
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Arbejde med radikalisering beskrives i fag- og myndighedssprog ofte ud fra en trekant i tre farver – populært kaldet rastafaritrekanten. I alle tre lag arbejder civilsamfundsorganisationer.
Grøn: Den nederste og bredeste del, hvor almen forebyggelse foregår. Her vil aktører arbejde med at styrke positive fælleskaber, øge følelsen af inklusion hos i forvejen udsatte grupper og omvendt mindske stigmatisering fra flertallet.
Gul: Midten, hvor man taler om risikoadfærd og faresignaler, og arbejdet ofte er koncentreret om at identificere tegn på, at en person (eller flere) er ved at udvikle sig i en radikaliseret retning.
Rød: Toppen af trekanten, og som farven måske indikerer, den mest alarmerende del af processen. Her handler det om at afbøde konsekvenser af eller mindske skader hos eller omkring mennesker, som er blevet radikaliseret
Gruppen af primært yngre mænd og kvinder, som i en periode fra 2012 rejste til ud for at tilslutte sig Islamisk Stat og angrebet på Krudttønden Danmark i februar 2015.
De to forskellige, men forbundne hændelser skabte bevægelser i civilsamfundet.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling

































