Debatafslutning: De unge griber ordet og ændrer verden

Hvad ville du gøre, hvis du helt uden at skulle tænke på politiske flertal, millioner af kroner eller bureaukratiske umuligheder kunne en ændre ting ved samfundet?

Det spørgsmål stillede vi på Altinget: civilsamfund til en række unge mennesker og opfordrede alle til at deltage. De eneste benspænd var, at man skulle være mellem 15 og 20 år, og ens videoindlæg måtte maksimalt vare to minutter. I alt greb 15 unge mennesker chancen og fortalte, hvad de ville ændre, og hvorfor det lige præcis var denne ting, de ville ændre.

Nogle brugte taletiden til at slå et slag for, at vi som samfund skulle blive bedre til at passe på vores miljø, andre ville give uddannelsessystemet en ordentlig overhaling, mens en enkelt slet og ret ønskede at afskaffe kongehuset. 

Vi bringer her en oversigt over alle indlæggene:

Mathias Würtz Kolster synes, at vi skal være bedre til at respektere vores folkevalgte.

"Kongehuset er udemokratisik – afskaf det". Så tydelig er Oliver Asmund Bornemanns budskab.

Yasmis El Youssef vil stoppe besparelserne på uddannelsesområdet – hele vejen fra folkeskolen til universitetet. "Vi bør uddanne godt, ikke kun hurtigt," siger hun blandt andet.

"Der hersker uddannelsessnobberi i Danmark, hvor det ikke er lige så fint at tage en erhvervsuddannelse som en gymnasial," siger Carl Emil Lind Christensen i sit indlæg. Han så gerne, at håndværkerfagene blev opprioteret og generelt talt mere op.

Danske Skoleelevers formand, Sarah Gruszov Bærentzen, deltog også i debatten. Hun slog til lyd for, at unge skulle have mere indflydelse i samfundet.

Sara Lollike Ørsted var lidt i samme boldgade som Sarah. 15-årige Sara synes, at det er problematisk, at unge kun bliver spurgt, når det gælder uddannelse. Hvorfor bliver vi ikke spurgt omkring om udlændingepolitik, spørger Sara undrende.

Charlie Hanghøj valgte i sit indlæg at fokusere på LGBT-området. Hvis Charlie kunne ændre noget i samfundet, så skulle det være, at det skal være nemmere at være LGBT-person i Danmark.

Sarah Jørgensen slog i sit indlæg til lyd for, at danskerne blev bedre til at tage ansvar for miljøet. "Vi forbruger og forbruger uden at passe på jorden", siger den 19-årige.

Ligesom Sarah var også Gustav Aagaard bekymret for både miljø og klima. Han blæste til kamp for, at vi begyndte at gøre andet end blot at snakke om det. "Klimaforandringer er den største trussel i dag, og jeg mener, at det er på tide, at vi gør noget ved dem i stedet for blot at debattere og diskutere," siger han blandt andet.

17-årige Lærke Kramer Lysdahl ønskede, at der blev mindre "os mod dem"-tænkning. "Vi burde blive mere tolerante og accepterende over for andre," siger Lærke i sit indlæg.

Anton Vejby vil gerne gøre op med perfektionismen, der hersker blandt unge mennesker. Han efterlyser i sit indlæg, at unge i større grad accepterer, at de ikke skal være perfekte til alt. Ellers ender hele ungdommen med at gå ned med stress, mener Anton.

Det var ikke kun Anton, der kom med en opfordring til de unge. Anne-Sofie Søe efterlyser i sit indlæg, at de unge begynder at interessere sig mere for politik. "Det er ikke bare partinavne og politikere, det handler om, hvor vores samfund skal bevæge sig hen," siger hun i indlægget.

Daniel Falk ser i sit indlæg uden for landets grænser og taler om, hvordan mennesker i fællesskab kan være med til at sikre en retfærdig verden, som kommer mennesker til gode i både Danmark og i Kenya.

"Jeg ville ønske, at der var meget mere fokus på den enkelte elev og dennes ønsker og interesser i vores skolesystem. Tiden er løbet fra udenadslære, og det er på tide, at skolen fokuserer på den enkeltes interesser og hjælper dem med at udvikle evner inden for området," siger Anastasia Elkjær i sit indlæg.

Det sidste indlæg i debatten stod Louise Ladegaard for. Hun siger i sit indlæg:"Skolerne skal undervise om LGBT+ og have undervisningsmateriale, hvor LGBT+-personer er repræsenteret. På den måde får unge LGBT+-personer nogen at spejle sig i, og som samfund bliver vi mere inkluderende".