Socialdemokratiet: Ghettoplan må fokusere på årsagerne

DEBAT: Folk siger, at ghettoerne er noget skidt, men der er ingen, der siger hvorfor det er blevet så skidt. Sådan skriver Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet, der kalder på løsninger over flere valgperioder.

Kaare Dybvad
Boligordfører for Socialdemokratiet

”Folk i herredet siger vel, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.”

Sådan siger Holbergs Jeppe, når han forsøger at forklare, hvorfor folk er efter ham for hans drikkeri. På samme måde har det i mange år været med de såkaldte ghetto-planer. Folk siger, ghettoerne er noget skidt, men der er ingen, der siger, hvorfor det er blevet så skidt.

De mest belastede boligområder, der fylder op på regeringens ghettoliste, har hver deres historie. Nogle er resultater af de modernistiske arkitekters bagvendte visioner. Andre er bygget på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted.

Andre igen er nærmest lavet til at huse de sociale problemer, man i forvejen havde. For dem alle gælder det dog, at de løsninger, som gælder generelt i samfundet, også skal bruges til at løse ghettoernes problemer.

På langt sigt betyder det, at vi skal arbejde for at skabe mere blandede boligområder. De store almene boligområder skal blandes op med andre boligformer, ligesom store enklaver af ejerboliger skal have plads til alment byggeri.

Opprioriter boligsociale helhedsplaner
Tiden med gigantiske almene boligområder er forbi, og vi må skridt for skridt tage et opgør med den planlægning, som blev lavet i fingerplanen i 1947, hvor man inddelte forstæder i hovedstaden efter sociale kategorier.

På kort sigt betyder det, at vi skal sikre os, at de nye generationer får bedre muligheder end de tidligere fik.

Det gode arbejde med at sikre ungdomsuddannelser til flere, der vokser op i belastede boligområder, skal fortsættes, der skal sikres tryghed for alle beboere, og vi skal sørge for, at det bliver nemmere at slå ned på de få, der ødelægger det for de mange.

Regeringens kontanthjælpsloft gør det desværre ikke nemmere at nå den ambition. Mange af de hårdest ramte boligområder i provinsen kan nu se frem til, at kommuner i hovedstadsområdet beder deres kontanthjælpsmodtagere om at flytte på landet.

Et kommunaløkonomisk kneb, som Glostrup Kommune allerede er blevet taget i at bruge, men som sikkert også er anvendt andre steder. Måske vil det betyde, at der bliver færre ghettoområder i de rigeste kommuner, men det samlede antal sociale problemer vil uden tvivl stige.

Men jeg håber ikke, at det dermed forhindrer regeringen i at spille ud med en ghettoplan, som forholder sig til de reelle problemer. Som opprioriterer de boligsociale helhedsplaner, som styrker skolerne i de belastede kvarterer, og som holder fast i de lokale politibetjente i boligområderne.

Vi løser ikke sociale problemer inden for en valgperiode, men hvis vi laver de rigtige rammer, kan vi give de nye generationer bedre muligheder end de foregående.

Forrige artikel BL: Vi må have fast politi tilbage til de udsatte boligområder BL: Vi må have fast politi tilbage til de udsatte boligområder Næste artikel DKR: Vi skal tænke på tværs af indsatserne DKR: Vi skal tænke på tværs af indsatserne
  • Anmeld

    Kim Tverskov · Journalist og samskabelseskonsulent

    Behov for ny ghettopolitik

    Kaare Dybvad skriver, at en ny ghetto-plan skal tage fat i årsagerne til at vi har udsatte boligområder. Han nævner så, at man skal fastholde og udvikle helhedsplaner, styrke skolerne og lave blandede boligområder. Men det er jo ikke årsager, men symptomer.

    Årsagen til ghettodannelse er en politik, der har skabt en social- og etnisk skæv beboersammensætning. Derfor skal en ny ghetto-plan tage fat i at ændre beboersammensætningen. Det kan ske, hvis vi fjerner fokus fra ghetto-områderne til at fokusere, på hvordan de øvrige almene boligområder (der udgør 85 % af de almene boliger), kan integrere de sociale og etniske udfordringer.

    Hvis man over en 10-15 årig periode sætter ventelisterne på stand by og giver beboere fra udsatte boligområder fortrinsret til at flytte ind i de velfungerende boligområder, vil vi over en årrække kunne udtynde de sociale problemer.

    De ressourcesvage skal med andre ord have tilbud om at kunne flytte ind i de ressourcestærke områder. Det skal ske frivilligt og med økonomisk støtte til flytning og til en evt. huslejenedsættelse i en kortere periode. Samtidig skal man tilbyde de ressourcestærke borgere en midlertidig økonomisk fordel ved at flytte til de udsatte boligområder.

    Politikerne på Christiansborg bør indse, at man via en simpel lovgivning om dette vil kunne afvikle ghettoerne og spare en masse penge på en ekstraordinær social indsats. En omfordeling af den sociale belastning vil automatisk løse en række af de problemer, man i dag er optaget af: Det vil kunne skabe bedre integration, bedre skoler, mindre kriminalitet og færre parallelsamfund.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Man byggede ghettoer, og nu har man dem naturligvis

    De Sociale Boligselskaber og Socialdemokratiske arkitekter byggede ghettoer, kasernebyggerier der i deres arkitektur og ensartede organisering og afsondrethed fra almindelig bymæssig bebyggelse ikke afviger fra gamle Østtyske kaserner og DDR-plattenbaubyggeri.
    Og når man planlægger og bygger ghettoer, får man naturligvis også et ghettoproblem med nogle af de der bor der.
    Der findes kun én løsning og den er arkitektonisk. Riv hver anden kaserneblok ned og skab almindelige trafikveje igennem og lad beboerne få de frilagte arealer som kolonihaver, og sælg lejlighederne som ejerlejligheder - til en pris beboerne kan betale.
    Så opstår der straks ansvarlighed, orden og påpasselighed og beboerne betaler herefter selv for det hele. Kom nu i gang, i stedet for den 27-ende ghettoplan der heller ikke vil virke.

Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

DEBAT: København bliver en ø større, når Lynetteholmen efter planen står færdig i 2070. Men er det den rette vision for København? Og hvordan skal projektet overhovedet realiseres? Det stiller Altinget skarpt på i en ny temadebat.