Bliv abonnent
Annonce
Debat

TV-debat: Vi skal respektere de folkevalgte

19. juni 2018 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dagens debattør i Altinget: civilsamfunds ungdomsdebat er Mathias Würtz Kolster.

19-årige Mathias Würtz Kolster slår i sit debatindlæg til lyd for, at vi i Danmark begynder at respektere vores folkevalgte noget mere.

”Jeg synes, at det er ærgerligt, at nogen få danskere er med til at underminere tilliden til de folkevalgte. De folkevalgte udstilles som grådige, korrupte mennesker, der kun er politikere for at skrabe penge til sig,” siger Mathias.

I sin stilling som formand for Venstres Ungdom i Herning har han mødt en række folkevalgte, der i følge ham lægger flere arbejdstimer end de fleste, men stadig må høste mere ris end ros. Selv er han netop hjemvendt fra Folkemødet, hvor han med glæde kunne notere sig, at de folkevalgte og folket kom i dialog.

Er du under 20 år, og ønsker du at være med i debatten? Lav en video på maksimalt to minutter, hvor du fortæller, hvad du vil ændre, og hvordan du vil gøre det. Send det til civilsamfund@altinget.dk


Altinget: civilsamfund

"Det er netop igennem dialog, at man mindsker afstanden mellem politikere og borgere," siger han.

Han understreger flere gange, at hans debatindlæg i særlig grad er rettet imod de mennesker, der bruger internettet til at sprede had mod politikerne.

"Det er ikke alle danskere, som jeg kommer med denne opsang til. Det er nogen få, men jeg synes trods alt, at det er ærgerligt og destruktivt for vores demokrati, når så få mennesker kan få så meget opmærksom og forvolde så stor skade. Man må hjertens gerne være uenig med politikerne, men decideret personangreb hører ingen steder hjemme," siger Mathias.

Hvis de destruktive angreb på politikerne kommer til at tage til i styrke, så frygter Mathias, at vi kan ende med amerikanske tilstande, hvor afstanden mellem befolkningen og politikerne bliver kolossal. 

"Jeg håber, at nogen af dem, der har så travlt med at være efter de mennesker, der tager ansvar i samfundet, ser min video. Jeg håber, at de læser og ses det her og reflekterer over det. Det er de færreste, som ved, hvad sådan en stilling indebærer," siger han med henvisning til arbejdstimer og digitale tilsvininger. 

Har du lyst til at deltage i debatten, så hold dig ikke tilbage. Vi stiller kun to krav: Du skal være under 20 år, og du skal selv filme dit indlæg. Videoen må vare maksimalt to minutter og skal sendes til civilsamfund@altinget.dk.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026