Redaktør på Altinget Civilsamfund. Uddannet journalist fra DJH (2005) og Sprogofficer i arabisk (2009)
Civilsamfundsnørd - har blandt andet arbejdet i Medborgerne, Folkekirkens Nødhjælp, KVINFO og Rigspolitiets civilsamfundsindsats og som lokaljournalist i et jysk, et fynsk og et sjællandsk medie. Veteran og tidligere udsendt til Irak.
Altid åben for en god historie fra og om civilsamfundet på [email protected]
Et omskifteligt civilsamfund har tilpasset sig en ditto radikaliseringsdagsorden
Når massiv medieopmærksomhed fordufter fra en sag, må ihærdige aktører enten tilpasse sig et mere og mere usynligt problem eller beslutte, at deres opgave er fuldført. Nye initiativer opstår, nogle udvikler sig og andre afsluttes. Inden for radikaliseringsområdet har organisationerne lidt alle typer skæbner.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørArbejde med radikalisering beskrives i fag- og myndighedssprog ofte ud fra en trekant i tre farver – populært kaldet rastafaritrekanten. I alle tre lag arbejder civilsamfundsorganisationer.
Grøn: Den nederste og bredeste del, hvor almen forebyggelse foregår. Her vil aktører arbejde med at styrke positive fælleskaber, øge følelsen af inklusion hos i forvejen udsatte grupper og omvendt mindske stigmatisering fra flertallet.
Gul: Midten, hvor man taler om risikoadfærd og faresignaler, og arbejdet ofte er koncentreret om at identificere tegn på, at en person (eller flere) er ved at udvikle sig i en radikaliseret retning.
Rød: Toppen af trekanten, og som farven måske indikerer, den mest alarmerende del af processen. Her handler det om at afbøde konsekvenser af eller mindske skader hos eller omkring mennesker, som er blevet radikaliseret
Gruppen af primært yngre mænd og kvinder, som i en periode fra 2012 rejste til ud for at tilslutte sig Islamisk Stat og angrebet på Krudttønden Danmark i februar 2015.
De to forskellige, men forbundne hændelser skabte bevægelser i civilsamfundet.
Civilsamfund
