev i perioden afprøvet. Men det, der uden tvivl virkede bedst, var fast forankret politi, som lokalbefolkningen kom til at kende og respektere.

Politibetjente kunne (ligesom skolelæreren, ejendomsfunktionæren eller medarbejderen i ungdomsklubben) holde øje med, om et barn eller en ung var begyndt at gøre dumme ting og var på vej i dårligt selskab.

Den lokale betjent kunne kontakte forældrene, så vejen ind i det dårlige selskab blev stoppet. Det var yderst succesfuldt. Områder som eksempelvis Askerød havde stor gavn af betjente, der tog disse udfordringer op.

Banderne skal bekæmpes
Op til politiforliget i 2015 lavede magasinet Boligen en undersøgelse blandt samtlige borgmestre, der i deres kommune havde boligområder, som figurerer på Rigspolitiets liste over såkaldte sub-områder.

Samtlige borgmestre tilkendegav, at det ville være dybt skadeligt, hvis det fastforankrede politi og deres relationsarbejde i forhold til lokalbefolkningen og i særdeleshed de kriminalitetstruede igen forsvandt, som det var tilfældet efter politiforliget i 2007.

Dengang blev det vedtaget, at alle politiopgaver skulle overgå til patruljering. Et system, hvor det er den nærmeste – og ikke altid stedkendte betjent – der dukker op, når noget er galt. Det virkede ikke efter hensigten.

De gode resultater kom ved genindførelsen af fast forankret politi, der kan udføre det helt nødvendige relationsarbejde i forhold til at sikre tryghed og forhindre børn og unge i at ødelægge deres fremtid med en kriminel løbebane. Det blev da også noteret af politikerne. Justitsminister Søren Pind sagde således i forbindelse med indgåelsen af politiforliget for 2015, at indsatserne med fast politi i boligområderne skal fortsætte.

Jeg tror, at alle er enige i, at bander skal bekæmpes med en kontant indsats på tværs af matriklerne. Samtidig skal vi sikre, at politiet sammen med de øvrige aktører er en stærk medspiller i det lokale forebyggelsesarbejde af banderekrutteringen i de områder, hvor mange unge mennesker kan have udfordringer.

Forrige artikel KL: Kun hvis alle står sammen, kan vi gøre op med ghetto-udfordringerne KL: Kun hvis alle står sammen, kan vi gøre op med ghetto-udfordringerne Næste artikel Socialdemokratiet: Ghettoplan må fokusere på årsagerne Socialdemokratiet: Ghettoplan må fokusere på årsagerne
Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

DEBAT: København bliver en ø større, når Lynetteholmen efter planen står færdig i 2070. Men er det den rette vision for København? Og hvordan skal projektet overhovedet realiseres? Det stiller Altinget skarpt på i en ny temadebat.