Videodebat: Uddannelsessystemet giver alt for snævre rammer

DE UHØRTE: Vi har alt for travlt med, at vi skal et bestemt sted hen med alt det boglige. Lad os komme lidt ned i kroppen siger produktionsskoleelev Michella i dagens udgave af De Uhørte. 

Benedicte Gjerding Dahlberg

I dette afsnit af videodebatten De Uhørte skal vi møde produktionsskoleelev Michella, der ønsker at sætte fokus på indretningen af uddannelsessystemet.

Michella mener, at det danske uddannelsessystem er indrettet alt for snævert, når det gælder personlig udfoldelse og unges fremtid. 

"På gymnasiet oplevede jeg virkelig for første gang, hvordan det uddannelsessystem, vi har, er bygget oppefra og ned. Det er, som om vi skal et bestemt sted hen, at vi glemmer at tage i betragtning, hvilke andre menneskelige behov vi har. Jeg havde en masse skjulte aspekter i mig, som jeg aldrig fik efterlevet inden for de rammer, der blev sat i skolen."

Michella har altid opfattet sig selv som en boglig type, men på trods af det følte hun sig ufuldendt på gymnasiet og fik det psykisk svært. 

Jeg tænkte ikke over, at jeg måske også havde nogle mere kreative aspekter af mig selv, som jeg havde behov for at udfolde. Og jeg endte med psykisk at få det rigtig dårligt af at sidde ved en skærm seks timer om dagen, fem dage om ugen i to år. 

Michella

"Jeg tænkte ikke over, at jeg måske havde nogle mere kreative aspekter af mig selv, som jeg havde behov for at udfolde. Og jeg endte med psykisk at få det rigtig dårligt af at sidde ved en skærm seks timer om dagen, fem dage om ugen i to år."

Michella fandt ro i teateret på produktionsskolen AFUK, hvor hun oplevede en større form for rummelighed og udfoldelse.

"Derfor valgte jeg at tage ind på en teaterlinje på AFUK, og lige siden har mit psykiske helbred stabiliseret sig, fordi der er en meget større form for rummelighed, og det der med at komme ned i kroppen, det synes jeg er sindssygt vigtigt." 

"Vi har alt for travlt med, at vi skal et bestemt sted hen med alt det boglige. Lad os komme lidt ned i kroppen."

Michellas video er optaget i forbindelse med et arrangement afholdt af bevægelsen Modstrøm, der samler nuværende og tidligere produktionsskoleelever for at blive hørt i uddannelsesdebatten.

Har du lyst til at deltage i debatten, så hold dig ikke tilbage. Du skal blot optage en video af et par minutters varighed på din telefon, hvor du fortæller politikerne, hvad de burde fokusere på at få løst og hvorfor. Hvis du selv har et bud på en løsning, må det også gerne indgå. Videoen kan du lave selv eller få en anden til at styre telefonen. Videoen skal optages med telefonen vendt vandret og sendes til [email protected].

Vi kan ikke garantere, at alle videoer bliver inkluderet i debatten.

Dokumentation

MØD DE UHØRTE

Der er stemmer, som aldrig får en plads i den politiske debat. Det betyder, at væsentlige perspektiver er fraværende i udviklingen af vores samfund. Under valget vil Altinget: civilsamfund give plads til nogle af disse stemmer. Det gør vi i denne videodebat, som vi kalder "De Uhørte". 

Har du lyst til at deltage i debatten, så hold dig ikke tilbage. Du skal blot optage en video af et par minutters varighed på din telefon, hvor du fortæller politikerne, hvad de burde fokusere på at få løst og hvorfor. Hvis du selv har et bud på en løsning, må det også gerne indgå. Videoen kan du lave selv, eller du kan få en anden til at styre telefonen. Videoen skal optages med telefonen vendt vandret og sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00