Anker Brink Lund i ny bog: Den politiske dimension i civilsamfundet har det skidt

INTERVIEW: Civilsamfundet fylder mere og mere i den politiske bevidsthed, men er samtidig i fare for at miste en del af sin sjæl og eksistensberettigelse, advarer den bogaktuelle professor Anker Brink Lund fra CBS. 

Der er noget paradoksalt over det: Mens civilsamfundet vinder terræn i den offentlige debat og den politiske bevidsthed, indskrænkes dets råderum gradvist. En leverancelogik trænger sig mere og mere på og fortrænger alle de mange andre ting, som civilsamfundet også er.

Og det går blandt andet ud over foreningernes traditionelle rolle som fortalere.

”Foreningerne i Danmark har altid spillet rollen som advokater for et synspunkt. Det gør de kun i begrænset omfang i dag, blandt andet fordi de er blevet dybt afhængige af offentlige bevillinger,” siger Anker Brink Lund.

Han er leder af CBS Center for Civilsamfundsstudier. I 2011 udgav han og Gitte Meyer bogen ”Civilsamfundets ABC”. Nu er forfatterparret klar med den svære toer, endnu en encyklopædi, der under titlen ”A – Å om civile samfund” leverer 29 opslag om centrale begreber i de civile samfund.

Og læg mærke til sondringen mellem civilsamfundet og de civile samfund. For den er ikke tilfældig, men tværtimod udtryk for en bevægelse i forfatternes syn på det civile.

”Vi er blevet syv år klogere,” siger Anker Brink Lund:

”Noget af det, vi troede, da vi startede, var, at det civile var en sektor. Men det civile er ikke et sted. Det er mere nogle normer, som kan findes i alle mulige sammenhænge – i familien og religionen og også i både det offentlige og det private.”

At være subjekt i demokratiet
Ved første øjekast kan det ligne ren semantik. Men det er faktisk en væsentlig skelnen, pointerer professoren. For de to civilsamfundssyn lægger op til markant forskellige forståelser af den civile rolle.

”Det civile handler for eksempel om henvendelsesform, om at tage sig tid til at tale med hinanden, om at være uenige på en civiliseret måde,” siger Anker Brink Lund og fortsætter:

”Hvis jeg skal blive lidt højstemt, så handler det civile i virkeligheden om at give folk mulighed for at have den rolle, det er at være subjekt i demokratiet – ikke som individuel bruger af offentlige ydelser eller som masse, men som en gruppe af borgere, der har nogle synspunkter og samtidig har noget at komme med, for eksempel i form af tilbud til andre om at hjælpe hinanden.”

Over for det står en stadigt mere dominerende definition af civilsamfundet som en sektor. Og den måde at betragte det civile på byder professoren imod.

”Hvis man opfatter et civilsamfund som et sted, så kan man sådan set kaste en hel masse opgaver på det - uden at lytte til borgerne i det,” siger Anker Brink Lund og uddyber i eksempelform:

”’Vi har brug for X antal varme hænder. Det må I levere, for kommunen leverer rammerne, og markedet er ikke i stand til det, for der er ikke profit at hente i det.’ Det vil sige, at dialogen foregår som en slags serviceleverance.”

[Artiklen fortsætter under boksen.]

 

 

Sammenblanding af det civile og det sociale
Fra sit kontor på CBS ser Anker Brink Lund en stigende tendens til, at forståelsen af civilsamfundet handler om foreninger, der leverer frivillige hænder til et skrantende offentligt velfærdssystem. Og parallelt med det fylder det sociale mere og mere – til tider så meget, at man forveksler det sociale og det civile, siger han.

”Der er rigtig meget – også på Altinget: civilsamfund – der handler om sociale problemer. Og det er selvfølgelig vigtigt. Men det civile kan ikke reduceres til det sociale – altså for eksempel til et spørgsmål om, hvem der leverer den bedste velfærdsservice,” siger Anker Brink Lund.

Og det er præcis, hvad der er ved at ske, mener professoren.

”Civilsamfundet er blevet til et sted, hvorfra der leveres ydelser, snarere end en måde, hvorpå vi diskuterer vores fælles anliggender,” siger Anker Brink Lund og pointerer, at civilsamfundet er begge dele.

”Jeg tror ikke, det er et enten eller. Der skal også leveres. Frivilligheden er ikke bare nødvendig, men en helt legitim måde at løse problemer på,” siger han og fortsætter:

”Men vores forskning viser, vi skal passe på ikke at glemme, at frivillige foreninger og andre civile organisationer også har den rolle, at de skal tale en sag – varetage interesser. Og hvis ”det civile” bliver totalt afhængigt af stat og kommune eller skal levere så og så mange KPI’er inden for så og så lang tid, så kan det måske nok være svært at repræsentere et synspunkt, som er ubekvemt i en styringsmæssig sammenhæng.”

Det har, påpeger professoren, en pris at blive en del af et serviceleverancesystem.

”Så vil man formodentlig tænke sig godt om, før man begynder at tale dem imod, som giver pengene til ens organisation,” siger Anker Brink Lund.

Den politiske dimension har det ikke godt
Konsekvensen af det vil være, at de civile organisationer mister den uafhængighed, der er en væsentlig del af deres raison d’etre.

”Hvis civilsamfundet ikke er uafhængigt af stats- og markedslogik, så kan man lige så godt lade kommunen eller markedet overtage opgaven,” siger Anker Brink Lund og fremhæver civilsamfundets særkende:

”Det særlige er sådan set, at man ud over at få nogle varme hænder også får en vagthund, der holder øje med, om tingene bliver gjort på en værdig og ansvarlig måde. Og det har det med at gå tabt,” siger han.

Anker Brink Lund udtrykker bekymring for den politiske helbredstilstand i civilsamfundet.

”Vi er ved at miste den politiske dimension. Den har det ikke ret godt i øjeblikket,” siger professoren og tilføjer:

”Af frygt for at fornærme dem, der betaler, og lyst til at leve op til nogle effektivitetskrav, så mister Foreningsdanmark simpelthen sin tro på, at grunden til at være her er, at civilsamfundet kan gøre tingene på en anderledes måde med nogle andre normer.”

Og derfor, slutter Anker Brink Lund, er debat om det civile i moderne samfund så vigtig. Og bogen her lægger op til en debat om selve civilsamfundets kerneopgaver – dets eksistensberettigelse. Og allerhelst til en debat, hvor uenigheden blomstrer på en civiliseret måde.

”Vi vil gerne provokere og vække til eftertanke og til, at folk fra Foreningsdanmark får lyst til at skrive videre på vores tanker. For bogen er i virkeligheden en hyldest til et civilsamfund, hvor man i modsætning til totalitære systemer har mulighed for at være uenig på en ikke-voldelig måde og diskutere de ting, hvor vi ikke har nogen teknokratiske eller populistiske svar på forhånd,” siger Anker Brink Lund.

Forrige artikel Socialstyrelsen svarer på kritik: Socialstyrelsen svarer på kritik: "Vi skærper nu kontrollen yderligere" Næste artikel Eksperter advarer DGI: Der er en risiko for, at det kollapser Eksperter advarer DGI: Der er en risiko for, at det kollapser
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Fortaler-rollen har det dårligt generelt,også blandt eksperter

    I disse år er fortaler-rollen under pres. Når man ytrer sig, kan man risikere at gøre sin målgruppe en bjørnetjeneste og selv ende ude på Lars Tyndskids mark uden penge. Så eksperterne tier.
    Det er bl.a. helt uforståeligt, og hjerteskærende, at sagkundskaben ikke råber højt når man fra politisk hold vil bruge skatteborgerkroner på at sætte små børn i læringsforløb for at lære dansk. Hjerner og sprog hænger ikke sammen på den måde, det er helt evident. Det gælder derimod om at styrke modersmålet for at få et sprog - i det hele taget