Kommentar: Frivillige er en forudsætning for velfærd

KOMMENTAR: Det er forfejlet at tro, at visse institutioner har patent på at løse bestemte velfærdsopgaver. I stedet er det en forudsætning for velfærd at inddrage frivillige. Frivillighed er ikke et sparehensyn eller en erstatning for faglighed, skriver Jon Kiellberg.

Jeg ser desværre alt for ofte en tendens til, at vi stirrer os blinde på, at faglighed og velfærdsløsninger alene skal varetages af offentlige institutioner, fremfor at både fonde, sociale investeringer og frivillige sammen kan skabe de bedste sociale forhold for dem, der har mest brug for det: nemlig de sårbare og udsatte.

Men både Camilla Schwalbes klumme ”Frivillighed kan ikke erstatte faglighed” og Knud Aarups indlæg i Mandag Morgen ”Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond” i den forgangne uge tyder på, at det klassiske system-velfærds-baggrundstæppe spærrer for udsigten til at tænke nyt og bredere, når samfundet både skal udvikle og løse konkrete sociale og bæredygtige løsninger. Jeg synes desværre, at begge går galt i byen, når begge pointerer, at visse institutioner har patent på at løse bestemte velfærdsopgaver.  

Velfærdsindsatser udspringer af civilsamfundet
For det første er mange af de sociale tiltag og indsatser, som er blevet en integreret del af vores velfærdsydelser, historisk udsprunget af civilsamfundet.

Login