Professor: Socialøkonomiske virksomheder udkonkurrerer ingen

Af Lars Hulgård
Professor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Det er decideret pinligt, at vi i år 2017 skal diskutere, hvorvidt socialøkonomiske virksomheder skaber konkurrenceforvridning. Come on, Socialforskningsinstituttet (SFI) opgjorde i 2013, at der på daværende tidspunkt lidt afhængigt af opgørelsesmetode var mellem 115 og 129 beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

I gennemsnit havde de hver fem ansatte på særlige vilkår, hvilket giver en samlet beskæftigelse på maksimalt 645 ansatte på særlige vilkår i danske socialøkonomiske virksomheder. Der er godt 300.000 aktive firmaer i Danmark. Kan 129 socialøkonomiske virksomheder med maksimalt 645 socialt udsatte medarbejdere skabe konkurrenceforvridning?

På stående fod kan jeg nævne op mod 100 socialøkonomiske eksperter i Danmark. Det vil sige, at vi potentielt har lige så mange eksperter som vi har virksomheder. Ganske vist vurderer foreningen af Sociale Entreprenører i Danmark (SED), at der i 2017 i alt er 400 socialøkonomiske virksomheder, når vi går videre end beskæftigelsesområdet.

Tallene fra SFI og SED må tages med et gran salt; men lad os antage, at de står omtrent til troende. Hvis disse virksomheder skulle kunne skabe konkurrenceforvridning, svarer det til, at nogle få inaktive kontanthjælpsmodtagere skulle kunne underminere velfærdssamfundet. Det er der næppe mange, som i virkeligheden tror på.

Socialøkonomiske virksomheder fylder for lidt
Situationen omkring socialøkonomi i Danmark i 2017 er den, at vi enten bør stoppe med at holde festtaler og have forventninger til dette område, da det fylder forbavsende lidt i arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitiske sammenhænge. Eller at vi bør angribe området med ambition og målrettethed.

Hvis danske virksomheder kan føle sig konkurrenceforvredne af 645 socialt udsatte medarbejdere, står det ringe til med at møde udfordringerne fra Kina og andre potente aktører i den globale tidsalder.

Lars Hulgård
Professor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Hidtil har ingen af de politiske partier markant og målrettet udviklet strategier for, hvilken position socialøkonomi bør have i et moderne, pluralistisk velfærdssamfund. Alle politiske partier omfavner både socialøkonomi og det civile samfund som ressourcer for civilt engagement og velfærd, hvor staten og markedet svigter; men ingen har en strategi for at give det civile samfund en økonomisk og politisk stærk position i form af en tredje sektor for socialt iværksætteri, en socialøkonomisk sektor.

I stedet accepterer man at diskutere seriøst, hvorvidt 129 beskæftigelsesorienterede socialøkonomiske virksomheder med 645 socialt udsatte medarbejdere kan skabe konkurrenceforvridning blandt Danmarks 300.000 virksomheder. Hvis danske virksomheder kan føle sig konkurrenceforvredne af 645 socialt udsatte medarbejdere, står det ringe til med at møde udfordringerne fra Kina og andre potente aktører i den globale tidsalder.

Tag virksomhederne, og stop snakken om konkurrenceforvridning
Det kan godt lade sig gøre at skabe en socialøkonomisk sektor med stor betydning i Danmark. Man kunne måske endda gøre Danmark til foregangsland i skabelsen af en inkluderende og innovativ, moderne velfærdsstat ved hjælp af en markant socialøkonomisk sektor.

På samme måde som Folketing og regering i midten af 1980’erne vedtog et i international sammenhæng ambitiøst og førende socialt udviklingsprogram, et program for lokal, social innovation, kunne man gøre det samme i dag. Dengang blev der i en periode med kartoffelkur afsat intet mindre end 350 millioner kroner til social innovation og engagement fra neden rundt omkring i hele landet.

Flere af de organisationer, vi i dag karakteriserer som socialøkonomiske virksomheder, har deres rod i dette program. Det hele foregik under en borgerlig regering med Poul Schlüter som statsminister. Lars Løkke, sæt dig for bordenden og skab et tilsvarende langsigtet program for udvikling af en socialøkonomisk sektor.

Den tidligere formand for EU-Kommissionen Romano Prodi sagde engang, at de socialøkonomiske virksomheder er helt centrale i udviklingen af et rigt og socialt balanceret Europa. De er væsentlige, tilføjede han, for deres bidrag til samfundsøkonomien, men de er endnu væsentligere, fordi de er skoler i demokrati.

Transformér dit engagement og din viden fra Løkkefonden til etablering af en internationalt stærk position for en socialøkonomisk tredje sektor. Nogle få elementer i den nye politik kunne være at se på britiske Community Interest Company, hvor en virksomheds overskud er låst til det sociale og lokale formål.

Fjern rimelighedskravet for socialøkonomiske virksomheder, da det udgør en barriere for disse virksomheders vækstpotentiale. Stop retorikken om, at socialøkonomiske virksomheder fungerer på det almindelige markeds præmisser. Gør brug af sociale klausuler, som tilgodeser den samfundsmæssige nytteværdi, som vi nødigt vil undvære.

Et moderne, pluralistisk velfærdssamfund har brug for mange økonomier og ikke blot det kapitalistiske marked. Lad os kigge på den grønne omstilling. Her er regeringens politik, at Danmark skal have mindst 50 procent af sit energibehov dækket af vedvarende energi.

Lad os sætte et mindre ambitiøst mål for socialøkonomien, hvor den blot udgør omkring 25 procent af beskæftigelsen og af antallet af virksomheder i 2030, eller måske endda lidt senere. Men lad os sætte et mål, eller i det mindste stoppe enhver tale om, at 645 socialt udsatte medarbejdere kan skabe konkurrenceforvridning.