Bliv abonnent
Annonce
Debat

TV-debat: Giv unge mulighed for at starte og deltage i debatten

13. april 2018 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dagens debattør i Altinget: civilsamfunds nye ungdomsdebat er Sara Lollike Ørsted.

Sara Lollike Ørsted er 15 år, og hun går i niende klasse på Sankt Josef Skole i Roskilde. I sit videoindslag taler Sara om, at hun ønsker sig, at unge mennesker får mere indflydelse.

"Mit indlæg, håber jeg, kan inspirere unge til at melde sig mere ind i debatten og dermed få indflydelse. Mange mener, at unge kun kan mene noget om uddannelse, da det vedrører dem, men jeg vil mene, at mange flere ting vedrører os. For eksempel udlændingepolitik," siger Sara. 

Når Sara ikke forbereder sig til sin afsluttende eksamen til sommer eller laver debatindlæg for Altinget: civilsamfund, er hun engageret i FDF og Danske Skoleelever.

Er du under 20 år, og ønsker du at være med i debatten? Lav en video på maks. 2 minutter, hvor du fortæller, hvad du vil ændre, og hvordan du vil gøre det. Send det til 

Altinget: civilsamfund

"Jeg kan godt lide at lave frivilligt arbejde, fordi der er et fantastisk fællesskab. Man kan ikke andet end blive fanget af de mennesker, der bruger så meget af deres fritid på at hjælpe andre," siger Sara.

Sara får dog også tid til at spille fodbold og arbejde som babysitter, og når niende klasse er færdiggjort, venter der er et år på efterskole, hvor adventurelinjen giver mulighed for både international politik, udeliv og fodbold. 

Hvis det står Sara helt frit for at vælge sit drømmejob, ville hun vælge et job, der ligger tættere på udeliv end international politik.

"Lige siden jeg var lille, har jeg drømt om at blive en del af Siriuspatruljen. Der har aldrig været en kvinde med, så at være den første ville være vildt. Derudover ville jeg elske at udfordre mig selv og være en del af det fantastiske arbejde," siger Sara.

Har du lyst til at deltage i debatten, så hold dig ikke tilbage. Vi stiller kun to krav: Du skal være under 20, og du skal selv filme dit indlæg. Videoen må vare maksimalt to minutter og skal sendes til civilsamfund@altinget.dk.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026