Bliv abonnent
Annonce

Videodebat: Bureaukrati begrænser foreningernes frihed

3. juni 2019 kl. 04.00

Den næste uhørte stemme i rækken tilhører Jacob Schulze, der er rollespiller og aktiv deltager i det danske foreningsliv. 

Med sin video ønsker Jakob at gøre politikerne opmærksomme på ét særligt element, der modarbejder og begrænser danskernes ret til, og ønske om, at forsamle sig i foreninger, nemlig bureaukratiet. 

Bureaukratiets begrænsende effekt har Jakob blandt andet oplevet i forbindelse med oprettelsen af en forening. 

"For det første skulle jeg have underskrift fra én fra bestyrelsen, det er jo sådan set forståeligt nok, men da jeg så havde afleveret alle papirerne, så var den rigtige medarbejder ikke på arbejde. Så skulle jeg sende en mail, og så fik jeg en mail tilbage efter to måneder, om at jeg kunne komme ned med papirerne på kommunen mellem 9-12 – der er jo ikke nogen normale mennesker, der har tid mellem 9 og 12 – men det fik vi så tid til, men så sagde de, at nu var papirerne forældet, efter to måneder. Og det er jo bare et godt eksempel på, hvorfor bureaukratiet er begrænsende bare i forhold til det at oprette en forening."

 Det er jo en grundlovssikret ret at kunne oprette og samle sig i foreninger, men der er ikke noget der tyder på, at det er tilfældet andre steder i loven eller i praksis bureaukrati.

Jacob Schulze
Rollespiller

Jakob oplever, at det er umuligt for en helt almindelig frivillig at finde rundt i, hvad man må og ikke må i foreningslivet.

"Så er der et helt grundlæggende problem i foreningsloven, da den ikke eksisterer. For at finde ud af, hvad der er lovligt og ikke lovligt i foreningslivet, så skal vi rundt i alle slags love. Vi har lidt fra folkeoplysningsloven, lidt fra våbenloven, i hvert fald hvis du er rollespiller, lidt fra alkohol- og bevillingsloven, lidt fra familieloven og lidt fra virksomhedsloven. Det er fuldstændig umuligt at finde rundt i, hvis du er en helt normalt frivillig i foreningslivet."

For at kunne håndtere bureaukratiet må flere foreninger ansætte sekretærer, men det tager tid fra den vigtige opgave, nemlig at udvikle foreningen, siger Jakob:

"Mange store organisationer har ansatte sekretærer til at håndtere bureaukratiet, hvilket i praksis betyder, at vi får statsstøttede penge til at håndtere staten, hvilket gør det endnu mere mærkeligt. Vi vil hellere bruge sekretærernes tid på noget, der udvikler os og gør os bedre end på bureaukrati. Men sådan er det ikke lige nu."

Baseret på sine oplevelser og erfaringer har Jacob to specifikke ønsker til politikerne, der kan afhjælpe bureaukratiets begrænsende effekt på foreningslivet: 

1. En bedre standard for frivillige, så de kan og vil oprette foreninger

2. En foreningslov, der samler dele fra de andre love 

Har du lyst til at deltage i debatten, så hold dig ikke tilbage. Du skal blot optage en video af et par minutters varighed på din telefon, hvor du fortæller politikerne, hvad de burde fokusere på at få løst og hvorfor. Hvis du selv har et bud på en løsning, må det også gerne indgå. Videoen kan du lave selv eller få en anden til at styre telefonen. Videoen skal optages med telefonen vendt vandret og sendes til dahlberg@altinget.dk.

Vi kan ikke garantere, at alle videoer bliver inkluderet i debatten. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026