Debat

TV-debat: Unge skal få øjnene op for politik

TV-DEBAT: Min omgangskreds ved ikke, hvad de vil stemme ved det kommende valg. De synes, at politik er indviklet og kun for voksne, og det er et problem. Løsningen er, at vi tidligere i grundskolen skal begynde at tale om politik. Sådan helt lavpraktisk, hvad synes du om skat, indvandring eller uddannelsesystemet, siger Anne-Sofie Søe Skov Larsen.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dagens debattør i Altinget: civilsamfunds nye ungdomsdebat er Anne-Sofie Søe Skov Larsen.

Anne-Sofie sætter i sit indlæg fokus på, at det er problematisk, at mange unge mennesker ikke interesser sig for politik.

"De fleste i min omgangskreds er 18 eller tæt på at blive det. Der er meget få af dem, der har sat sig ind i, hvad de vil stemme, når den tid engang kommer, og det er et problem. Når jeg så spørger dem om, hvorfor har de ikke sat sig ind i det, så siger de, at det er indviklet og kun for voksne," siger Anne-Sofie.

Hun begyndte selv at interessere sig for politik i alder af 14 år, og interessen er kun blevet større, efter hun har meldt sig ind i Venstres Ungdom Aalborg. Vejen til VU gik igennem en livlig debat med et medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og et oplæg af Inger Støjberg (V) i Brønderslev. Sidstnævnte mundede ud i en invitation til Christianborg, hvor Anne-Sofie hørte nærmere om det politiske liv på Christiansborg. Efterfølgende opfordrede udlændinge- og integrationsministeren Anne-Sofie til at søge ind i et ungdomsparti.

Er du under 20 år, og ønsker du at være med i debatten? Lav en video på maksimalt to minutter, hvor du fortæller, hvad du vil ændre, og hvordan du vil gøre det. Send det til [email protected]

Altinget: civilsamfund

”Jeg kan godt forstå, at nogen synes, at det virker indviklet. Jeg havde det selv på samme måde tidligere, men det ændrede sig, da det gik op for mig, hvad politik reelt handler om. Det er ikke bare partinavne og politikere, det handler om, hvor vores samfund skal bevæge sig hen," siger Anne-Sofie.

Løsningen på problemet findes ifølge Anne-Sofie i folkeskolen.

”Man bør begynde at snakke politik meget tidligere i folkeskolen. Man skal ikke lære Grundloven udenad, man skal lære at snakke og have en mening om vores samfund. Helt lavpraktisk, hvad synes du om dette. Det handler om at tage stilling og tage ansvar, og det er ikke kun for voksne, det er for alle. Også før de får stemmeret,” siger Anne-Sofie.

Har du lyst til at deltage i debatten, så hold dig ikke tilbage. Vi stiller kun to krav: Du skal være under 20 år, og du skal selv filme dit indlæg. Videoen må vare maksimalt to minutter og skal sendes til [email protected].

Dokumentation

Altinget: civilsamfund danner i den kommende tid rammen om en videodebat, hvor unge fortæller, hvad de gerne vil ændre ved samfundet. Debatindlæggene er korte videoklip, hvor de unge fortæller, hvad og hvordan de vil ændre samfundet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00