Debat

Ungdomsbureauet: Sabbatår er nødvendige for både unge og samfundet

TEMADEBAT: Coronakrisen presser de unge til hurtige uddannelsesvalg frem for sabbatår. Det er en uholdbar løsning, der frarøver både de unge og samfundet et kvalificeret grundlag til at deltage i samfundet, skriver Olav Hesseldahl.

Vi skal holde fast i sabbatårene for at sikre de nødvendig erfaringer til at tage det rette udannelsesvalg og at danne kvalificerede grundlag til at deltage i samfundet, mener Olav Hesseldahl.
Vi skal holde fast i sabbatårene for at sikre de nødvendig erfaringer til at tage det rette udannelsesvalg og at danne kvalificerede grundlag til at deltage i samfundet, mener Olav Hesseldahl.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Olav Hesseldahl
Engagementsdirektør, Ungdomsbureauet 

Flere unge dropper sabbatåret og søger ind på en ungdomsuddannelse. Det er en reaktion på covid19-krisen.

Mange fortæller hinanden, at det er et sikkert valg. Men det fortæller mig, at krisen kun har gjort unges frygt endnu større.

Frygten for at gå en uforudsigelig vej i livet, og det betyder noget for den danske folkesjæl.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Trang til tryghed
Det er helt efter bogen, at kriser gør mennesker mere forsigtige, mere påpasselige.

Når der er uvished om fremtiden, så navigerer vi straks efter løsninger, der umiddelbart giver os mest garanti for tryghed og sikkerhed.

Det er så vigtigt, at unge i Danmark ikke lever i en illusion om, at lives vej kan planlægges på forhånd. De skal vide, at der er tid nok. 

Olav Hesseldahl
Engagementsdirektør, Ungdomsbureauet 

Når vi ikke kan finde vej, kigger vi oftere på kortet. Vi kigger ned, og ikke op.

Derfor er det heller ikke så underligt, at mange unge bliver fristet af at søge optagelse på en videregående uddannelse. Men det gør mig bange.

Fordi en uddannelse er ikke nødvendigvis en løsning på noget som helst, og det er sjældent svaret på, hvad man skal med livet.

Uholdbare, hurtige løsninger
Den sprøde gulerod ved at starte på en uddannelse kan hurtigt fordufte, når den genkendelige hverdag rammer igen.

Dagdrømmerierne kan overtage, og tvivlen om uddannelsesvalget kan pludselig forfølge mange både til forelæsningerne og over frokosten i kantinen.

Sådan vil det være for dem, der har truffet et uddannelsesvalg på ren fornuft. Med hjernen, med snuden rettet i kortet.

Drømmene, lysten, engagementet, perspektiverne og nysgerrigheden vil simpelthen mangle.   
 
Fejlagtig fornuft
Vi risikerer, at det får konsekvenser for vores unge. Den danske ungdom, der er Danmarks råstof, nu når vi ikke har et dybt hul i kloden fyldt med sort guld, som Norge har.

Unge der vælger uddannelse efter en forventning fra forældre, fra samfundet ja fra dem selv, risikerer at føle sig som fejlslåede, når de må gå igennem erkendelsen af, at det ikke var ”den rigtige” uddannelse.

Flere unge der starter tidligere på en uddannelse vil betyde, flere unge der risikerer at vælge den forkerte uddannelse.

Det vil være unge, der vælger uddannelse på baggrund af frygt og ikke lyst, og som er en reaktion på pandemiens samfundsbetablokker. Det gør mig bange på samfundets vegne.

Det skaber en ny uvished om fremtiden, en ny fremtidsstress og et nyt behov for tryghed og en anden sikker vej. Det går ikke.

Det er så vigtigt, at unge i Danmark ikke lever i en illusion om, at lives vej kan planlægges på forhånd. De skal vide, at der er tid nok. 
 
Sabbatår er udvikling
Så når unge dropper sabbatårene gør det mig bange. Fordi den manglende anerkendelse af sabbatårene og af sabbatisterne har også konsekvenser for vores samfund.

Vi skaber en hel generation af lige linjer og fornuft, der går på kompromis med at udfordre og udforske sig selv.

Det kan ligne et personligt tab for den enkelte, det er det også, men det er et større tab.

Det er unge, der skal være frontløbere for en bedre verden. Det er den unge generations mod, forandringstrang, idéer og drømme, der former samfundet.

Derfor må vi ikke undervurdere, hvor vigtigt det er, at unge tør være unge i deres sabbatår, hvor hverken en studieordning eller en semesterplan sætter standardiserede succeskriterier op for dem.  

Et kvalificeret grundlag
Unge, der holder sabbatår, lærer samfundet at kende på en anden måde. Som vikar i en børnehave, som ekspedient i Netto eller som cykelbud oplever de, hvordan hverdagen er udenfor skolerne.

Det giver en kropslig stimulering af unge, der er et vigtigt supplement til den stimuli en uddannelse giver til hovedet.

Det giver dem et kvalificeret grundlag for at melde sig på banen i samfundsdebatten, fordi de har følt, mærket og set, hvordan samfundet hænger sammen.

Den mentale infrastruktur bliver simpelthen udvidet og meget mere fintmasket desto flere oplevelser, erfaringer, fejl, succeser unge lader strømme gennem hovedet og kroppen.

Hvis vi skal have et demokrati, der tilhører ungdommen, skal unge have tid til at finde ud af, hvad der glæder dem, hvad der gør dem vrede og hvor de oplever uretfærdigheder.

Og hvordan de vil gøre noget ved det. 

Demokratifestivaller til de unge
Unge der tager et sabatår eller fire, de såkaldte sabbatister, er alle mulige slags mennesker med alle mulige forudsætninger for at engagere sig i samfundet.

Når krisen rammer, må vi alle gentænke nogle ting. På Ungdomsbureauet har vi været nødt til at droppe vores demokratifestival i Valbyparken. Vi tror ikke, vi får lov at samle over 25.000 unge 2. september.

Derfor har vi sadlet om, og 2020 bliver året, hvor unge ikke kommer til festivalen, men festivalen kommer til unge.

Vi skal nemlig rundt i landet med otte mindre festivaler. Gæt, hvem der står i spidsen for projektet?

Det gør en sabbatist. Emilie er blevet projektleder, og hun løfter ansvaret med ren og skær mod, nysgerrighed, engagement og arbejdsomhed. Og alt hvad det også kræver af fejl, succes, tvivl, håb.

Jeg forventer Emilie lærer noget andet, end hvis hun begyndte på eventmanagement.

Gå mod strømmen
Så når krisen tvinger os til at gentænke vores fremtid, så skal vi udfordre vanetænkning.

Vi skal anerkende unges år som sabbattister, også selvom den planlagte dannelsesrejse til Asien er udskudt.

Så gå mod strømmen, fortæl unge at der er god tid. Måske du endda kan investere i fremtiden, i Danmarks råstof og ansætte en sabbattist?

Se det er en rigtig gulerod for unge, for samfundet, for fremtiden. Ring hvis du skal have et råd. 

Dokumentation

TEMADEBAT: Civilsamfundet efter coronakrisen

Mens coronavirussen har knust hverdagen og lukket landet ned, har civilsamfundet genopfundet sig selv.

Altinget har derfor samlet et kvalificeret panel til at give deres bud på, hvordan fremtidens civilsamfund bør se ud efter coronakrisen.

Debatpanelet udvides løbende, da vi er interesserede i alle relevante aktørers perspektiv. Skriv til [email protected], hvis I vil blande jer i debatten.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Olav Hesseldahl

Rektor, Det Politiske Akademi, Leder og initiativtager GRUNDLOVSFESTEN, næstforperson, Foreningen Folkemødet, bestyrelsesmedlem, Roskilde Festival
cand.mag. (filosofi, Københavns Uni. 2012)

0:000:00